Færgeruten Frederikshavn-Oslo lukker permanent

Færgeruten Frederikshavn-Oslo lukker permanent

Stena Lines rute blev tidligere på ugen lukket midlertidigt på grund af grænselukninger og rejserestriktioner. Nu bliver lukningen permanent som følgevirkning af Coronavirussen og for at sikre den kritiske fragtvirksomhed på rederiets øvrige ruter

Den nuværende situation med grænselukninger og rejserestriktioner på tværs af flere lande som følge af Coronavirussen (COVID-19) har medført, at Stena Line, ligesom mange andre virksomheder i transport- og rejsebranchen, oplever et dramatisk fald i bookinger. Virksomheden i Skandinavien er hårdest ramt, og det har tvunget rederiet til at måtte tilpasse omkostningerne for at sikre den kritiske fragtvirksomhed. Ruten Frederikshavn-Oslo har været lukket siden den 14. marts, og ruten nedlægges nu permanent.

- Det er en historisk hård situation, som tvinger os til at tage svære beslutninger. Ruten Frederikshavn-Oslo er stort set udelukkende afhængig af passagertrafikken og den vigtige højsæson om sommeren. Vi har gjort vurderingen, at vi mister hele højsæsonen i år, og vi har simpelthen ikke råd til at vente og håbe på næste sommer. Det er derfor med et tungt hjerte, at vi nu lukker ruten mellem Frederikshavn og Oslo permanent, siger Niclas Mårtensson, administrerende direktør for Stena Line.

Fyringer varslet i mandags
Færgen Stena Saga har siden 1994 besejlet ruten, som nu lukkes efter mere end 40 år. Knap en halv million passagerer rejser årligt på ruten, hvoraf langt størstedelen af passagererne kommer fra Norge. Nedlægningen af ruten vil berøre 30 medarbejdere på Stena Lines norske kontor. Stena Saga, som indtil sidste lørdag besejlede ruten, sejler på svensk flag med svensk personale ombord. De svenske medarbejdere, der bliver berørt af lukningen, er allerede inkluderet i de i alt 950 afskedigelser i Sverige, der blev varslet mandag.

De øvrige danske ruter mellem Frederikshavn og Göteborg og mellem Grenaa og Halmstad påvirkes ikke af nedlægningen. På disse ruter sejler færgerne fortsat med fragt og passagerer med et anerkendelsesværdigt formål med skærpede forholdsregler i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger. Disse ruter forventes at vende tilbage i fuld drift når situationen med Coronavirussen COVID-19 er under kontrol.

Stena Line foretager i øjeblikket en vurdering af forretningen i samtlige regioner på grund af den dramatisk faldende passagertrafik og kan ikke udelukke, at der vil komme flere nedskæringer eller ændringer i sejlplaner og rutenetværket.

-Vi er en del af den kritiske infrastruktur, hvorfor vores hovedfokus er at holde varestrømmene i gang og sikre den vigtige fragtforretning mellem Danmark og Sverige samt på vores øvrige ruter i Europa, siger Niclas Mårtensson.

Fakta om ruten Frederikshavn-Oslo:
Fra lørdag den 14. marts lukkede Stena Line for både passager- og godstrafik på ruten mellem Frederikshavn og Oslo, som besejles af Stena Saga. Ruten lukker nu permanent. Ruten startede i 1979 og er siden da blevet betjent af tre forskellige skibe, alle navngivet Stena Saga. Næsten en halv million passagerer rejser årligt via ruten, hvoraf størstedelen kommer fra Norge, hvor skibet Stena Saga populært kaldes 'Danskerbåden'. Blandt de loyale kunder er der oprettet en Facebook-gruppe kaldet "Stena Sagas Venner", som har mere end 12.000 medlemmer.

-lipe

20/3 2020
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet
  • Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    havne ›Molslinjen vil etablere et såkaldt BESS-anlæg, der skal sikre stabil forsyning af strøm til elfærgen, Tyrfing der sejler på ruten mellem Samsø og Kalundborg
  • Thyborøn Havn får ny maritim chef

    Thyborøn Havn får ny maritim chef

    havne ›Efter en tæt rekrutteringsproces med et stærkt felt af kvalificerede kandidater har Thyborøn Havn ansat Asbjørn Byskov Strunk som ny Maritim Chef