Nyt 2D visionkamera til når pladsen er trang

Nyt 2D visionkamera til når pladsen er trang

SICK A/S lancerer med InspectorP61x sit til dato mest kompakte visionkamera, der er oplagt til maskinvisionopgaver som inspektions-, positionerings- og måleopgaver, selv når montageplads er en reel mangelvare

InspectorP61x er designet til at kunne blive bygget ind i selv meget små maskiner og derfor har man valgt, at kabeludtaget enten kan løbe bagud eller lige ned, så det ikke kommer i vejen.
Kameraet er så kompakt, at stiktilslutninger ligeledes er flyttet til enden af de korte kabler, for at få tilslutning længere væk fra montageområdet.
Al elektronik og en kraftig lyskilde er indbygget i selve kameraet, hvilket gør det unødvendigt at have eksterne komponenter.

Hurtigt i gang uden stor erfaring med visionkameraer
Kameraet leveres med en intuitiv brugerflade, der er let at gå til, fordi der er indbygget en app med simple standardopsætning, der håndterer de mest almindelige industrielle opgaver.

Det betyder i praksis, at man hurtigt kan idriftsætte en løsning, også selvom man ikke har stor erfaring med visionkameraer. Har man krav, der går udover standardappen downloader man de ønskede ekstrafunktioner via SICKs nye fleksible software platform NOVA.
Her tilbyder SICK en række gratis apps, i lighed med det man kender fra mobiltelefoner. Således kan
kameraet tilføres en anden/ny funktionalitet uden kendskab til programmering og man løser individuelle behov og sikrer en overskuelig opsætning, der kun indeholder det nødvendige.

Brugere, som vil kaste sig ud i at lave deres egen app, kan tilmelde sig SICKs Appspace Developers Club, hvor man kan designe sin egen helt unikke funktionalitet og brugerflade.

-lipe

16/8 2021