Havneudvidelse under opsejling i Aalborg

Havneudvidelse under opsejling i Aalborg

For nylig løftede Port of Aalborg sløret for en stor transportcenterudvidelse. Og nu fortsætter ekspansionen med et nyt areal til overskudsjord, der skal skabe rammerne for en kajforlængelse på hele 1200 meter samt en markant havneudvidelse mod øst

Port of Aalborg har vokseværk. I 2019 gik man i jorden med en udvidelse af havnens erhvervspark på 140.000 kvadratmeter, og i denne måned blev det så bekendtgjort, at havnens transportcenter også udvides med hele 150.000 kvadratmeter over de næste tre år.

For at understøtte infrastrukturen og den hastige udvikling i området, er Port of Aalborg derfor nu gået i gang med at forberede anlæggelsen af et nyttiggørelsesdepot med en kapacitet til at modtage 1,2 millioner tons overskudsjord fra særligt byggepladser i og omkring Aalborg.

Depotet etableres ved at indramme et areal i fjorden og efterfølgende opfylde det med overskudsjord. Dermed får Port of Aalborg endnu flere landkvadratmeter at boltre sig på.


- Der har længe manglet kapacitet i og omkring Aalborg, som kan absorbere overskudjorden fra de mange byudviklingsprojekter i byen. Det har tvunget flere entreprenører og byggevirksomheder til at køre relativt langt for at finde et sted at deponere, hvilket ikke er optimalt, hverken økonomisk eller bæredygtigt, siger salgschef i Port of Aalborg, Kjartan Ross, og forsætter:

- Derudover har vi gennem en længere årrække mærket en markant stigning i interessen for at etablere virksomhed i vores erhvervspark, hvor der både er attraktiv logistik, mulighed for at samarbejde med andre virksomheder samt plads til at udvikle sig.

- Derfor er det vigtigt, at vi også fremadrettet sikrer, at der er de rette rammer i form af faciliteter, services og ikke mindst infrastruktur, som skal være med til at understøtte den fortsatte udvikling i området, så vi kan imødekomme den store efterspørgsel og bidrage til vækst og jobskabelse i Aalborg Kommune.

Kajudvidelsen på vej

Nyttiggørelsesdepotet udformes på en sådan måde, at der kan etableres en over 1 kilometer lang kajforlængelse med en 120 meter bred kajgade. Anlæggelsen af depotet giver desuden mulighed for at forlænge kajområdet i etaper, og allerede nu har Port of Aalborg de første udvidelsesplaner på plads.

- Etableringen af en kajforlængelse på 300 meter mod øst fra den nuværende multiterminal er netop blevet godkendt. Den skal være med til at understøtte den forestående transportcenterudvidelse og dermed bidrage til et markant løft af rammerne for den multimodale transport til og fra Nordjylland, siger Kjartan Ross

Den grønne bundlinje er i højsædet under anlæggelsesprojekt

Anlæggelsen af det nye nyttiggørelsesdepot ventes igangsat næste år, hvor den første spuns rammes, og allerede næste år kan den indledende jordopfyldning begynde. Aktuelt er projekteringen i fuld gang, og her fylder hensyn til projektets grønne bundlinje meget.

Port of Aalborg har nemlig besluttet, at CO2-aftrykket i forbindelse med alt fremadrettet byggeri og anlæg skal monitoreres tæt med henblik på at minimere miljøpåvirkningen. Det gælder dermed også for det nye nyttiggørelsesdepot.

- Projektet i sig selv er i forvejen en god grøn case, da vi tager et spildprodukt og nyttiggør –men vi arbejder også tæt sammen med vores rådgiver NIRAS om at udforme anlægsprojektet på en sådan måde, at vi kan arbejde holistisk med projektets miljøpåvirkning, siger Teknik- & Miljøchef i Port of Aalborg, Mette Schmidt, og fortsætter:

- Vi kigger på de direkte påvirkninger – altså dem vi som bygherre er ansvarlige for – men i høj grad også på de indirekte påvirkninger herunder blandt andet på påvirkningerne fra vores underleverandører og medarbejdere. Vi tror på, at det fokus kan bidrage til, at anlægget bliver så bæredygtigt som muligt og samtidigt danner præcedens for en ny måde at gennemføre anlægsprojekter på.

Det forventes, at anlæggelsen af det nye nyttiggørelsesdepot inklusive opfyldning vil forløbe frem mod 2028. Port of Aalborg forventer dog allerede inden for de næste par år at have de første 200 til 300 meter af kajforlængelsen klar til brug, hvilket blandt andet skal understøtte etablering af nye kajnære bulkpakhuse.

-hawin

4/10 2021
  • Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    havne ›Danske Shipping- og Havnevirksomheder har afholdt ordinær generalforsamling – Per Jensen, director port services, Blue Water Shipping valgt som ny formand
  • ADP og Grenaa Havn indgår strategisk samarbejde

    ADP og Grenaa Havn indgår strategisk samarbejde

    havne ›Flere muligheder inden for vind, offshore og bulk er målet for de to havnes samarbejde, der bygger på bl.a.komplementære styrker og et kommercielt potentiale
  • Fjerde år med solid fremgang

    Fjerde år med solid fremgang

    havne ›Hirtshals Havn præsenterer 2025-regnskab over det forventede med stigning på 50 procent i forhold til året før. Rekordomsætning, høj aktivitet og et stærkt kundegrundlag er grundlaget
  • Rekordresultat i uforudsigeligt år

    Rekordresultat i uforudsigeligt år

    havne ›Med en omsætning på 406 millioner kroner sluttede Aarhus Havn 2025 af med et af de stærkeste resultater i sin 180 årige historie og sætter dansk rekord for containeromsætning
  • CMP offentliggør regnskab for 2025

    CMP offentliggør regnskab for 2025

    havne ›For andet år i træk oversteg omsætningen 1 milliard svenske kroner CMP. Ifølge havnen understreger det robustheden i forretningen i et år præget af geopolitiske spændinger, skiftende handelsstrømme og stigende krav til sikkerhed og beredskab
  • Grenaa Havn leverer solid drift og sætter kurs mod 2030

    Grenaa Havn leverer solid drift og sætter kurs mod 2030

    havne ›Grenaa Havn præsenterer et  årsresultat for 2025, der, ifølge bestyrelsen, bekræfter en sund og robust kerneforretning 
  • Løftecylindre under lup

    Løftecylindre under lup

    havne ›I februar gav rampen på Fanø Havn efter og faldt ned. Nu skal nyt design af løftecylinderne sikre, at uheldet ikke gentager sig
  • Høj aktivitet og styrket likviditet i Skagen

    Høj aktivitet og styrket likviditet i Skagen

    havne ›Skagen Havn afleverer årsregnskab med et resultat på 32,9 mio. og en omsætning på 97,4 mio kr. Det er et solidt resultat efter investeringer på samlet en milliard de seneste 10 år