Bredden i fokus på hi-messen

Bredden i fokus på hi-messen

Logistikløsninger, automatisering, trykteknologi, pakkemaskiner, fødevareemballage og meget meget mere var i fokus da industriens nyeste teknologi er blevet fremvist, aftaler blev indgået og unik viden blev udvekslet under hi Tech & Industry Scandinavia 2019

Udstillerne er begejstrede ovenpå den just overståede hi-messe, hvor 20.453 fagfolk besøgte hi Tech & Industry Scandinavia 2019.

I dagene fra  1.-3. oktober bød messen på en lang række produktnyheder fra flere end 700 udstillere samt et rekordstort event- og aktivitetsprogram med blandt andet Technomania, Wind Energy Denmark og International FOOD Contest.

Messens tre dage var spækket med de nyeste industrielle løsninger kombineret med viden, netværk og salg. Blandt udstillerne var Universal Robots, der har benyttet messen til at præsentere virksomhedens nyeste robotteknologi.

- Hi-messen er den mest interessante messe i Danmark inden for automatisering. Vi får rigtig mange leads og mulighed for at fremvise den fantastiske teknologi, der findes, og det har vi haft enormt stor glæde af med det fremmøde, vi har oplevet. Der er et kæmpestort potentiale for at få solgt nogle robotter, så der er bestemt et pay-off ved at være på hi-messen, siger Michael Hjertebjerg, Sales Development Manager hos Universal Robots.

Møder nye målgrupper

Hos Maskingruppen, der var repræsenteret med en af messens største stande, har administrerende direktør Finn Holmquist også fået indfriet sine håb og ønsker.

- Inden messen var vi spændte på, om det var en for stor satsning. Men vi har oplevet en rigtig, rigtig god besøgsrate på vores stand med mange seriøse kunder, ligesom vi har fået nogle gode leads at arbejde videre med. Så alt i alt er vi meget positive, fortæller Finn Holmquist.

Der har også været nye kontakter at hente for producenten af opbevaringssystemer Raaco A/S, der har haft stor glæde af igen at være repræsenteret på hi-messen:

- På hi-messen har vi en chance for at vise bredden i vores produktsortiment til en bred skare på relativt kort tid. Vi har en del nye produkter med på messen i år, og det har sikret os en del leads, så det er helt fantastisk. Flere af dem havde vi ikke tænkt som en målgruppe før - og det er netop fordelen ved messens bredde, siger Anders Christensen, salgschef hos Raaco A/S.

Status og anerkendelse

Foruden de mange udstillere og produktnyheder bød hi-messen som vanligt også på unik vidensdeling i form af en række inspirerende aktiviteter, events og konferencer. Det kunne besøgende blandt andet opleve til vind-eventet Wind Energy Denmark og i tech-universet Technomania, som Ingeniørforeningen IDA stod bag.

- Når besøgende har været ude i de andre haller, hvor det handler om salg, så bliver Technomania et frirum, hvor man kan hente viden og se, hvad der sker på den fremtidsmæssige bane. Technomania kunne ikke stå alene som event, men hi-messen har en anerkendelse og en status, som trækker de fremmeste virksomheder på hele teknologi- og produktionsfronten fra både Danmark og Skandinavien til Herning. Så vi er meget glade og tilfredse, fortæller Lene Christensen, direktør i IDA.

Et professionelt og personligt mødested

Hos ledelsen i MCH A/S er der stor glæde over de 20.453 besøgende fagfolk og de positive tilkendegivelser. Georg Sørensen, administrerende direktør i MCH A/S, takker de mange brancheforeninger og -organisationer, der har bidraget til messens faglige program, og de flere end 700 udstillere for at præsentere det ypperste, som dansk industri har at byde på.

- Årets hi-messe bekræfter den meget stærke synergi mellem udstilling og konferencer, og det glæder mig, at vi igen har fået mulighed for at sætte den personlige ramme for udstillernes forretning og de besøgendes faglighed, siger Georg Sørensen, der ser de mange positive tilkendegivelser som både en bekræftelse af behovet for industriens personlige mødested på en faglig platform og en forpligtelse:

- Vi vil fortsat gøre os umage for i takt med tiden at udvikle hi-messen - og messen som medie - for at forblive det professionelle mødested, hvor den personlige relation styrker muligheden for gode idéer, løsninger, salg og samarbejde.

Hi Tech & Industry Scandinavia finder næste gang sted 5.-7. oktober 2021.

-hawin

 

 

4/10 2019
  • Second-handvarer gearer op

    Second-handvarer gearer op

    logistikloesninger ›Logistikudbyderen, Instabee Group har indgået et nyt strategisk partnerskab med secondhand-platformem, Vinted som skal understøtte hurtigere, smidigere og mere miljømæssigt bæredygtige leveringer for medlemmerne i Europa
  • Descartes sætter AI-agenter i arbejde

    Descartes sætter AI-agenter i arbejde

    logistikloesninger ›Descartes, global leverandør af software til logistikintensive virksomheder, har lanceret MacroPoint OpsForce, en ny funktion baseret på agentisk AI med det formål at automatisere fragtflows
  • Interroll overtager Royal Apollo Group

    Interroll overtager Royal Apollo Group

    logistikloesninger ›Interroll Holding overtager Royal Apollo Group, en hollandsk leverandør af løsninger inden for vertikal transport, logistik og presning
  • Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    logistikloesninger ›Teknologisk Instituts indviede på årets ROBOTBRAG sit nye Humanoid Lab. Det skal skal hjælpe dansk industri med at finde ud af, om fremtidens robotter er klar til fabriksgulvet
  • Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    logistikloesninger ›Den menneskelige robot med navnet Unitree G1 løb med sejren - ikke kun for, hvad den kan i dag, men hvad den repræsenterer for fremtiden, siger juryen
  • AI-alliance effektiviserer lagerdriften

    AI-alliance effektiviserer lagerdriften

    logistikloesninger ›Dematic udvider sine automatiseringsløsninger via partnerskab med GreyOrange, hvis AI-baserede funktioner hjælper kunderne med at optimere drift og fleksibilitet og få mere værdi ud af automatisering
  • Blå paller cirkulerer videre

    Blå paller cirkulerer videre

    logistikloesninger ›Chep Danmark og Rema Distribution Danmark har fornyet deres mangeårige samarbejde med en femårig aftale, der styrker parternes fælles ambition om øget effektivitet i forsyningskæden
  • Rekordhøj ordreindgang

    Rekordhøj ordreindgang

    logistikloesninger ›Med en ordreindgang på 2,1 milliarder EUR i 2025 satte SSI Schaefer Group en ny rekord. Resultatet er også 8,5 % over niveauet året før