Portvalg handler om kvalitet og sund fornuft

Det betaler sig at få lavet den rigtige løsning første gang. Det oplever portleverandøren, Multi-Tek, mange eksempler på, når de retter op på fejlslagne projekter

En totaløkonomisk tilgang til byggeriet lyder enkelt og kan vel bedst beskrives som at bruge sin sunde fornuft.

I praksis er det dog ikke så enkelt, som det lyder, da de involverede parter i en byggeproces ofte har forskellige interesser og dermed har svært ved at optimere til fælles bedste.

Det skyldes, at udgift og gevinst kan ligge ved forskellige parter.

Holdbare produkter

Multi-Tek A/S, der ligger i Randers, producerer ståldøre og -porte samt glasrammepartier indenfor indbruds- og brandsikkerhed.

Det har virksomheden gjort siden 1988 og har i alle årene arbejdet ud fra et totaløkonomisk grundlag, der med virksomhedens ord kommer til udtryk i prioriteringen af kvalitet, fleksibilitet og service/rådgivning.

- Vi har altid anvendt kvalitetsmaterialer, og vi hører ofte fra vores kunder, at vores produkter er de mest holdbare på markedet. Det ser vi også eksempler på, når vi er ude at udskifte andre nyere ståldøre, hvor man har gået på kompromis med kvaliteten.

- Den slags sker oftere og oftere, og med tilgangen af nye udenlandske produkter ser vi eksempler på, at vi bliver bedt om udskifte døre, der kun er to til tre år gamle, siger Lars Top Jensen, fra Multi-Tek.

Dokumentation er svær

Som han forklarer, er en af de grundlæggende udfordringer, at holdbarhed er svært at kommunikere og dokumentere.

- Enhver kan importere et billigt produkt og fortælle, at det er et kvalitets-produkt, der holder i lang tid. Vi har derfor gennem alle 26 år vægtet vores troværdighed højt og forsøgt at lade vores produkter tale, selvom det så kan betyde, at vi på den korte bane kan tabe en sag på grund af prisen.

- Det er dog vores erfaring at det betaler sig over tid. Vi ser nemlig i en del tilfælde, at kunder kommer tilbage, når de har brændt fingrene på produkter, der umiddelbart så fine ud, men som ikke kunne leve op til det lovede. Det ender jo desværre med at blive ekstra dyrt, da man foruden nye produkter også skal have demonteret de dårlige, hvilket jo er brandærgerligt, uddyber Lars Top Jensen.

Stor vægt på rådgivning

Virksomheden har tilsvarende valgt at lægge stor vægt på rådgivning af kunderne i forbindelse med køb af døre, porte og vinduer, således de får den rigtige løsning første gang. Den rigtige løsning kan mange gange være med til at spare omkostninger i tilstødende processer.

En unødvendig og ærgerlig omkostning er den, der genereres af fejl. Den må man i sagens natur gøre alt for at minimere.

- Når det så er sagt, så er byggeprocesser jo mange gange en dynamisk og til tider kompliceret proces med mange aktører. Derfor sker der også fejl. På grund af vores fleksible produktionsapparat, som er beliggende i Randers, kan vi håndtere ændringer og rettelser både hurtigere og med færre omkostninger til følge.

- Det er noget, vores kunder har øje på og taget højde for, når de vurderer den samlede økonomi ved køb af vores produkter, forklarer Lars Top Jensen.

-hawin

 

Læs mere om porte

21/4 2015