Dansk ø-pas revet væk af turister

Et ø-pas udviklet af Sammenslutningen af Danske Småøer er noget overraskende blevet en turismesucces uden lige. Passet bliver nu videreudviklet i samarbejde med Dansk Ø-ferie.

I 2016 tog Sammenslutningen af Danske Småøer initiativ til at producere et ø-pas som minde om turisters besøg på de danske øer.

Passet, der af udseende minder kraftigt om et almindeligt et af slagsen, blev trykt i 47.000 eksemplarer, som på ganske kort tid blev revet væk fra hylderne på øernes færger og turistkontorer. Via en økonomisk indsprøjtning fra Erhvervsministeriet bliver ø-passet nu genoptrykt og videreudviklet i samarbejde med bookingplatformen Dansk Ø-ferie.

- I første omgang fik vi trykt 20.000 eksemplarer af ø-passet, og de var væk i løbet af 14 dage. Sådan er det blevet ved, hver gang vi har genoptrykt passet. Det hele er revet væk. Jeg har fra begyndelsen haft en god fornemmelse af projektet, men at det skulle blive så succesfuldt, havde jeg ikke i mine vildeste fantasi forestillet mig. Vi får tilbagemeldinger fra turister, der siger, at de har besøgt øer, udelukkende fordi de har set dem i passet, og så virker det jo lige præcis efter hensigten, fortæller Britta Leth, ø-turismeambassadør i Sammenslutningen af Danske Småøer og udvikler af ø-passet.

Indtil videre har ø-passet udelukkende fungeret som et fysisk pas, men bliver nu videreudviklet og genoptrykt i 180.000 eksemplarer.

Genoptrykningen involverer også produktion af en dansk og en tysk version af passet, ligesom der etableres en digital version, som kobler ø-passet sammen med bookingplatformen Dansk Ø-ferie, der samler alle de bedste oplevelser på de danske øer.

Samarbejdet betyder blandt andet, at det inden længe bliver muligt at booke både transport, ophold og oplevelser på småøerne via bookingplatformen, hvilket er godt nyt for øernes synlighed.

- Mange danskere er slet ikke bekendt med de danske småøers fantastiske turismeprodukt. Derfor glæder det mig, at der inden for kort tid kommer oplevelser fra 27 danske småøer på hylderne i Dansk Ø-ferie. Det vil alt andet lige udbrede kendskabet til øerne og på længere sigt forhåbentlig resultere i øget jobskabelse, bosætning og turisme i nogle af Danmarks yderområder, siger Lindy Kjøller, salgs- og marketingchef i rederiet Færgen, der står bag Dansk Ø-ferie.

Lindy Kjøller tilføjer, at samarbejdet passer perfekt ind i strategien for Dansk Ø-ferie, hvilket netop er at samle de danske øers turismeprodukt, så øerne får mulighed for at markedsføre sig i samlet flok.

Dansk Ø-ferie er således et forsøg på at fremme indenlandsk turisme, ligesom bookingplatformen giver udenlandske turister mulighed for at opleve Danmark på en ny måde. Blandt andet via såkaldte ø-hop, hvor samme ferie kan foregå på flere forskellige øer.

I Ø-passet er hver enkelt ø præsenteret med et kort og en beskrivelse af oplevelser på øen. I et blankt felt på hver side kan turister samle på mærker fra de øer, de besøger. Mærket i form af en silhuet af øen findes enten på færgen eller på øens turistkontor og gnides med en speciel pen over i passet. Tanken er at skabe synergi mellem øerne og at tiltrække flere turister.

Arbejdet med ø-passet er et nationalt forankret projekt, som netop er blevet støttet med knap 1,2 millioner kroner af Landdistrikternes Forsøgspulje under Erhvervsministeriet. Ligeledes støtter både VisitDenmark, Dansk Kyst & Naturturisme og Færgesekretariatet op omkring projektet.

-hawin

10/3 2017
  • Skagen Havn fejrer fremgang i 2023

    Skagen Havn fejrer fremgang i 2023

    havne ›Havnen har sidste år overgået alle forventninger og leveret en vækst, der slår forrige års historiske resultat. Med en god aktivitet indenfor alle forretningsområder viser resultatet en omsætning på 81,8 millioner kroner og et resultat på 28,7 millioner kroner
  • Militært område etableret på Kalundborg Havn

    Militært område etableret på Kalundborg Havn

    havne ›Frem til og med den 3. maj vil et område af havnen være bevogtet af Forsvaret på grund af en såkaldt værtsnationsstøtte. Ifølge Forsvaret er der tale om en tropperotation, men der er ikke oplysninger om de nærmere detaljer
  • Rekordomsætning på Rønne Havn

    Rekordomsætning på Rønne Havn

    havne ›Bornholms største havn havde sidste år et øget aktivitetsniveau med vækst i flere af sine forretningsområder. Resultatet blev en nettoomsætning på 126 mio. kr. og et overskud på 35 mio. kr., og det er betydeligt mere end det forventede
  • Port of Aalborg fremtidssikrer havnedrift med ny mobilkran

    Port of Aalborg fremtidssikrer havnedrift med ny mobilkran

    havne ›Større og mere komplekse typer af gods hos Port of Aalborg har medført yderligere investeringer i materiel. En ny mobilkran skal fra 4. kvartal 2024 understøtte udviklingen i projekt-, bulk- og containergods – og blandt andet håndtere nogle af verdens største vindmøllevinger
  • Havneudvidelser udsat på ubestemt tid

    Havneudvidelser udsat på ubestemt tid

    havne ›Odense Havns storstilede planer om udvidelse af sejlrende i fjorden og havneområdet ved det tidligere Lindøværft i Munkebo er foreløbigt sat på pause. Det er plan- og miljøudvalget i Kerteminde kommune - som området hører under - der vil have undersøgelser om konsekvenserne
  • Stena Line vil styrke godstrafikken i Gibraltarstrædet

    Stena Line vil styrke godstrafikken i Gibraltarstrædet

    havne ›Det er ønsket om at ekspandere uden for Europa, der har fået Stena Line til at indgå en aftale om at købe 49 procent af aktierne i det marokkanske færgerederi Africa Morocco Link (AML)
  • Alslinjens elfærge, Nerthus søsat i Tyrkiet

    Alslinjens elfærge, Nerthus søsat i Tyrkiet

    havne ›Alslinjens nye elfærge til ruten mellem Bøjden og Fynshav kunne i weekenden for første gang vise sine flydeevner ved søsætningen på det tyrkiske værft Cemre. Se video
  • Østrigsk ministerbesøg hos Greenport Scandinavia og Hirtshals Havn

    Østrigsk ministerbesøg hos Greenport Scandinavia og Hirtshals Havn

    havne ›Den østrigske finansminister Magnus Brunner og den tyske Bundestag-politiker Oliver Grundmann har sammen med en større delegation netop været på besøg i blandt andet Hirtshals for at høre mere om CO2-lagring i tomme olie- og gasfelter i Nordsøen i regi af Greenport Scandinavia