Omron lancerer ultrakompakt kodelæser

Omron lancerer ultrakompakt kodelæser

Omron udvider MicroHawk-serien med V440-F-kodelæseren, som er ideel til aflæsning af både mange koder på et bredt område og meget små stregkoder

Omron lancerer nu en ny og meget kompakt stregkodelæser. V440-F, hedder læseren, der hjælper til at sikre høj volumen og høj aflæsningshastighed af selv meget små koder.

Stregkodelæseren er en oplagt løsning til de mange industrier, der rammes af stigende krav til sporbarhed på tværs af værdikæden – enten som følge af myndighedskrav eller kampen mod illegal handel og forfalskede produkter –, og hvor det derfor er påkrævet med pålidelige teknologier, der kan håndtere store volumener og høje hastigheder.

Bredt synsfelt og høj opløsning
V440-F er en feltkonfigurerbar stregkodelæser til brug inden for produktion, logistik, emballering eller montering, hvor der er behov for et bredt synsfelt.

Produktet udmærker sig især ved sin høje opløsning. Det betyder, at stregkodelæseren kan afkode en række små stregkoder samtidigt, selvom flere stregkodemærkede produkter er inden for stregkodelæserens synsfelt.

V440-F kan desuden konfigureres til at aflæse på lang afstand eller finde flere koder på et bredt område – eller for så vidt på emner, der bevæger sig med høj hastighed.

Disse konfigurationsmuligheder gør V440-F særligt egnet til brug i forbindelse med produktemballering eller montage, hvor kodelæseren ofte er placeret uden for operatørens arbejdsområde.

Gennemprøvet brugergrænseflade
Den intuitive og gennemprøvede WebLink-brugergrænseflade sørger for nem konfiguration og programjustering, mens de avancerede afkodningsalgoritmer hjælper med at sikre robust læseydeevne uanset overfladetype.

PoE (Power over Ethernet) og tilslutning til automationssystemer via Ethernet/IP og PROFINET gør det muligt at oprette pålidelige forbindelser til automatiseringsnetværk.

Den nye stregkodelæsers vigtigste funktioner er en Global Shutter-sensor med 5 MP opløsning, en dual core-processor, der understøtter billedoptagelseshastigheder på 35 billeder i sekundet og C-Mount-objektiver, der gør det muligt at bruge vidvinkel-, langdistance-, makro- og telecentriske objektiver.

Koaksiale spot- og ringlyssæt samt en række kabler og bracketing gør det nemt at installere et komplet kodeaflæsningssystem.

-hawin

2/2 2022