Brita Rosenbech er udnævnt til teknisk chef hos Door System

Brita Rosenbech er udnævnt til teknisk chef hos Door System

Brita Rosenbech er udnævnt til teknisk chef hos den østjyske dørproducent Door System og får ansvaret for virksomhedens PTA-team. Door System ønsker med udnævnelsen at fokusere endnu mere på det tekniske område og styrke PTA-funktionen

Brita Rosenbech er udnævnt til teknisk chef hos den østjyske dørproducent Door System og får ansvaret for virksomhedens PTA-team. Brita har siden 2018 været kvalitetschef og en del af ledergruppen i Door System.

Door System ønsker med udnævnelsen at fokusere endnu mere på det tekniske område og styrke PTA-funktionen.

Kravene til teknisk dokumentation og kvalitetssikring af dørløsninger er skærpet markant de seneste år, særligt inden for brandområdet der er et betydeligt markedsområde hos Door System.

PTA-afdelingen er en nøglefunktion i virksomhedens produktionsflow, og er blevet det endnu mere i takt med den stigende ordremængde.

Door System udvikler, producerer og installerer udelukkende kundetilpassede dør- og portløsninger, og det er i PTA-afdelingen, at kundens ønsker visualiseres og tegnes op, inden ordren sættes i produktion.

- Vi ønsker at få endnu mere struktur på processerne, når vi udvikler dørløsninger. Det er både mellem salg og PTA og fra PTA til produktion, og det er meningen, at PTA-afdelingen skal involveres mere i udviklingen. Samtidig skal processerne understøttes af udførlige beskrivelser, herunder alle informationer fra kunden. Alt sammen så der ikke er tvivl om opgaven og løsningen, fortæller Brita Rosenbech.

Direktør Preben Søndergaard uddyber:

- PTA-afdelingen er meget central i vores virksomhed, særligt når det går så stærkt, som det gør i øjeblikket. Det kræver en skarp struktur, og det er Brita eminent til. Sammen med PTA-teamet vil hun bidrage til, at opgaverne kommer sikkert i mål og lever op til kundernes krav og forventninger.

-hawin

Læs mere om porte

27/1 2022