Ny vejecelleteknologi sætter nye standarder for kontrolvejning

Ny vejecelleteknologi sætter nye standarder for kontrolvejning

FlashCell er navnet på Mettler Toledos seneste generation af EMFR-vejecelleteknolog. Der hurtigere og mere præcis end tidligere vejeceller, hvilket opfylder den voksende efterspørgsel efter hurtigere gennemløb, højere vejepræcision og mindre fodaftryk på linjerne

C-serien af kontrolvejningssystemer fra METTLER TOLEDO Product Inspection sætter nye standarder for
hastighed og præcision ved at tage ny vejecelleteknologi i brug, som sætter systemerne i stand til at levere brancheførende gennemløbshastigheder.

FlashCell™-vejecellerne vejer fødevarer ved hastigheder på op til 800 pakker i minuttet med en præcision, der
overgår kravene i måleinstrumentdirektivet (MID). FlashCell™-serien består af tre forskellige typer vejecelle, så fødevareproducenter afhængigt af den konkrete type produkter kan vælge den mest optimale vejecelle, der kan veje alle produkter på op til 10 kg præcist og pålideligt.

-Brugere af METTLER TOLEDOs C-serie af checkvejere kan nu få produkterne hurtigere igennem og reducere den mængde produkt, der foræres væk, ved hjælp af mere præcis vejning. Producenterne vil også nyde godt af kontrolvejningssystemets mindre fodaftryk, der gør det nemmere at få plads til det på den begrænsede plads på fabriksgulvet, lyder det fra producenten.

Forbedringer i alle tests
Præstationsparametrene er allerede dokumenteret, for METTLER TOLEDO har gennemført omfattende test, der sammenligner de nye FlashCell™-vejeceller med de nuværende EMFR-vejeceller, og installeret den nye vejecelleteknologi hos kunder. Ved hjælp af disse tests og installationer har checkvejere med FlashCell™-vejeceller f.eks. demonstreret evnen til at opnå gennemløbshastigheder på op til 800 pakker i minuttet og en 40 % bedre standardafvigelse, hvilket ligger inden for MID-kravene for en myslibar på 35 g.

-FlashCell™-teknologien repræsenterer en væsentlig yderligere forbedring af de allerede fleksible checkvejere i C-serien, hvilket giver kunderne mulighed for at forbedre produktiviteten betydeligt, samtidig med at præcisionen maksimeres i overensstemmelse med deres behov,udtaler Frank Borrmann, Market Manager hos METTLER TOLEDO
Product Inspection.

Borrmann fortsætter:
-I vore dages marked skal fødevareproducenterkunne reagere hurtigt og kompetent på trends i hastig forandring,
herunder ændringer i produkttype, -form og -vægt. Ved at investere i en checkvejer fra METTLER TOLEDO med FlashCell™-vejecelleteknologi vil producenterne få et fleksibelt og fremtidssikret system, hvor hver enkelt komponent kan tilpasses til fremtidige behov.

-lipe

8/6 2021