Højtryk på lagerfunktionen

Højtryk på lagerfunktionen

Løbende dialog, klar ansvarsfordeling og øget effektivisering af lager- og logistikfunktionen er blevet nøglen til et tillidsbaseret og succesfuldt samarbejde mellem maskinproducenten Nilfisk og Logistikkompagniet  

Der løbes hurtigt på Sognevej i Brøndby, hvor Nilfisk Danmark A/S har hovedkontor og centrallager. For der er vækst og fremgang hos det historiske danske virksomheds-ikon, der i 2014 bidrog med en pæn andel af industrikoncernen NKT’s samlede overskud på 350 millioner kroner.

Men de seneste års vækst har også skabt positive udfordringer for den over 100 år gamle producent af støvsugere og rengøringsmaskiner samt professionelle industriprodukter.

Større omsætning i et konkurrencepræget og globaliseret marked medfører naturligt øget pres på lager- og logistikfunktionerne, der skal håndtere det stigende pres med transit af varer fra hele verden.

Nilfisk forsøgte sig derfor i første omgang med ekstern hjælp fra et vikarbureau, der blev hyret til løse en række opgaver for at lette presset.

Men ifølge Quality Inspector Inga Jensen gav ikke den håbede effekt og den nødvendige kontinuitet, der er et nødvendigt krav i lagerhåndteringen, fordi konkurrencen er hård og kunderne forventer præcise leverancer.

- Samarbejdet medførte desværre nogle store udsving, da vi løb ind i problemer med blandt andet sygdom og anden udskiftning. Det blev faktisk snarere en belastning end en aflastning med vikarløsningen, så vi måtte gentænke setuppet, fastslår Inga Jensen.

 

Fleksibilitet gjorde udslaget
Med en akut opgave, der bl.a. bød på gennemgang af 65.000 maskiners indlægssedler og dokumentation kiggede Nilfisk derfor i retning af Logistikkompagniet, der tidligere havde løst en større opgave med containertømning for virksomheden.

- Gennemgangen af så mange tusinde enheder var en opgave, der ville kræve meget tid, så jeg bad specifikt om at få Logistikkompagniet ind, hvilket jeg heldigvis fik lov til. For os er det en klar fordel, at de har deres eget hold af selvkørende og lagerkyndige medarbejdere med en erfaren teamleder i spidsen, som vi løbende afstemmer forventninger med, siger Inga Jensen.

Projektopgaven blev startskuddet til et fast samarbejde, hvor Logistikkompagniet med teamleder Bo Simonsen i spidsen senest har udført ompakning af 9500 motorer på Nilfisks højtryksrenser-lager.

Derudover venter en opgave på re-work af 25.000 andre højtryksrensere, der skal have skiftet manualer, og endeligt aflaster Logistikkompagniet også med bl.a. affaldssortering, hvor de træder til i tilfælde af sygdom.

 

Dialog og tillid i fokus
Hos Nilfisk har man været glad for Logistikkompagniets dialogbaserede tilgang til opgaveløsningen, hvor indsatsen koordineres i samarbejde med teamlederen, der både indgår i udførelsen af opgaven og har et entydigt ansvar for driften.

- Vi har en rigtigt god dialog og får altid forventningsafstemt godt, så indsatsen passer til den konkrete opgave. Samtidigt foregår samarbejdet på en tillidsfuld facon, der skaber konkret værdi for Nilfisk, hvor vi kan aflæse resultaterne på bundlinien. Det har vi blandt andet oplevet i forbindelse med en konkret opgave, som jeg selv vurderede skulle løses med otte mand, men hvor Bo fra Logistikkompagniet efter en nærmere gennemgang mente, at opgaven kunne løses med seks mand. Det har vi ikke oplevet med en samarbejdspartner før, og det indgyder tillid, understreger Inga Jensen.

Outsourcet lagerfunktion inhouse
For mange virksomheder bliver sygefravær en bureaukratisk og stressende udfordring, der tager tid og fokus fra de andre vigtige opgaver.

Det oplevede Inga Jensen også i samarbejdet med vikarbureauet, hvor hun selv skulle bruge tid på at finde afløsere i tilfælde af sygdom og andet fravær.
Det oplever hun ikke med Logistikkompagniet, fordi de arbejder med en anden model, hvor den enkelte teamleder står for at udvælge og drive bemandingen på de aftalte opgaver.

Logistikkompagniet fungerer i praksis som interne Nilfisk-medarbejdere, men da samarbejdet juridisk og økonomisk håndteres i en outsourcet funktion, ligger ansvaret for bemandingen og opgaveløsningen entydigt hos Logistikkompagniet.
Derfor behøver Nilfisk ikke at bekymre sig om sygdom eller andre personalemæssige problemer, men kan overlade alt dette til samarbejdspartneren.

Ved at ikke at skulle bekymre sig om en lang række af de personalemæssige og praktiske opgave i forbindelse med lager- og logistikfunktionen, frigøres tid for Inga Jensen, så hun kan fokusere på de opgaver, der kræver en Nilfisk-medarbejders viden og kompetence.

- Vi er en virksomhed med fuld fart på, og vi oplever ofte pressede situationer med stramme deadlines. Derfor betyder det meget for mig, at Logistikkompagniet er selvkørende i det daglige. Samtidigt oplever vi, at de er meget interesserede i, hvordan opgaven kan løses så effektivt som muligt, og det har stor værdi for os, ikke alene økonomisk, men også i forbindelse med den konstante fokus på at levere kvalitet, præcision og gode oplevelser til vores forhandlere og kunder, siger Inga Jensen afslutningsvis.

29/3 2016
  • Oracle Cloud SCM strømliner forsyningskæderne

    Oracle Cloud SCM strømliner forsyningskæderne

    lagerstyring ›Nye logistikfunktioner i Oracle Cloud SCM hjælper kunderne med at øge synligheden, reducere omkostningerne, automatisere compliance og forbedre beslutningstagningen
  • Lagersystem til smv'erne inspireret af puslespil

    Lagersystem til smv'erne inspireret af puslespil

    lagerstyring ›Dansk robot-startup vil bygge et modulært og skalerbart lagerautomatiseringssystem som ikke kun er for de store virksomheder. De to jyder bag virksomheden Kasparium har nu fået en af pladserne i Teknologisk Instituts robotinkubator bevilliget af Odense Robotics StartUp Fund
  • Peak Systems skal fordoble lagerkapaciteten i LYKO

    Peak Systems skal fordoble lagerkapaciteten i LYKO

    lagerstyring ›En af Sveriges førende online-vækstvirksomheder, har indgået et samarbejde med det nordjyske softwarefirma, Peak Systems, for at øge den automatiserede lagerkapacitet med mere end 100%
  • Poul Hansen indgår partnerskab med Apport Systems

    Poul Hansen indgår partnerskab med Apport Systems

    lagerstyring ›Apport Enterprise optimerer Poul Hansens logistik og lagerstyring.
  • Tilpasningsdygtige løsninger  skaber vellykket  intralogistik

    Tilpasningsdygtige løsninger skaber vellykket  intralogistik

    logistikloesninger ›Et af hovedtemaerne på årets intralogistikmesse, LogiMAT 2024 er dygtig tilpasning. Akademikere, erhvervsfolk og fagspecialister taler om det i en række Ekspertfora. Og mange udstillere demonstrerer netop deres løsningers evner til at tilpasse sig både eksisterende og kommende logistik- og varehåndteringssystemer og -processer
  • Terminalen bliver til én stor scanner

    Terminalen bliver til én stor scanner

    lagerstyring ›Logistikleverandøren Dachser tager et skridt ind i fremtidens logistik ved at lancere den innovative @ILO-teknologi, der øger gennemsigtigheden og automatiserer scanningsprocesserne på terminalen, hos vejtransportfilialen i Hvidovre
  • Descartes: Fire tendenser for logistik- og transportbranchen i 2024

    Descartes: Fire tendenser for logistik- og transportbranchen i 2024

    lagerstyring ›Lars Persson, nordisk salgschef hos Descartes, fremhæver fire tendenser, der vil forme logistik- og transportbranchen i 2024, og fortæller, hvad beslutningstagere kan gøre for at drage fordel af dem
  • Værktøjslogistikken klikker hos Niebuhr Gears

    Værktøjslogistikken klikker hos Niebuhr Gears

    lagerstyring ›Seco Tools' nye værktøjslagersystem har på kort tid effektiviseret lagerlogistikken for værktøjer og givet tidsbesparelser hos tandhjulsproducenten Niebuhr Gears