Horsens-firma åbner afdeling i Herning
DKI Logistics har åbnet ny af deling i Herning. Her er det dog logistikvirksomhedens afdeling i Horsens.

Horsens-firma åbner afdeling i Herning

DKI Logistics har hovedsæde i Horsens samt en afdeling i Køge. Lørdag den 15. august åbnede virksomheden en afdeling i Herning. Det betyder foreløbigt ca. 15 nye arbejdspladser til byen

- Når vi nu også åbner en afdeling i Herning, skyldes det ønsker fra eksisterende og nye kunder, der ønskede en placering tæt på motorvejen i Herning, siger driftsdirektør i DKI Logistics A/S, René Møller Klausen.

DKI Logistics får til huse i HI Parken og har foreløbig 30.000 kvadratmeter lager til rådighed.

Horsens, Køge – og Herning

DKI Logistics A/S er grundlagt 2001 og er i dag blandt de førende inden for lagerhåndtering og logistik i Danmark. Virksomheden er kendetegnet ved en flad organisation med kort vej til beslutninger og en fleksibel og forandringsvillig kultur med fokus på kunderne.

Virksomheden har hovedkontor og ca. 93.000 kvadratmeter lager i Horsens – direkte til E45 – samt ca. 90.000 kvadratmeter lager i Køge ved E20 – og nu altså også i Herning. Og virksomheden tilbyder endvidere dansk distribution.

Ny teknologi

Det ligger endvidere dybt forankret i virksomhedens DNA at følge med den teknologiske udvikling. Da den i 2018 vandt et milliardstort udbud om at stå for den samlede vareforsyning til samtlige sygehuse, sundhedshuse, institutioner, praktiserende læger samt fodterapeuter i Region Midtjylland, investerede virksomheden 190 millioner kroner i et fuldautomatisk kasseanlæg og en ny lagerhal.

Anlægget er med 73.000 kasser i fuld drift, og der kan plukkes 3000 enheder i timen.

-hawin

 

17/8 2020