Panoramaporte skaber lys over land
Portløsninger fra leverandøren Alutechporte, giver mulighed for stort lysindfald, samtidig med at isoleringsevnen er i top.

Panoramaporte skaber lys over land

Alutechporte lancerer tre nye serier at leddelte porte der har høj isoleringsevne, giver masser af lys og med sit tjekkede look giver arkitekter og bygningskonstruktører nye muligheder for stilfuldt design

Af Hans Windeløv

Der bliver stillet større og større krav til energibesparelser.  Energiselskaberne i Danmark hjælper industri- og erhvervskunder med at skære ned på energiudgifterne.

Når energiselskaberne rådgiver kunderne om hvor man kan hente besparelserne, peger de ofte på erhvervsbygningernes porte. Portindustrien nemlig fulgt godt med udviklingen og er på forkant med nyudviklingen af porte som lever op til intentionerne om besparelserne.

Efterhånden som teknologierne bliver bedre og bedre, bliver det også muligt at lave porte med både stort lysindfald og høj isoleringsevne.

Der er nemlig også et behov og en efterspørgsel på porte som både isolerer godt, har langt mere lysindfald end man har været vant til fra tidligere tider og har et flot design.

Porte til fornuftig pris

Den danske forhandler af portløsninger og portservice, Alutechporte, lancerer netop nu en ny serie af leddelte panoramaporte fra producenten, Alutech.

Det er porte som både har høj isoleringsevne og giver rigtigt meget lysindfald. Samtidig med lanceringen af de nye serier opgraderer producenten de allerede eksisterende panoramaporte.

- Alutech Gruppen har investeret i en topmoderne fabrik i Hviderusland, som virkelig laver nogle State-of-the-art-porte. Sammen med fabrikken i Tyskland laver de porte til en fornuftig pris.

Dels er selve profilerne blevet både forstærket og har fået forbedret isoleringsevnen. Derudover er kvaliteten af glasset blevet meget bedre. Med trelagsglas opnår man en supergod isoleringsevne.

Når kuldebroer mellem glas og profiler er så godt som elimineret er det pludselig muligt at minimere energitabet selv når man laver løsninger med store panoramapartier i portene, siger Mogens Madsen, som er indehaver af Alutechporte.

Stærke profiler øger portstørrelsen

De nye portserier består at portene, AluPro, AluTherm og AluLine. Her er isoleringen blevet forbedret i forhold de eksisterende serier.

I AluPro er  profilerne forstærket samtidig med at tykkelsen af de transparante paneler er øget fra 14 millimeter til 26 millimeter.

De forstærkde profiler sørger for at portene er mulige at  levere i mål helt op til 7000 gange 6000 millimeter, mod før 5000 gange 5335 millimeter.

Og så kan man kombinere sektioner af panoramaporte med standard portsektioner, samtidig med at det også er muligt at integrere en dør i porten. De bliver fremstillet i ni forskellige farver og det er muligt også at få portene malet i andre RAL farver.

AluTherm er en serie af thermoporte, til særligt temperaturfølsomt brug. Portene består af aluminiumsprofiler med termiske indsatser i tre lag af polyamid.

Det øger isoleringen med op til 40 % og forhindrer at portenes inderside fryser om vinteren. Det mærker man ikke mindst på varmebudgettet, som bliver minimeret betragteligt.

Panoramaportserien, AluLine, giver med sine smalle men stærke profiler mulighed for nye designmuligheder. Udformningen gør det muligt at skjule sammenføjningerne mellem panelerne. Det sikrer det mest transparante og bedste look.

Panoramaporte frem for ovenlys

De nye portserier blev introduceret worldwide i november måned og hos Alutechporte er man altså klar til at få de nye porte ud hos kunderne.

- Som jeg ser det, er der ingen tvivl om at både bedre egenskaber for isolering og mere lysindfald gennem panoramaportene hitter hos kunderne. Vi har mærket en stor efterspørgsle på begge dele.

Der er masser af fokus på energibesparelser og det lever portene fuldt op til. Derudover får man altså mulighed for masser af lys. Hvad enten det er hos autoforhandleren, på lageret eller i produktionsvirksomheden, betyder godt lys for medarbejderne en hel del.

De seneste år har man set virksomheder etablere løsninger med ovenlyspyramider eller montering af vinduer. Men det er altså temmelig dyrt at skulle skære beton op eller skulle lave vinduer i stål og aluminiumsbygninger.

Her er porte med indbyggede panoramavinduer et rigtigt godt alternativ. Og taler man om autoforhandlere eller andre virksomheder der driver salg fra erhvervsbygningerne, får man i samme ombæring etableret et super tjekket udstillingsvindue, siger Mogens Madsen.

Alutechporte har et stort forhandlernetværk over hele landet og kan snildt mobilisere 20 mand til opmåling og montering af portløsninger og til servicering af porte uanset opgavens størrelse.

13/5 2014