Nu bliver vindmøllerne rejst på Hirtshals Havn

Nu bliver vindmøllerne rejst på Hirtshals Havn

Delene til de fire møller er begyndt at ankomme til Østhavnen, og opstillingsarbejdet så småt er skudt i gang.

I de kommende uger bliver de første rent kommercielt finansierede vindmøller i Danmark samlet i Hirtshals.

Ved opstillingen af møllerne på havnen tæller sikkerhed frem for alt, og derfor er processerne omkring montagen helt afhængig af vejret. Af denne grund følger alle hos Hirtshals Havnefond og Hirtshals Havn i disse dage vejrudsigterne fra time til time, og det samme gælder uden tvivl hos de mere end 300 borgere, der har købt andele i den ene vindmølle - VM1

Formand Jens Peter Lunden ved Hirtshals Havnefond glæder sig:

- Det har været et langt forløb, siden vi begyndte forhandlingerne med Vestas om køb af vindmøllerne, over et meget tilfredsstillende forløb omkring salget af vindmølleandele i VM1, til vi i dag kan følge opstillingen af vindmøllerne. Det bliver spændende at følge montagen af de fire vindmøller og særligt at se kulminationen på hele processen, når vindmøllerne bliver sat i drift omkring uge 47.

De fire vindmøller på Hirtshals Havn er de første vindmøller i Danmark, som opstilles uden statsstøtte.
Vindmøllerne er dermed også de første, der på rent kommercielle betingelser kan bidrage til den grønne omstilling, som vil præge Danmark frem mod 2030, hvor landets CO2-udledning skal være reduceret med 70 %.

Hver af de fire vindmøller er 150 meter høje, og højden fra terræn til toppen af tårnet er 82 meter. Hver af vingerne måler 68 meter, og dermed har rotoren en diameter på 136 meter.

Årligt kan hver vindmølle producere 17,5 mio. kWh, hvilket svarer til, at de fire vindmøller samlet kan producere elektricitet til 14.250 husstandes forbrug. Dette skal ses i forhold til, at der er omkring 2.000 husstande i Hirtshals.

-lipe

16/10 2019
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet
  • Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    havne ›Molslinjen vil etablere et såkaldt BESS-anlæg, der skal sikre stabil forsyning af strøm til elfærgen, Tyrfing der sejler på ruten mellem Samsø og Kalundborg
  • Thyborøn Havn får ny maritim chef

    Thyborøn Havn får ny maritim chef

    havne ›Efter en tæt rekrutteringsproces med et stærkt felt af kvalificerede kandidater har Thyborøn Havn ansat Asbjørn Byskov Strunk som ny Maritim Chef
  • Lånegaranti til Vestmolen på plads i Hirtshals

    Lånegaranti til Vestmolen på plads i Hirtshals

    havne ›Byrådet i Hjørring Kommune har godkendt den kommunale lånegaranti til første del af Havneudvidelsen i Hirtshals Havn, hvor forlængelsen af Vestmolen er et vigtigt element
  • Assens Havn får vigtig rolle i stenrevsprojekt

    Assens Havn får vigtig rolle i stenrevsprojekt

    havne ›Assens Havn skal hjælpe de store skibe sikkert i havn, når Miljøstyrelsen går i gang med et historisk stort stenrevsprojekt, hvor der skal genoprettes tre store stenrev i Lillebælt ved Helnæs og Lyø
  • Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    truck ›Scantrucks nye Sennebogen-sælger har selv haft skrothandel og har solgt Sennebogen-maskiner i mange år
  • Stigende omsætning og nyt logo i Aabenraa

    Stigende omsætning og nyt logo i Aabenraa

    havne ›Aabenraa Havn har i årets første fem måneder øget omsætningen med 17 procent. Samtidig markerer et nyt logo havnens centrale rolle for regionen