Grenaa Havn ser positivt på infrastrukturelle opgraderinger til Djursland

Grenaa Havn ser positivt på infrastrukturelle opgraderinger til Djursland

Infrastrukturaftalen 2021 bringer ny asfalt til Djursland. Det er positivt for både Grenaa Havn, virksomhederne på og omkring havnen, og ikke mindst for færgeforbindelsen Grenaa - Halmstad. Nu står få kilometer asfalt tilbage at blive opgraderet mellem Tåstrup og Grenaa

Historisk set har infrastruktur til og fra havnen været et højt prioriteret fokuspunkt for Grenaa Havn. Ekstraordinært i den seneste periode, hvor det i længere tid ikke så ud til at gå Djurslands vej med opgraderinger og forbedringer til transportområdet.

Et intensivt arbejde på at få politikkernes blik rettet mod Djursland har nu båret delvis frugt, i den nu aftalte infrastrukturplan for 2022-2035.

Positivisme at spore hos Grenaa Havn

På trods af, at Grenaa Havns prioriterede ønske om en 2-1 højklassevej fra Tåstrup helt til Grenaa ikke blev indfriet i denne omgang, er der trods alt positivisme at spore hos Henrik Carstensen, CEO Grenaa Havn A/S. 

- I kølvandet på havnens seneste års fremgang og Stena Lines planer om at fordoble kapaciteten på Grenaa-Halmstad forbindelsen, forventer vi massivt øget, tung trafik på Djursland, til og fra Grenaa. Derfor har det lagt os meget på sinde, at der kommer fokus på en opgradering af A15 som første prioritet. Det glæder os her på havnen, at der nu politisk gøres flere tanker om en opgradering på den sydgående rute til – og fra Grenaa. Derfor imødeser vi den forventede opgradering af rute 15 mellem Bale og Tåstrup, udtrykker Henrik Carstensen.

To planlagte omfartsveje på A15

I aftaleparternes infrastrukturaftale 2021 er indgået et forlig om to omfartsveje på fire kilometer nord om Tirstrup og fire kilometer Øst om Trustrup.

- Med de to planlagte omfartsveje ved Tirstrup og Trustrup vil trafikken positivt få et bedre flow. Det har stor betydning for vore logistikvirksomheder, at gods kan fragtes effektivt til og fra havnen. Sådanne markante infrastrukturændringer vil altid påvirke omgivelserne, også helt lokalt. Set fra havnens synspunkt, og med et rodfæstet ønske om fortsat at styrke og udvikle vores lokalområde, er denne opgradering en vigtig parameter for vores kunder og samarbejdspartnere, konstaterer Henrik Carstensen.

-hawin

 

2/7 2021
  • Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    havne ›Danske Shipping- og Havnevirksomheder har afholdt ordinær generalforsamling – Per Jensen, director port services, Blue Water Shipping valgt som ny formand
  • ADP og Grenaa Havn indgår strategisk samarbejde

    ADP og Grenaa Havn indgår strategisk samarbejde

    havne ›Flere muligheder inden for vind, offshore og bulk er målet for de to havnes samarbejde, der bygger på bl.a.komplementære styrker og et kommercielt potentiale
  • Fjerde år med solid fremgang

    Fjerde år med solid fremgang

    havne ›Hirtshals Havn præsenterer 2025-regnskab over det forventede med stigning på 50 procent i forhold til året før. Rekordomsætning, høj aktivitet og et stærkt kundegrundlag er grundlaget
  • Rekordresultat i uforudsigeligt år

    Rekordresultat i uforudsigeligt år

    havne ›Med en omsætning på 406 millioner kroner sluttede Aarhus Havn 2025 af med et af de stærkeste resultater i sin 180 årige historie og sætter dansk rekord for containeromsætning
  • CMP offentliggør regnskab for 2025

    CMP offentliggør regnskab for 2025

    havne ›For andet år i træk oversteg omsætningen 1 milliard svenske kroner CMP. Ifølge havnen understreger det robustheden i forretningen i et år præget af geopolitiske spændinger, skiftende handelsstrømme og stigende krav til sikkerhed og beredskab
  • Grenaa Havn leverer solid drift og sætter kurs mod 2030

    Grenaa Havn leverer solid drift og sætter kurs mod 2030

    havne ›Grenaa Havn præsenterer et  årsresultat for 2025, der, ifølge bestyrelsen, bekræfter en sund og robust kerneforretning 
  • Løftecylindre under lup

    Løftecylindre under lup

    havne ›I februar gav rampen på Fanø Havn efter og faldt ned. Nu skal nyt design af løftecylinderne sikre, at uheldet ikke gentager sig
  • Høj aktivitet og styrket likviditet i Skagen

    Høj aktivitet og styrket likviditet i Skagen

    havne ›Skagen Havn afleverer årsregnskab med et resultat på 32,9 mio. og en omsætning på 97,4 mio kr. Det er et solidt resultat efter investeringer på samlet en milliard de seneste 10 år