Bedre plads til reolsystemerne
Scan-Flex samler sine lageraktiviteter på et lager i Holbæk og får optimale forhold for at kunne komme hurtigt ud til kunderne.

Bedre plads til reolsystemerne

Scan-Flex samler sine aktiviteter i nyt lager i Holbæk og får dermed optimale forhold for at lagerføre de reolsystemer, som man rådgiver om, og som man installerer og monterer hos kunderne

Af Hans Windeløv

Hos Scan-Flex har man de seneste år mærket, at der for alvor er ved at komme gang i økonomien i Danmark efter krisen.

Ordrebogen bugner, og der er god efterspørgsel på både materiel til lagerindretning og rådgivning om indretning med reolsystemer af både eksisterende og nye lagerbygninger. Så godt går det, at virksomheden, der i dag har hovedsæde i Tølløse, for nylig selv kunne flytte ind i lokaler med meget mere lagerplads og optimale kontorforhold.

- Vi har temmelig travlt og har de seneste år udvidet med flere lagerlokaliteter. Det har været super fint, at væksten har været der, men det gjorde det samtidig lidt mere omstændeligt, at vi havde lager tre forskellige steder. Nu har vi så fået det helt rigtige hovedsæde med det rette forhold mellem selve lageret og kontorfaciliteterne, siger Thomas Hoffmann, der er indehaver af og direktør i Scan-Flex.

Intern transport er smidig og effektiv

Thomas Hoffmann forklarer, at Scan-Flex er en virksomhed, hvor man vægter kvadratmeterne og frihøjden på lageret højt.

- Vi skal jo så at sige være lagerførende i det lagerinventar og de reolsystemer, som vi installerer og monterer ude hos kunderne. Med de fysiske rammer vi har nu, har vi kunnet lave en optimal indretning af lageret med både pallereoler og grenreoler.

- Der er en frihøjde på seks meter, og det betyder, at vi nu har alle komponenter til de mange forskellige reolsystemer, som vi leverer, på lager. Og samtidig får vi en smidig og effektiv intern logistik. Vi kan hurtigt komme rundt med elektriske gaffeltruck og placere emnerne på deres plads i reolerne, siger Thomas Hoffmann.

Købte lager af kunden

Det er netop forholdet mellem kontor og lager, som igennem længere tid har været et tema for Scan-Flex. Leverandøren af reolsystemer har ikke brug for store kontorlokaler men derimod for meget lagerplads.

Og det har faktisk vist sig at være sværere, end man tror, at få fat i ejendomme, som tilgodeser lige præcis det behov.

- I forbindelse med at vi skulle hjælpe virksomheden Chic Antique fra Holbæk med at indrette deres nye lager, kom vi nærmere i snak med dem, både om den konkrete løsning og om de lokaler de rykkede ud af. Det viste sig så, at Chic Antique flyttede fra lagerlokaler i Holbæk, som præcist levede op til vores behov.

- Man kan sige, at der her var tale om et lykketræf. Ikke nok med at vi fik opgaven med at lave lagerindretningen for Chic Antique, vi fik også mulighed for at købe den bygning, de flyttede ud af. Det var alt i alt en ganske god handel.

- Egentlig overvejede vi at flytte til Lejre Kommune, men med Chic Antiques mellemkomst var vi nu pludselig i gang med at indrette vores nye hovedsæde på det sted, hvor vi allerhelst ønskede, at det skulle ligge, siger Thomas Hoffmann.

Portløsninger i grundniveau

Ud over at de fysiske rammer er i orden, er det også vigtigt, at lageret har optimale adgangsforhold via velfungerende porte. Det nye hovedsæde lever op til kravene, idet der både er porte med adgang via ramper med portsluser og via porte i grundniveau.

- Når vi får reolsystemer hjem til lageret fra vore leverandører, er der ofte tale om emner og reolkomponenter i temmelig store størrelser. Her er der ikke plads til at hente store partier af elementer ud af lastbilernes bagsmæk via ramperne. Vi bliver ofte nødt til at håndtere godset udenfor på pladsen og læsser ofte varerne af fra siderne på lastbilerne.

- Herfra skal vi kunne køre emnerne direkte ind på lageret og lægge dem i reolerne. Portene i grundniveau sørger i den forbindelse for, at adgangen til lageret bliver smidig og hurtig. Derfor er der tale om et helt perfekt set-up, og det er bare et ekstra plus, at vi samtidig har hurtig adgang til motorvejen, siger Thomas Hoffmann.

Freelancemontører

Scan-Flex har i alt fem faste medarbejdere, som beskæftiger sig med salg og rådgivning af kunderne om de optimale lagerløsninger. Derudover benytter man sig af freelancemontører i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Det giver stor fleksibilitet i forhold til opgaverne.

- Vi hyrer freelancere ind efter behov. Samlingen af alle aktiviteterne på et og samme lager gør de interne processer ekstra nemme, så vi hurtigt kan komme ud til kunderne på landsdækkende basis, siger Thomas Hoffmann.

 

 

 

15/12 2015
  •  Unimec bygger ny montagehal og udvider med 33 procent

    Unimec bygger ny montagehal og udvider med 33 procent

    lagerindretning ›Automations- og ingeniørvirksomheden Unimec har taget første spadestik til et nyt 1000 kvadratmeters byggeri. Udvidelsen skal bl.a. give plads til vækst i markedet for specialmaskiner til pharma- og medicoindustrien
  • MULTIVAC udvider sortiment af tværbane-etiketmaskiner

    MULTIVAC udvider sortiment af tværbane-etiketmaskiner

    lagerindretning ›CL 1-serien er skabt til kompakte termoformende pakkemaskiner, og de kan integreres i nye maskiner eller eftermonteres på eksisterende maskiner. Modellerne bliver lanceret på Anuga FoodTec i Köln den 19. - 24. marts
  • Striber holder styr på lagerlogistikken

    Striber holder styr på lagerlogistikken

    lagerindretning ›Normals nye lager i Hedensted bliver snart taget i brug i fuld skala. Opstribningen af lageret, som Skilte Expressen står for, har været et vigtigt element i klargøringen af det
  • Pakkelinjer med fuldautomatisk sortering hos Søstrene Grene

    Pakkelinjer med fuldautomatisk sortering hos Søstrene Grene

    lagerindretning ›SPONSORERET INDHOLD: Vi har være på besøg på lageret hos Søstrene Grene og talt med Kasper Jacobsen, der er Head of E-Com Fulfilment
  • Modulas pluk- og lagerautomater indtager Danmark

    Modulas pluk- og lagerautomater indtager Danmark

    truck ›Den italienske leverandør af Lager- og plukatomater, Modula har åbnet en afdeling i Danmark, hvilket markerer begyndelsen på  virksomhedens ekspansion i Nordeuropa
  • SSI Schäfer indgår samarbejde med STL Lagerteknik

    SSI Schäfer indgår samarbejde med STL Lagerteknik

    logistikloesninger ›Fra 1.oktober 2023 har STL Lagerteknik overtaget salgsansvaret for en lang række produkter i SSI Schäfers portefølje af lagersystemer. Det sker for at SSI Schäfer kan udbygge sin position i Danmark
  • Intet lager lades i stikken

    Intet lager lades i stikken

    truck ›stow Group, der designer, fremstiller og implementerer avancerede lagerløsninger og automatiserede lagersystemer, har netop lanceret det nye "Movu Robotics"-brand, der er udviklet for at styrke virksomhedens forretningsenhed "Robotics" og imødekomme kundernes stigende efterspørgsel på automatiserings- og robotløsninger
  • Grøn omstilling er den røde tråd på HI-messen

    Grøn omstilling er den røde tråd på HI-messen

    logistikloesninger ›125 events og aktiviteter og flere end 600 udstillere er i vente på årets udgave af HI-messen, der har et gennemgående fokus på grøn omstilling. Messen, der i år har 60-års jubilæum, finder sted i MCH Messecenter Herning 3.-5. oktober 2023