Labelprinter kan lette håndværkeres arbejde

Kun et fåtal udnytter alle muligheder for at bruge smartphones og tablets sammen med en labelprinter, viser en ny analyse fra Brother. Nu sætter firmaet nu sin mest avancerede håndholdte labelprinter, Brother P-touch E550WVP på tilbud i en periode

Håndskrevne labels og id-sedler er stadig meget udbredte hos håndværkere, selvom de har adgang til den nyeste teknologi med håndholdte labelprintere og trådløst internet.

Resultatet er en øget risiko for fejl, ulæselige labels og risiko for at overtræde reglerne for mærkning af udstyr og arbejde.

Det viser en ny international rundspørge, som Brother har fået foretaget blandt elektrikere, entreprenører og andre håndværkere.

Undersøgelsen fortæller bl.a., at 78 pct. af elektrikerne bruger labels som led i deres arbejde, men at 45 pct. stadig skriver dem selv.

Anvendelsen af labels er dog vokset markant i de senere år som følge af strammere regler og ny lovgivning. 50 pct. af de adspurgte håndværkere regner med, at de vil bruge mange flere labels i de kommende år.

Holdbare labels er en nødvendighed
Tydelige labels og en klar markering af installationer er vigtige af flere grunde: De er blandt andet en del af dokumentationen for udført arbejde. Dette kræves af forsikringsselskaber og myndigheder. Og de kan være livsnødvendige i forbindelse med sikkerhed, sundhed og nødsituationer.

93 pct. af elektrikerne har en smartphone på sig, når de er på arbejde. 62 pct. bruger job-relaterede apps, og 28 pct. ser mobiltelefonen som en hjælp til at overholde regler og retningslinjer.

Disse tal vil Brother gerne have endnu højere op. Især nu, hvor det er muligt at kombinere smartphones med moderne labelprintere.Brother er blandt verdens største producenter af professionelle labelprintere, der bruges både på kontorer, på lagre, i fabrikker – og hos mange håndværkere.

Markedets mest avancerede - til særpris
For at øge anvendelsen af labelprintere med indbygget trådløst netværk hos håndværkere, har Brother sat sin håndholdte model PT-E550WVP på tilbud i en periode.

P-touch E550WSP er Brothers hidtil største labelprinter til håndværkere. Det er en håndholdt maskine med stort grafisk display og en kniv med halvklip-funktion. Den kan printe labels i bredder fra 3 til 24 mm og opfylder alle regler for identifikation af ledninger, kabler, rør, elskabe osv. Desuden kan man udstyre sine labels med f.eks. firma-logo.

Smarte apps gør arbejdet lettere
Brother har udviklet en række gratis apps, som gør det meget lettere at designe og printe professionelt udseende labels.

Det drejer sig først og fremmest om iPrint&Label-app, som alle kan bruge til at designe og printere labels fra en iPhone/iPad eller en Android enhed. Dertil kommer to håndværker-apps.

Den ene - Mobile Cable Label Tool – henvender sig især til elektrikere og montører, som har behov for at lave robuste labels til tele, data og elektriske installationer. App’en kan integrere firmaets logo på labelen, og den giver adgang til et stort bibliotek af elektriske symboler, som Brother lagrer online i ”skyen”.

Den anden håndværker-app er Mobile Transfer Express. Den kan overføre label-skabeloner, databaser og billeder fra skyen eller et e-mail-attachment.

Tape til alle formål
Brothers standard-tape er de laminerede P-touch TZe-typer. Her placeres tekst, symboler og logo mellem to beskyttende lag PET (polyesterfilm). Resultatet er en næsten uopslidelig label, der kan modstå slid, væsker, ekstreme temperaturer, kemikalier og sollys.

Brother har også forskellige special-tape som f.eks. krympeflextape, ekstra stærkt klæbende tape, fleksibel tape, sikkerhedstape og neon-tape.

9/9 2016