Aabenraa Havn fejrer det gode naboskab

Aabenraa Havn fejrer det gode naboskab

Når man driver en erhvervshavn midt i en by skal man give noget igen, mener havnen som den 8. september for første gang inviterer til Aaben Havn. Her vil der være både masser af underholdning og vigtigt indblik i, hvad Det blå Danmark, de danske havne og de maritime erhverv har for danskernes hverdag

-I Det blå Danmark har vi helt generelt ikke været gode nok til at få fortalt, hvad havnene og hele det maritime erhvervsliv egentlig betyder for vores hverdag og sammenhængskraften i Danmark. 70-75 procent af alt det gods, der kommer til og fra Danmark, kommer ind eller ud via en havn, og det er der ikke mange, der tænker over, når de står nede i supermarkedet eller i et byggemarked, siger havnedirektør Henrik Thykjær.

Tæt på havnens kunder og samarbejdspartnere
På Aaben Havn-dagen vil ikke mindre end 38 forskellige virksomheder, foreninger og organisationer dagen igennem sørge for et unikt indblik i deres liv, forretning og dagligdag på og omkring havnen.

F.eks. kan man komme på rundvisning på Ewers' fabrik, se den enorme trailer, SDK bruger til vindmøllekomponenter og komme ombord på Aabenraa Trosseføres trossebåde Julle og Tulle.

Mange virksomheder har produktprøver med, så publikum kan se og mærke, hvad det er for en slags gods, der typisk går over kaj i Aabenraa. F.eks. har E. Krag tre europaller med sand, granitskærver og vejsalt med, og Rimeco viser hvordan de forvandler skrot til nye produkter.

Nature Energy gør det muligt at prøve kræfter med kran og sugeslange, imens Biofuel Technology gør alle interesserede klogere på biogas-processen.

Hos Reese Marin kan man se spændende modelbåde, og Meldgaard sørger for en kæmpe sandkasse.

For de historieinteresserede stiller både Museum Sønderjylland og Historisk samfund for Sønderjylland op og sætter fokus på Aabenraa havn i historisk perspektiv, bl.a. med gamle billeder af og kort over havnen og meget mere.

Se hele programmet for fredag den 8. september

31/8 2023
  • Lånegaranti til Vestmolen på plads i Hirtshals

    Lånegaranti til Vestmolen på plads i Hirtshals

    havne ›Byrådet i Hjørring Kommune har godkendt den kommunale lånegaranti til første del af Havneudvidelsen i Hirtshals Havn, hvor forlængelsen af Vestmolen er et vigtigt element
  • Assens Havn får vigtig rolle i stenrevsprojekt

    Assens Havn får vigtig rolle i stenrevsprojekt

    havne ›Assens Havn skal hjælpe de store skibe sikkert i havn, når Miljøstyrelsen går i gang med et historisk stort stenrevsprojekt, hvor der skal genoprettes tre store stenrev i Lillebælt ved Helnæs og Lyø
  • Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    truck ›Scantrucks nye Sennebogen-sælger har selv haft skrothandel og har solgt Sennebogen-maskiner i mange år
  • Stigende omsætning og nyt logo i Aabenraa

    Stigende omsætning og nyt logo i Aabenraa

    havne ›Aabenraa Havn har i årets første fem måneder øget omsætningen med 17 procent. Samtidig markerer et nyt logo havnens centrale rolle for regionen
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs