Massivt nyhedsprogram fra Norris Print-Tech A/S

Massivt nyhedsprogram fra Norris Print-Tech A/S

Robuste stregkodescannere, ultrapræcise labelprintere og efterspurgte Androidbaserede håndterminaler blandt nyhederne i Herning på HI industrimessen i næste uge

En helt ny serie Zebra labelprintere, blandt dem den præcise 600 dpi-udgave, der kan printe fine detaljer på labelhøjder helt ned til 3 mm. Og SQUIX’s nye generation af cab’s labelprintere, hvor man med en medfølgende umbraconøgle hurtigt kan skifte mellem forskellige printkvaliteter.

Det er nogle af nyhederne, Norris Print-Tech A/S har med, når hi-messen åbner i Herning i oktober.

Den danske virksomhed, som i over 30 år har leveret løsninger og service til etiketdesignsoftware, stregkodeprintning og dataopsamling mm. til mange store virksomheder, lover en hel stribe nyudviklede produkter til sikker, effektiv mærkning og logistik i handels- og industrivirksomheder. Blandt dem er Andriodbaserede håndterminaler fra Zebra.

 - Android terminalerne er blevet ’stuerene’. Vi oplever en kraftigt stigende tendens mod, at vores kunder aktivt vælger Android terminalerne frem for de hidtidige Windows Mobile terminaler. Det er bl.a. sikkerheden for, at platformen er fremtidssikret, og der findes en roadmap for, hvor udviklingen bevæger sig hen, lyder det fra Jørgen Barkholt, der er marketingchef hos Norris Print-Tech A/S, og som tilføjer:

Investeringen kan således sikres bedre i dag ved at vælge en Android-baseret håndterminal, og Zebra har overordnet lanceret 2 modeller til henholdsvis logistik segmentet og de lettere industrielle opgaver og til industri og warehousesegmentet, som kræver en formidabel holdbarhed og god performance.

Fra Zebra kommer også den helt nye warehouse tablet ET50, som kan parres med den lille handy CS4070 bluetooth stregkodescanner og sammen danne et perfekt værktøj til dataopsamling i lager- og produktionsmiljøer.

Og på Norris Print-Techs stand kan man også se de ekstremt robuste Symbol 3600 stregkodescannere, som i forskellige tests har været udsat for 5000 slag og stød og gentagne fald på betongulv fra 2,4 meters højde og alligevel fungerer bagefter.

Norris Print-Tech A/S kan findes på stand L-9154 på hi 17 i Herning fra den 3. – 5. oktober

-lipe

26/9 2017