Ny 3D sensor til effektiv automation

Ny 3D sensor til effektiv automation

SICK lancerer VisionaryT DT, som lynhurtigt tager 3D snapshots af områder og dermed løser komplicerede opgaver

VisionaryT DT er baseret på den såkaldte 'Time of Flight' teknologi, hvor den udsender pulseret lys. Lyset reflekteres på en overflade, for derpå at blive returneret og opfanget af det følsomme indbyggede kamera. Dermed er der stor nøjagtighed og genkendelighed i 3D gengivelsen af objekter, selvom billedet rent faktisk er opbygget af bittesmå målepunkter baseret på afstandsdata.

Populært sagt kan man med denne 'Snapshot'-teknologi, lynhurtigt få et 3D billede af det område, som man ønsker at inspicere, og sensoren kræver ikke, at hverken objektet eller sensoren nødvendigvis skal bevæges rundt for at opnå 3D effekten.

Traditionelt set stiller 3D opgaver store krav, både til mekaniske løsninger samt langvarig og omkostningstung software udarbejdelse. Men her er der både tid og penge at spare: SICK har i denne nye sensor lavet alt det tunge 3D processorarbejde, og tilmed on-board lavet et antal færdige funktionsalgoritmer, som dækker de mest forekomne opgaver med at overvåge, detektere eller styre automatiske processer.

Det fjerner behovet for kompliceret software i en ekstern processorplatform. I stedet konfigureres blot de let tilgængelige funktioner, som allerede er lavet. Man kan også vælge at aktivere nogle forskellige simple digitale udgange. De reagerer relativt til den definerede funktionalitet således, at der er en simpel binær snitflade til det efterfølgende udstyr.

Sensoren sættes op med SICK's Engineering software SOPAS. Når opgaven er defineret og klikket af med musen, gemmes konfigurationen internt i sensorens permanente hukommelse, og den er klar til drift. SICK's understøttelse af parameterkloning konceptet, giver ro i maven; Hvis uheldet skulle være ude - og sensoren beskadiges - så er man hurtigt op og køre igen. Sensorens anvendelse er, med de indbyggede færdige funktioner, enkel at indsætte i mange forskelligartede applikationer.

-lipe

21/1 2019