Fleggaard styrker indsatsen over for nethandelen

Fleggaard styrker indsatsen over for nethandelen

Corona-krisen har været med til at ændre adfærden hos forbrugerne og virksomhederne er blevet mere digitale. Hos Fleggaard oplever man en hastig vækst i antallet af online bestillinger. Koncernen har derfor foretaget en række tiltag, der øger kapaciteten og letter håndteringen af de mange Click & Collect ordrer

Den turbulente Corona-krise har været et 'wake up call' for mange og har for alvor sat ekstra skub i digitaliseringen af detailhandlen.

Som forbrugere ændrer vi adfærd og flere og flere foretrækker i dag at handle online – også når det kommer til dagligvareindkøb.

Derfor har de fleste supermarkeder efterhånden lanceret et online setup, så man kan handle sine dagligvarer på nettet. 

Flere vælger Click & Collect koncept

I grænsehandlen er det også blevet populært at handle på nettet. Stort set alle grænsebutikker tilbyder i dag Click & Collect, så man kan bestille varerne på nettet og hente dem ved lageret.

Hos Fleggaard, der med sine 16 butikker i Fleggaard- og Calle-kæderne, er en af de helt store spillere i grænsehandlen, har man oplevet ekstra travlhed og en markant stigning i antallet af Click & Collect ordrer.

Det har i flere år været muligt for kunderne at handle online og selv afhente hos Fleggaard. Ifølge Per Sørensen, der er driftschef for Calle- og Fleggaard kæderne, så har Corona-krisen dog medført en ændring i adfærdsmønsteret hos kunderne, så endnu flere foretrækker at forudbestille deres varer, så de ikke behøver at skulle gennem butikken.

- Vi oplever en trend med en klar stigning i antallet af Click & Collect ordrer. Derfor er det altafgørende med et setup, der bare fungerer – der er simpelthen ikke tid til it og udstyr, der ikke virker, når kunderne kommer for at afhente deres varer, fortæller Per Sørensen.

Fleggaards Click & Collect Center i Harrislee er fælles afhentningssted for de syv Fleggaard/Calle-butikker ved grænseovergange i Kruså og Padborg.

Her er der foretaget flere tiltag, der skal gøre det både hurtigere og lettere at håndtere de mange kunder, der foretrækker at forudbestille og afhente ved lageret i forbindelse med deres grænseudflugt.

Binder lager, butik og fleggaard.dk sammen

Gennem et samarbejde med it-virksomheden Delfi Technologies, har Fleggaard fået leveret det nødvendige it-udstyr, der binder Click & Collect-systemet sammen med lager, butik og fleggaard.dk.

Herigennem er der altid overblik og kontrol over lagerstyringen, da alle processer bliver registreret ved hjælp af stregkoder og scannere.

- På vores Click & Collect lager i Harrislee er alle medarbejderne udstyret med en mobil håndterminal, hvorfra de kan håndtere alle plukke- og udleveringsopgaver til de mange kunder. Ved afhentning af forudbestillinger kvitterer kunden samtidig for afhentning direkte på håndterminalen, forklarer Per Sørensen.

På grund af den øgede travlhed, så kan man som noget nyt også betale direkte ved udleveringsstedet i Click & Collect Center i Harrislee, som servicerer både Calle og Fleggaard. Her er håndterminalerne bindeled mellem butikkernes kassesystem (POS), kundens bon samt udleveringen.

Effektive arbejdsgange optimerer vareflow

Det skal være simpelt og effektivt at håndtere de mange kunder. Derfor fungerer håndterminalerne som medarbejdernes mobile værktøj, hvorfra de kan styre alle arbejdsprocesser på lageret og i butikken. Det er med til at optimere vareflowet. Per Sørensen fortsætter:

- Vores samarbejde med Delfi Technologies sikrer, at der er styr på alle processerne og at vi undgår unødvendigt bøvl. Med håndterminalerne kan medarbejderne håndtere alle arbejdsprocesser på farten samt registrere varer korrekt og udlevere de rigtige varer til de rigtige kunder. På den måde er medarbejderne mere effektive og vi kan få flere ordrer igennem systemet.

På håndterminalerne er Fleggaards egen applikation ’ScanPOS’ installeret. App’en kører via en webbaseret browser. Her kan medarbejdere håndtere de vigtigste lageropgaver såsom Click & Collect, varebestilling, vareopfyldning, vareoptælling, printe hyldeforkanter, etc.

Komplet løsning til lager og detail

På Fleggaards 19.000 kvadratmeter store centrallager i Flensborg samles alle grænsehandelvarer til videre distribution til butikkerne. Her sørger en lager- og logistikløsning fra Delfi Technologies for, at varerne bliver registreret korrekt gennem brug af labelprintere og stregkodelabels i varemodtagelsen.

Udover almindelige stationære labelprintere, så anvender lagerpersonalet også mobile printere i bæltet, så man kan printe labels med det samme via en 'scan og print' funktion, når der ankommer nye varer til lageret.

Senest har Fleggaard også valgt at investere i helt nye og revolutionerende fuld-touch håndterminaler til centrallageret. Datalogic Memor 10 er en af markedets mest avancerede og konkurrencedygtige PDA’er, der bringer ydeevnen og brugeroplevelsen af en smartphone ind i en kompakt Android-enhed til registreringsopgaver på lageret, i butikken, etc.

Delfi Technologies leverer desuden også POS-udstyr til kasselinjerne i Fleggaard butikkerne, herunder touchskærme, stregkodescannere – både trådløse og stationære samt bonprintere.

- Ved at anvende den seneste teknologi på lageret og i butikkerne, kan vi arbejde hurtigere gennem effektive arbejdsprocesser og korrekte registreringer. Fra et driftsmæssigt perspektiv er det en kæmpe fordel i hverdagen, forklarer Per Sørensen.

-hawin

11/9 2020
  • Ny direktør i WMS-virksomheden

    Ny direktør i WMS-virksomheden

    lagerstyring ›Specialisterne i lagerstyringssystemer, Roima Intelligence har ansat Martin Sørensen som ny direktør for virksomhedens forretningsenhed i Aalborg
  • Tecsys’ Eliteplatform effektiviserer Roches globale laboratorielogistik

    Tecsys’ Eliteplatform effektiviserer Roches globale laboratorielogistik

    lagerstyring ›Tecsys’ cloudbaserede lagerstyringssystem, Elite, bliver rullet ud i diagnostikvirksomheden Roches internationale laboratorienetværk i mere end 50 lande. Systemet, der kan skaleres op til endnu flere lokationer, sikrer effektiv og sikker varehåndtering af in vitro-diagnostik-produkter
  • Testpilot i Hvidovre rulles ud til terminaler i hele Europa

    Testpilot i Hvidovre rulles ud til terminaler i hele Europa

    lagerstyring ›I 2024 blev Dachsers filial i Hvidovre testpilot for en ny teknologi, der skulle automatisere og effektivisere terminaldriften. I dag står det klart: Resultaterne har oversteget forventningerne – og sat retningen for fremtiden
  • DHL Danmark indfører papirløs returnering

    DHL Danmark indfører papirløs returnering

    lagerstyring ›Med produktet "Label Free" kan logistikvirksomhedens kunder nu tilbyde forbrugerne en nemmere og mere miljøvenlig returmetode. I stedet for at skulle printe returlabels, kan forbrugerne blot anmode om en returnering og modtage en QR-kode, som de kan bruge til at returnere deres varer
  • Getac lancerer let og robust 10-tommer tablet til transport og logistik

    Getac lancerer let og robust 10-tommer tablet til transport og logistik

    lagerstyring ›Den nye ZX10 kombinerer effektiv AI-optimeret ydeevne, brugervenlig android-funktionalitet og fuld robusthed, hvilket gør den perfekt til krævende opgaver i felten
  • Oracle hjælper kunder med at navigere i et nyt toldlandskab

    Oracle hjælper kunder med at navigere i et nyt toldlandskab

    lagerstyring ›Nye funktioner i Oracle cloud SCM hjælper organisationer med at håndtere aktuelle handelsforstyrrelser, minimere omkostninger og øge effektiviteten
  • Scanvaegt Systems i strategisk partnerskab med Bent Nygaard Elektronik

    Scanvaegt Systems i strategisk partnerskab med Bent Nygaard Elektronik

    lagerstyring ›Scanvaegt Systems har med virkning fra 1. maj 2025 erhvervet aktiemajoriteten i Bent Nygaard Elektronik. Opkøbet markerer begyndelsen på et strategisk partnerskab, som er et vigtigt skridt i Scanvaegt-koncernens vækststrategi
  • Toldadministration skal gå hånd i hånd med teknologien

    Toldadministration skal gå hånd i hånd med teknologien

    lagerstyring ›Toldadministration har bevæget sig fra manuelle, papirbaserede processer til digitale løsninger. Moderne IT-systemer med avanceret software kan være en nøgleressource i bestræbelserne på at imødegå manglen på kompetencer inden for toldadministration. Sådan ser man på sagen hos Descartes, hvis senior account executive ser nærmere på sagen i nedenstående indlæg