Der står service på dagsordenen
Service- og montagechef Lars Kyndesen fortæller, at service spiller en stor rolle i Nassaus forretningsstrategi. Med en optimal flåde af servicebiler løser man opgaver hos kunderne lynhurtigt.

Der står service på dagsordenen

Hos portproducenten, Nassau, spiller service en stor rolle i de opgaver, man løser for kunderne

Som en af de førende danske producenter af industrielle porte og med mere end 40 års erfaring er Nassau Door A/S en attraktiv samarbejdspartner, når det gælder portløsninger.

På hovedkontoret i Ringe på Fyn er Nassau Service Center bemandet med et team af dygtige og servicemindede medarbejdere, der er klar til at tage imod kundernes henvendelser.

24-7

Der er virksomheder, hvor det er af vital betydning, at portene fungerer døgnet rundt. Nassau Door har derfor opbygget en stærk serviceorganisation, der dækker hele Danmark, og som hurtigt kan rykke ud og yde førsteklasses service - 24 timer i døgnet, 365 dage om året.

Udover Nassaus egne porte er serviceteknikerne også specialister i at servicere porte fra andre portfabrikanter, samt eksempelvis glasdørsautomatik, læsseramper, portsluser, PVC-gardiner, hurtigporte og brandporte.

Styr på logistikken

- Vi mærker en stigende efterspørgsel efter, at vores kunder kan få løst opgaverne med kort varsel. Vi har derfor optimeret vores servicebiler, så de har et relevant udvalg af reservedele. Derved er vi i stand til at servicere vores kunder optimalt. Via vores elektroniske materialeregistrering kan vi fra vores logistikafdeling se forbruget på den enkelte servicevogn og dermed sikre, at vores servicevogne konstant er udstyret med de rigtige materialer.

- Via vores logistikløsning med natlevering til den enkelte servicevogn sørger vores logistikafdeling for at genopfylde vognene, forklarer service- og montagechef Lars Kyndesen.

Hvis kunderne har specielle behov, bliver det lagt ind i den daglige produktion, så opgaverne bliver løst med kortest mulig behandlingstid.

GPS-tracking

- I vores planlægning af de daglige arbejdsopgaver gør vi brug af GPS-tracking i servicevognene. På den måde kan vi altid sende den nærmeste medarbejder, såfremt opgaven kræver det, forklarer Lars Kyndesen.

Den regelmæssige vedligeholdelse af porte er ikke kun et lovkrav, men den har også stor betydning for driftssikkerheden. Med professionel vedligeholdelse sikrer man færrest mulige driftsstop.

I Nassau Door A/S kender man da også betydningen af et kvalitetsprodukt, og der bliver derfor konstant arbejdet med kvalitetsforbedringer - hvad enten det er i produktionen, i montageafdelingen eller i serviceafdelingen.

- ’Kvalitet er ikke èn afdelings ansvar’ er vores motto, og det kommer vores kunder til gode, udtaler Lars Kyndesen.

-hawin

 

 

18/9 2015