Markant stigning i udlejning af  havnearealer

Markant stigning i udlejning af havnearealer

Der er stor efterspørgsel på arealer på Aarhus havn. I både 2018 og 2019 har havnen udlejet næsten tre gange så meget areal per år, i forhold til hvad der gennemsnitligt er blevet udlejet de foregående 12 år

Det er både nye potentielle kunder og eksisterende kunder der efterspørger arealer på Aarhus havn.

I 2018 resulterede det i udlejning af 96.800 kvm, og i 2019 var udlejningen på 96.158 kvm. Sammenligner man med de foregående 12 år, hvor den gennemsnitlige udlejning var på ca. 35.000 kvm. per år, så der er altså tale om markante stigninger i de seneste to regnskabsår.

Kundechef Nicolai Krøyer glæder sig naturligvis over den store efterspørgsel, men det betyder samtidig at han får sværere og sværere ved at tilfredsstille nuværende kunder, der ønsker at udvide deres eksisterende forretning på havnen. Og udfordringen er tilsvarende stor når nye kunder vil etablere sig på Aarhus havn.

- Det er udfordringen ved vores succes at vi i dag kun har meget begrænsede arealer tilbage til udlejning. Og i vores branche flytter man ikke lige sine aktiviteter. Så hvis vi ender med at afvise kunder, så får vi dem ikke bare lige tilbage igen, siger Nicolai Krøyer.

Han kørte for nylig forbi hos en anden havn i Danmark, og her havde man hængt et stort skilt op på hegnet hvor man tilbød ledige arealer. Og han er ikke i tvivl om hvorfor den pågældende havn og Aarhus havn står med hver sit udgangspunkt.

- Vi ser aktuelt begyndelsen på en strukturudvikling blandt havnene i Danmark. I dag har vi mange små havne og nogle få store, men udviklingen vil gå imod færre men større havne – nøjagtig som det f.eks er sket i landbruget. Hos Aarhus Havn vil vi gerne fremtidssikre havnen og dermed jobskabelsen og den værditilvækst som Aarhus havn er med til at understøtte. Derfor har vi ansøgt om muligheden for at udvide havnen, fortæller Nicolai Krøyer.

-lipe

11/2 2020
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet