Indvendige døre klar til projektmarkedet
Dørserien, Kora, fra Novoferm, er et solidt program, hvor man kan kombinere de mange muligheder og dermed få et perfekt flow og nogle gode adgangsforhold både i logistikvirksomheder og andre steder.

Indvendige døre klar til projektmarkedet

Gode adgangsforhold og et optimalt ’peopleflow’ er også vigtigt i logistik- og lagervirksomheder. Nyt system med indvendige døre fra Novoferm sørger for optimale adgangsforhold

Lagerførende virksomheder og industriforetagender har stort fokus på at få de rette porte både udvendigt og indvendigt, så både logistikprocesser, varehåndtering og en minimering af energiforbruget bliver tilgodeset.

Når det handler om logistik- og industrivirksomheder, bliver der nu også gjort noget for at komme næste led i fødekæden af adgangsforhold i møde.

Mange muligheder og kombinationer

Novoferm Danmark ApS introducerer nemlig KORA-modulsystem, som består af et komplet sortiment af indvendige døre målrettet til hospitaler, kontorer, laboratorier, skoler, og altså erhvervs og industriprojekter.

KORA er et alsidigt dørsystem, der består af et stort udvalg af dørblade i aluminium, stål, glas og laminat. Handler det om lager-, logistik- og industrivirksomheder er det altså flow’et til og fra kontorer, administration og personalefløje og adgangsforholdene til lager- og produktionsområderne, som det er muligt at opgradere.

- KORA henvender sig i høj grad til projektmarkedet med særdeles mange muligheder og kombinationer. Ligesom produktet er robust og tåler intensivt brug, udtaler Anders Majland, som er direktør for Novoferm Danmark ApS.

Sikkert og alsidigt

En af den væsentligste fordele ved KORA-systemet er det omsluttende karmsystem, der kan justeres efter væggens tykkelse og giver derfor en optimal montage og finish.

Produktprogrammet består af dørtyperne BASIC, LAM, FILL og GLASS samt skydedøre.

Dørbladet leveres med en tykkelse på 40 millimeter bestående af to stålplader 6/10 millimeter, indvendigt fyld bestående af komprimeret vaflet papir. Alle døre leveres i individuelle farver i henhold til RAL-skalaen.

KORA LAM består endvidere af to laminatplader med en tykkelse på 3,2 millimeter, ligesom KORA FILL leveres med forstærkede kanter i form af en 30 millimeter krans i aluminium, der omslutter selve dørbladet.

- KORA-programmet skal ses som et seriøst alternativ til eksisterende produkter på markedet. KORA giver en flot finish og robusthed, der egner sig til mange forskellige segmenter alt fra skoler og kontorer til industri og lager.

- Foruden den omsluttende aluminiumskarm leverer vi alle dørene med gerigter i eloxeret aluminium, og så slipper kunden for nogen form for efterbehandling, udtaler Anders Majland.

Skydedørssystem

Det nye produktprogram omfatter også skydedøre til indvendige miljøer. Skydedøren fremstilles både som en integreret løsning i selve væggen og som vægmontering.

Løsningen er ideel i rum med begrænsede pladsforhold og passer fint sammen med det øvrige program af KORA-døre.

KORA-programmet henvender sig primært til projektmarkedet, hvor Novoferm i forvejen tilbyder et komplet program af industrielle ledhejse-porte, rulleporte, pvc-hurtigporte, stål- og branddøre samt logistiksystemer, porttætninger og slusehuse.

-hawin

 


31/3 2015