Fremtiden kalder på Aabenraa HavnAabenraa Havn er en toptunet erhvervshavn med en robust økonomi og en egenkapital, der gør det muligt at fremtidssikre havnen i rollen som vækstgenerator lokalt, nationalt og internationalt

Fremtiden kalder på Aabenraa Havn

Aabenraa Havn ønsker at fastholde og udvikle sin position som erhvervshavn i Danmark. Det kræver planlægning og investeringer

Mangel på plads. Det er en af udfordringerne på Aabenraa Havn i den kommende tid. Havnen er en af Danmarks mest attraktive erhvervshavne, og både vindmølleproducenter, energiselskaber, olieselskaber og mange andre virksomheder benytter havnen.

Rigtigt mange mennesker arbejder på selve havnen samtidig med, at man har flere tusind afledte arbejdspladser relateret til den.

Tæt sammenhæng mellem by og havn

Der er en tæt og ideel sammenhæng mellem by og havn, og der er potentiale til yderligere vækst og endnu flere arbejdspladser.

Det kræver imidlertid, at man går systematisk til værks og kræver, at man investerer, moderniserer og udbygger havnens arealer og anlæg. Dels for at kunne fastholde de nuværende kunder og for at kunne tiltrække nye. Det er da også det, havnens nye udviklingsplan handler om.

- Når jeg ser på de voksende trafikale udfordringer på især vores motorveje, så vil jeg gerne gøre virksomhederne i lokalområdet opmærksomme på de fordele, som der er i at anvende søtransport.

- Aabenraa Havn er en multifunktionel havn, der kan håndtere næsten alle typer gods, og derfor er alle virksomheder velkomne på Aabenraa Havn, og jeg er sikker på, at vi altid vil kunne tilbyde en specifik løsning til hver enkelt virksomhed, siger havnedirektør i Aabenraa Havn, Henrik Thykjær.

Vækst på programmet

Aabenraa Havn har altid været præget af liv og foretagsomhed, og havnen har haft nogle gevaldige vækstperioder. Fra 2000 til 2007 var væksten på næsten 100 %.

En svagere periode under finanskrisen blev afløst af et stærkt comeback, og fra 2013 ser det ud til, at væksten igen tager fart med 30 % i skibsanløb og 23 % på omsætning i forhold til 2012. Og det er de tendenser til vækst, man ønsker at fastholde.

52 virksomheder bor direkte på havnen, og Aabenraa Havn forventer, at antallet af arbejdsplader, både de direkte havnerelaterede og de afledte, bliver markant større, når både de igangværende og planlagte byggeprojekter bliver ført ud i livet.

- Flere af havnens kunder har overfor både mig og havnens bestyrelse udtrykt et stort ønske om mere plads, hvorved de kan få mulighed for at udvikle deres forretning. Jeg ser, at ved at tilbyde kunderne både mere plads og nogle bedre faciliteter, vil de kunne skabe både mere omsætning over kaj samt flere arbejdspladser, hvilket er til stor gavn for både Aabenraa Havn og Aabenraa kommune, forklarer Henrik Thykjær.

Potentielle lejere efterspørger plads

Havnen oplever forespørgsler fra potentielle lejere af havnearealer. Det er forespørgsler, som man ikke er i stand til at efterkomme i dag.

For fortsat at være en attraktiv samarbejdspartner for de mange virksomheder kræver det derfor, at man udvider, renoverer og udvikler de fysiske arealer, hvilket der da også er planer om.

I forbindelse med udskibning af tungere og større vindmøllekomponenter og projektlaster kræver det derfor, at man skaber yderligere arealer i baglandet, øger kajpladsen og forbedrer kajsiderne til de tunge laster og øger bredden af ro-ro-lejet. Samtidig skal materiellet opgraderes med kranerne som et vigtigt indsatsområde.

Samspil mellem transportformer

Logistikken er også vigtig, og i Aabenraa Havn er man klar over, at fremtidens transport kommer til at bestå af et miks af forskellige transporttyper. Derfor er det også nødvendigt at skabe de forudsætninger, som gør det muligt at kombinere de forskellige transportformer.

Og muligt at skabe et effektivt logistikflow af gods og varer til og fra havnen. Dels for de virksomheder, der håndterer og forædler varerne på havnen og distribuerer dem videre, og dels for de virksomheder, som sørger for, at gods og varer bliver håndteret og transporteret videre med det samme, efter de ankommer med skib, bane eller lastbiler til havnen.

- Jeg har meget fokus på vores rolle i værdikæden, og derfor er det for mig af største betydning, at vi altid tilbyder vores kunder den helt rette service, der udføres bedst muligt og til den rigtige konkurrencedygtige pris, siger Henrik Thykjær.

Samspillet mellem de forskellige aktører er på den måde vigtigt for at kunne sikre, at havnen bliver effektiv og dermed konkurrencedygtig. Derfor handler en vigtig del af planlægningen også om at kunne skabe de rette forudsætninger for aktørerne på havnen. Bedre infrastruktur, optimale befæstede arealer og materiel og faciliteter til losning og lastning og til at håndtere gods og varer.

-hawin

 

Trends som havnen skal imødekomme

Flere vindmøller er lig med et behov for bedre infrastruktur:

Transportkorridorerne på land skal opgraderes, så projektlaster så som naceller, nav, vinger og tårne kan blive transporteret ad landevejen til havnen.

Koncentration af regionale hubs:

Industriens ønske om at effektivisere og nedbringe CO2-udgifter handler om at samle aktiviteterne, hvor der er bedst adgang og plads.

Fremtidens skibe bliver større:
Det betyder øgede krav til vanddybde og bagland samt bredde af ro-ro-leje. Aabenraa Havn har vanddybden, som er en af de faktorer, der er med til at fremtidssikre havnen.

Baglandsarealer skal være befæstede og kunne tage større laster:

Eksempelvis 10 meter høje naceller, der vejer op til 500 tons.

Lasttyper skal adskilles:

Projektgods og støvende bulkvarer skal i endnu højere grad skilles fra hinanden.

Trafikadgang: Tilkørselsforholdene til havnen skal vurderes, så der også fremadrettet er tilstrækkelig plads til store særtransporter

 

Fakta om Aabenraa Havn:

  • Havnen er attraktiv som udskibningshavn for vindmølleindustrien, hovedsageligt på grund af den geografiske placering.
  • Aabenraa Havn er en af de danske havne med størst vanddybde på op til 11 meter i den nyeste del af erhvervshavnen. I regionen er det kun overgået af Fredericia Havn, der har en vanddybde på 15 meter,
  • 52 virksomheder er placeret på havnens arealer.
  • Aabenraa Havn er blandt de 15 største havne i Danmark målt i godsomsætning, trods det at Aabenraa er den 41. største by.
  • Der er mere end to kilometer kajanlæg, og skibe op til 250 meters længde kan anløbe.
  • Havnen har et 20 meter ro-ro-leje, tankskibsbroer, terminaludstyr og tre havnemobilkraner, der kan løfte op til 100 tons – og i samløft op til 160 tons.
  • Havnen råder over cirka 70.000 kvadratmeter i baglandet samt tilhørende bygninger, herunder 3.500 m2 lagerhal.
  • Aabenraa Havn er en markedsorienteret havnevirksomhed, der målretter sine produkter mod kundernes behov og drives 100 % som en selvstændig forretning med fokus på at udvikle og fremtidssikre virksomheden, eksempelvis ved at investere i nye anlæg.
17/11 2015
  • Havneudvidelse sendes i udbud

    Havneudvidelse sendes i udbud

    havne ›Etape 1 af havneudvidelsen i Hirtshals Havn sendes nu i EU-udbud med forventet byggestart i 2027. Dermed går det største anlægsprojekt havnens historie ind i en ny fase.
  • Kystsikring beskytter havnen og øger biodiversiteten

    Kystsikring beskytter havnen og øger biodiversiteten

    havne ›Som den første erhvervshavn vil Esbjerg Havn sammen med virksomheden, ECOncrete genanvende leret fra uddybning til miljøvenlig havneinfrastruktur
  • Vindmøllegods satte rekord hos Port of Aalborg

    Vindmøllegods satte rekord hos Port of Aalborg

    havne ›Godsomsætningen inden for offshore vind steg med 45 procent hos Port of Aalborg i 2025. Den markante vækst skal blandt andet tilskrives udskibning af en række meget store komponenter til havvindmølleparker i USA og Baltikum
  • Sjællandske Råstoffer satser på Korsør Havn

    Sjællandske Råstoffer satser på Korsør Havn

    havne ›Tættere på kunderne, god service og optimal beliggenhed. Det er tre gode grunde til, at Sjællandske Råstoffer har valgt Korsør Havn som ny samarbejdspartner, når grus og andre stenmaterialer skal losses, sorteres og udleveres til regionale kunder
  • Stigende olietrafik i danske farvande

    Stigende olietrafik i danske farvande

    havne ›Store geopolitiske begivenheder har medført massive ændringer i mønstrene for den globale olietransport til søs. Det sætter en tyk streg under betydningen af et effektivt dansk havmiljøberedskab, når næsten fem millioner tønder olie hver dag passerer gennem danske farvande, mener Danske Rederier
  • Elektrisk RoRo-traktor er en ordresucces

    Elektrisk RoRo-traktor er en ordresucces

    truck ›Terberg lancerede tidligere på året RT253EV – en fuldt elektrisk terminaltraktor udviklet til tunge RoRo-operationer. Maskinen er allerede blevet en succes, og N.C. Nielsens ordrebog for 2026 er næsten fuldtegnet alene med skandinaviske ordrer
  • Specialfartøj til Femern Bælt-tunnelen klar til arbejdet

    Specialfartøj til Femern Bælt-tunnelen klar til arbejdet

    havne ›Fartøjet IVY, der skal sænke de store elementer til tunnelforbindelsen til Tyskland ned, har har bestået de sidste afgørende prøver og er nu godkendt af søfartsmyndighederne
  • Stena Line hjælper rejselystne svenskere til Danmark

    Stena Line hjælper rejselystne svenskere til Danmark

    havne ›Næsten hver anden svensker planlægger en rejse til Danmark inden for de næste tre år. Det viser en ny markedsanalyse fra VisitDenmark. Kortere ophold, spontane weekendture og forlængede weekender er populære. Det afspejler sig i Stena Lines bookingdata