Havne glæder sig over lempede krav til krydstogtgæsterTyske Vasco Da Gama i København den 14. juli 2021. Dengang skulle alle passagerer være fuldt vaccinerede, nu ændres reglerne, så krydstogtsgæster ligestilles med andre turister. foto: Danske Havne

Havne glæder sig over lempede krav til krydstogtgæster

Danske Havne, Copenhagen Malmö Port (CMP) og Cruise Copenhagen ser meget positivt på, at sundhedsmyndighederne nu fjerner kravet om, at krydstogtturister skal være færdigvaccinerede før landgang i Danmark

I sidste uge var de tre organisationer ude med et fælles opråb om, at der indtil nu har været forskelsbehandling mellem krydstogtturister og andre turister. Hidtil har krydstogtgæster kun kunnet besøge danske havnebyer, hvis de var fuldt vaccinerede.

Nu åbnes der for, at både vaccinerede og testede gæster kan besøge Danmark, hvilket er samme vilkår som gælder for andre turister, der besøger Danmark.

-Vi glæder os over, at vi, med de lempeligere krav, der ligger nu, kan genstarte krydstogtturismen i Danmark. Det er en vigtig forretning for mange havne, og derfor er det rigtig godt, at forskelsbehandlingen slutter nu. Højsæsonen er ovre for i år, men vi glæder os over, at vi kan få besøg af flere skibe i havnene i sensommeren, siger Tine Kirk, direktør for brancheorganisationen Danske Havne, der repræsenterer de danske erhvervshavne.
Tine Kirk tilføjer:

-Vi har haft et tæt og konstruktivt samarbejde med myndighederne om de nye retningslinjer, hvilket vi sætter stor pris på.

Stille sommer i Københavns Havn
Hos CMP er sales director, cruise, Henrik Ahlqvist enig. Han siger:
-Vi har desværre haft endnu en stille sommer med ganske få krydstogtskibe i Københavns havn. Vi er derfor rigtig glade for, at man nu letter på restriktionerne, så krydstogt kan åbne yderligere i Danmark. Forhåbentligt giver det allerede en sensommer med øget aktivitet, og CMP vil sætte alle sejl ind for at få tiltrukket så mange skibe som muligt til gavn for turismen i København.

Måske normaliserede rejseregler næste år
Også direktør for Krydstogsorganisationen Cruise Copenhagen, Claus Bødker, ser positivt på det, han kalder det første spadestik:

-Med det, der forelægger nu, har sundhedsmyndighederne taget det første store stadestik til at få åbnet krydstogtindustrien igen. Det er meget glædeligt. Særligt fordi, vi med den yderligere genåbning, der gennemføres nu, kan se lidt mere optimistisk på, at rejsereglerne måske kan normaliseres fuldt ud hen mod krydstogtsæsonen i 2022.

-lipe

23/8 2021
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau
  • Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    havne ›Skagen Havn har indgået kontrakt med PowerConom levering af et nyt landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Anlægget bliver et af de mest avancerede af sin art og skal styrke Skagens position som en attraktiv og ansvarlig krydstogtdestination
  • Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

    Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

    havne ›Ifølge Danske Rederier har regeringen præsenteret et regeringsgrundlag, der på flere centrale områder anerkender skibsfartens betydning for Danmark. Det gælder både i forhold til udviklingen af erhvervet og grøn omstilling, beredskab, sikkerhed og fremtidens energiforsyning
  • Kristian Durhuus er ny CEO for Copenhagen Malmö Port

    Kristian Durhuus er ny CEO for Copenhagen Malmö Port

    havne ›Den tidligere CEO for bl.a. Molslinjen A/S tiltræder stillingen som havnedirektør i CMP den 1. juni
  • Skagen Havn skal teste offshore landstrøm

    Skagen Havn skal teste offshore landstrøm

    havne ›Havnen, som ligger ved et af Europas travleste ankerpladser, bliver partner i et nyt internationalt innovationsprojekt, der skal udvikle og teste fremtidens løsning for strømforsyning til skibe, mens de ligger for anker
  • Flere og flere tager færgen

    Flere og flere tager færgen

    havne ›Der er travlt i de danske havne, hvor mængden af både gods og passagerer sidse år steg markant i forhold til 2024
  • Nov udvider på Kalundborg Havn

    Nov udvider på Kalundborg Havn

    havne ›Med yderligere 7.650 kvadratmeter udvider Nov sine aktiviteter på Kalundborg Havn, hvor virksomheden efter 30 år på Sydhavnen fortsætter væksten
  • Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    havne ›Danske Shipping- og Havnevirksomheder har afholdt ordinær generalforsamling – Per Jensen, director port services, Blue Water Shipping valgt som ny formand