Nyt lager....?  Se her
Der er mange ting at tænke over, når man bygger nyt. Samarbejde med en totalentreprenør sikrer at der er tænkt på det hele, så man kan koncentrere sig om at drive virksomhed mens der bygges.

Nyt lager....? Se her

Gråkjær Erhverv er totalentreprenør med mange års erfaring i opførelse af lagerhaller og andre former for erhvervsbyggeri. Regional salgschef Benny Hansen kommer her med fem gode råd til virksomheder, der overvejer at bygge nyt lager:

Der er mange overvejelser og opgaver forbundet med at bygge nyt lager. Derfor er det oplagt at vælge en totalentreprenør som samarbejdspartner, så man kan koncentrere sig om at drive virksomheden, mens det nye lager bygges.

Placering og tilkørselsforhold er vigtigt for at få sine varer ind og ud – gode grunde tæt på motorvejen er meget eftertragtede, for naturligvis skal det være let at få selv de største modulvogntog ind og ud.

Men næsten lige så vigtigt er det, at medarbejderne let kan komme til lageret. – det vil gøre det lettere at tiltrække dygtige og stabile medarbejdere.

Samtidig er det vigtigt at se på, hvordan jordbunden er på den grund, som man har valgt. En blød eller forurenet jordbund giver forhøjede byggeomkostninger, så valget af grund kan være en afvejning mellem, hvad der giver omkostninger her og nu, og hvad der giver omkostninger på driften i det lange løb.

Logistikken er utrolig vigtig, når vi taler lagerhaller. Hvor mange ramper er der brug for, og hvordan skal de placeres, for at gøre logistikken bedst mulig? Det kan hurtigt blive besværligt og dyrt, hvis der er bygget en rampe for lidt.

Inde i hallen er det vigtigt med gode brede køreveje, så varerne kan transporteres nemt og sikkert ind og ud, samtidig med, at der tages hensyn til de medarbejdere, der færdes i hallen.

 

Dagslysindfald er vigtigt på lageret. Undersøgelser viser, at dagslys gør medarbejdere gladere og mere produktive.

Belysning i hallen er et andet vigtigt emne. Undersøgelser viser, at dagslys gør medarbejdere gladere og mere produktive.

Derfor giver det rigtig god mening at kigge på lyset i hallen – og hvordan man får mere dagslys ind. Det er måske en udgift i forhold til byggeriet, men bliver hurtigt tjent hjem på driften, både i forhold til medarbejderne og udgiften til kunstig belysning. 

Brandkrav er afhængige af hvad lagerhallen skal indeholde. Brandkravene varierer fra produkttype til produkttype.

Derfor bør man alliere dig med en rådgiver, f.eks. gennem en totalentreprenør. De afklarer hvilke krav, der er for byggeri og sørger for myndighedsbehandling og godkendelser, så brandsikkerheden er i top.

Tænk fremtid og holdbarhed ind i dit byggeri. Det kan give rigtig god mening at tænke langsigtet og bæredygtigt i forhold til nyt byggeri.

Det der er billigst her og nu, er ikke nødvendigvis billigst på den lange bane. Der er prisforskel på om man vælger at bygge en stålhal eller en hal i betonelementer, men levetiden er længere, gensalgsværdien er tilsvarende større, og vedligeholdelsesomkostningerne er lavere på den dyreste løsning. Så samlet set er billigst ikke nødvendigvis bedst.

 

 

 

20/1 2020