Ny Site Manager hos Alfa Laval i AalborgStig Person er ny Site Manager og administrerende direktør hos Alfa Laval i Aalborg.

Ny Site Manager hos Alfa Laval i Aalborg

Stig Person er ny Site Manager og administrerende direktør hos Alfa Laval i Aalborg og vil i den nye stilling fortsætte virksomhedens massive fokus på at teste og udvikle energireducerende løsninger til kunder særligt inden for den maritime branche. Han står ligeledes i spidsen for Alfa Laval Test & Training Centre, som bl.a. tester alternative brændstoffer til søfarten

Stig Person er ny Site Manager og administrerende direktør hos Alfa Laval i Aalborg og har dermed ansvaret for alle industrikoncernens aktiviteter i Aalborg, som genererer en årlig omsætning på omkring 2,5 milliarder kroner.

Omdrejningspunktet for Alfa Laval Aalborg er særligt via udviklingen af nye teknologier og løsninger at bidrage til den grønne omstilling af virksomhedens kunder, som især tæller rederier og øvrige aktører i den maritime branche.

Et vigtigt omdrejningspunkt er virksomhedens testcenter for miljø- og forbrændingsteknologi, som for nyligt er blevet udvidet, og hvor Alfa Laval samarbejder med en række af søfartens aktører herunder eksempelvis Mærsk Mc-Kinney Møller, Center for Zero Carbon Shipping og DFDS om at teste og udvikle teknologier til fremtidens grønne søfart.

- Vores helt store opgave er at bidrage til den omfattende energitransition, der er i fuld gang overalt. For vores kunder handler det blandt andet om at udnytte restenergi og overskydende varme bedre, eksempelvis på store fragtskibe og inden for søfarten generelt, siger Stig Person og fortsætter:

- Herudover er vejen mod CO2-neutrale brændstoffer i søfarten et af vores væsentligste forretningsområder, hvor vi i Aalborg er i fuld gang med at teste blandt andet metanol og forberede test med ammoniak som skibsbrændstof samt brændselsceller til metanol.

Stig Person overtager stillingen efter Søren Hjorth Krarup, der fortsætter i Group Finance hos Alfa Laval i Lund i Sverige.

Alfa Laval i Aalborg er en multinational virksomhed med en lang række forskellige faggrupper og flere end 30 forskellige nationaliteter. Det stiller krav til at skabe og udvikle en kultur og et arbejdsmiljø, der er attraktivt både fagligt og socialt for både eksisterende og nye medarbejdere.

- Udvikling af grønnere energiløsninger kommer i højere og højere grad til at definere aktiviteterne hos Alfa Laval i Aalborg, som igennem de seneste mange år har gennemgået en omstilling fra produktionsvirksomhed til videns- og innovationsvirksomhed. Vi har derfor brug for at kunne tiltrække og fastholde arbejdskraft med de rette kompetencer, og det betyder, at vi blandt andet kommer til at udbygge vores samarbejde med uddannelsesinstitutioner, både i forhold til rekruttering af kandidater og i udviklingen af relevante uddannelser, forklarer Stig Person.

Stig Person har været en del af Alfa Laval siden 2006, hvor han startede i det daværende Aalborg Industries. Han har i løbet af de seneste år haft en række forskellige lederposter i Alfa Laval og kommer senest fra stillingen som Vice President for Global Boiler Service.

-hawin

8/5 2023
  • Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    truck ›Scantrucks nye Sennebogen-sælger har selv haft skrothandel og har solgt Sennebogen-maskiner i mange år
  • Stigende omsætning og nyt logo i Aabenraa

    Stigende omsætning og nyt logo i Aabenraa

    havne ›Aabenraa Havn har i årets første fem måneder øget omsætningen med 17 procent. Samtidig markerer et nyt logo havnens centrale rolle for regionen
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året