Tilbage på direktørposten hos DKI Logistics

Tilbage på direktørposten hos DKI Logistics

Preben Borregaard er genindtrådt som administrerende direktør hos DKI Logistics, som dermed også har fået ny bestyrelsesformand

Det er et kendt ansigt, der har sat sig i direktør-stolen hos DKI Logistics A/S. Preben Borregaard grundlagde nemlig virksomheden i 2001 og var direktør frem til oktober 2016.

De senere år har han været en aktiv formand for virksomhedens bestyrelse. Den post er nu overtaget af Torben Bertin Hein.

Regionsudbud til en halv milliard kroner

DKI Logistics er i dag blandt de førende inden for 3PL i Danmark og vandt i 2018 Region Midtjyllands EU-udbud om driften af et nyt lager. Region Midtjylland valgte DKI Logistics, fordi virksomhedens tilbud var både billigst og havde den højeste kvalitet.

Det er første gang, regionen lægger den samlede lager-drift ud i et offentligt-privat samarbejde, og den 15-årige kontrakt har en samlet værdi af op mod en halv milliard kroner.

DKI Logistics byggede ekstra lagerfaciliteter og investerede i en fuldautomatisk pakkerobot til 80 millioner kroner. Den første ordre blev midt i oktober sendt afsted til Regionshospitalet Horsens, og den øvrige implementering skrider planmæssigt fremad.

Investeringen af robotten kommer også virksomhedens øvrige kunder til gode, idet den revolutionerer måden at drive 3PL på.

I stedet for princippet man-to-goods opererer den med goods-to-man, hvilket betyder, at en medarbejder kan pakke langt flere leverancer i timen.

Lokationer i Horsens og Køge

DKI Logistics har lokationer i Horsens og Køge. Kunderne er blandt andre supermarkedskæder, byggemarkedskæder, healthcare, webshops og en række øvrige segmenter.

De serviceres med bl.a. lagerhotel, pakning og forsendelse. DKI Logistics har 13 egne lastbiler, 110 egne trailere og samarbejder med en række eksterne vognmænd.

Virksomheden er kendt for at have kunden og medarbejderne i centrum. Derfor er alle ansatte med kundekontakt for eksempel dansktalende, og alle medarbejdere er ansat på dansk overenskomst.

Solid og social

DKI Logistics er selvfinansierende og AA-ratet af Soliditet A/S.

DKI Logistics arbejder endvidere aktivt med FNs verdensmål blandt andet ved at sikre så energirigtige løsninger som muligt.

Virksomheden er desuden flere gange tildelt Horsens Kommunes CSR-mærke for at tage socialt arbejde og hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet tilbage i job.

-hawin

 

24/2 2020