Havnemøller har gjort Hirtshals el-positiv

Havnemøller har gjort Hirtshals el-positiv

Halvanden måned efter, at de fire vindmøller på Østhavnen i Hirtshals blev sat i drift, viser de første positive indikationer, at de producerer mere el, end byen bruger

De fire vindmøller blev sat i drift den 20. december sidste år, og allerede nu har der været flere dage, hvor elektricitetsproduktionen fra de fire vindmøller overstiger elforbruget i hele Hirtshals. De fire vindmøller producerer således mere elektricitet, end der forbruges i boligerne i Hirtshals by samt hos industrien på og omkring havnen.
Siden opsætningen i december har der været perioder, hvor elektricitetsproduktionen i Hirtshals har været mere end 50 % større end forbruget af elektricitet. Dermed er der blevet sendt mere el ud på det øvrige elnet, end der er blevet sendt til Hirtshals.

De fire vindmøller på havnen er Vestas V136 på 4,2 MW, og de er de første vindmøller der er opstillet i Danmark uden statstilskud, og som dermed drives på rent kommerciel basis.

Online visning af tal og statistikker på vej
Hirtshals bidrager dermed helt konkret til den grønne omstilling, der begynder at tage fart i både Danmark og Europa. Den grønne omstilling handler dog om meget andet end energiproduktion, og derfor kommer emner som energilagring og grønne brændstoffer til at fylde meget over de kommende år.

Det bliver snart muligt at følge elektricitetsproduktionen og elektricitetsforbruget i Hirtshals fra dag til dag. Hirtshals Havnefond åbner inden for kort tid for visningen af aktuelle tal og statistikker på sin hjemmeside.

Hirtshals Havns marketingchef Ditte Sørensen, der er ansvarlig for havnens implementering af FN's 17 verdensmål og havnens bidrag til den grønne omstilling, ser allerede længere frem.

- Den udvikling, der er i gang her i Hirtshals, lægger op til at der i fremtiden sættes endnu mere fokus på en energirigtig tænkning på havnen og i byen. Det handler naturligvis om at fjerne unødvendigt energiforbrug og at udnytte den energi, der bliver brugt bedst muligt, siger Ditte Sørensen.

-lipe

 

12/2 2020
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet
  • Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    havne ›Molslinjen vil etablere et såkaldt BESS-anlæg, der skal sikre stabil forsyning af strøm til elfærgen, Tyrfing der sejler på ruten mellem Samsø og Kalundborg
  • Thyborøn Havn får ny maritim chef

    Thyborøn Havn får ny maritim chef

    havne ›Efter en tæt rekrutteringsproces med et stærkt felt af kvalificerede kandidater har Thyborøn Havn ansat Asbjørn Byskov Strunk som ny Maritim Chef
  • Lånegaranti til Vestmolen på plads i Hirtshals

    Lånegaranti til Vestmolen på plads i Hirtshals

    havne ›Byrådet i Hjørring Kommune har godkendt den kommunale lånegaranti til første del af Havneudvidelsen i Hirtshals Havn, hvor forlængelsen af Vestmolen er et vigtigt element
  • Assens Havn får vigtig rolle i stenrevsprojekt

    Assens Havn får vigtig rolle i stenrevsprojekt

    havne ›Assens Havn skal hjælpe de store skibe sikkert i havn, når Miljøstyrelsen går i gang med et historisk stort stenrevsprojekt, hvor der skal genoprettes tre store stenrev i Lillebælt ved Helnæs og Lyø
  • Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    truck ›Scantrucks nye Sennebogen-sælger har selv haft skrothandel og har solgt Sennebogen-maskiner i mange år