Totalleverandør med særligt talent for tryllerier KJ Porte oplever stigende efterspørgsel på skydeporte. Som denne, der sikrer bryggerhestene adgang på den gamle Carlsberggrund i Valby.

Totalleverandør med særligt talent for tryllerier

KJ Porte dækker hele spektret af portløsninger til virksomheder i alle størrelser. Samtidig er firmaet ét, der ofte bliver kontaktet, når der skal specialløsninger til – f.eks. rulleporte og skydelåger

Af Lisbeth Petersen 

Da fire bryggerheste i sommer, efter et års renoverings-genhusning, kunne flytte hjem til deres faste stalde på Carlsberggrunden i Valby, var det portspecialisten fra Kjellerup, der blev tilkaldt for at etablere en solid skydelåge til området. Og for en virksomhed i Horsens har KJ Porte netop stået for ombygning af en portåbning med ny stålramme og beklædning og monteret en 5 x 7 meter udvendig rulleport, der krævede en kran til at komme på plads. 

Portvirksomheden i Midtjylland er totalleverandør af alt, der lukker op og i for ejendomme, lagre, industribygninger og hovedindgange ved hegn. Det pointerer Ole Hejgendorf fra KJ Porte. Virksomheden har 13 års erfaring med import, salg og montering af det polske kvalitetsmærke Wisniowski, der producererdet hele - fra garageporte til alle typer industriporte og også skydeporte, som KJ Porte oplever en særlig stor interesse i øjeblikket. 

- Det er meget oppe i tiden at sikre sine bygninger og arealer mod kontrollerede og uvedkommende besøg, og stadigt flere kunder bruger også penge på at få det til at se godt ud, siger Ole Hejgendorf og uddyber: 

- Vores skydeporte kan udstyres med en adgangskontrol, hvis kunden ønsker det. Og da vi også sælger hegn, kan kunderne få en totalløsning, som dækker hele området, og dermed sikrer adgang til en ejendom som supplement til den alarm, som typisk er installeret i selve bygningen. Virksomhederne kan selv styre, hvem som skal have adgang til og fra området, og har mulighed for at give adgangskoder til nogen, som måske ankommer uden for almindelig åbningstid, men har behov for at blive lukket ind og ud igen. Og i KJ Porte er vi hundedygtige til totalløsninger. 

Mange års erfaring og grundholdning om ordentlighed 
Virksomheden har i alt otte ansatte foruden et landsdækkende forhandlernet.  

- Alle vores medarbejdere har mange års erfaring i portbranchen, og da vi tilbyder alt fra rådgivning til montering og service, har vi gennem årene udviklet særlige kompetencer inden for specialløsninger, som det ikke er alle, der kan tilbyde. Sammen med vores store netværk - og helt grundlæggende holdning om, at vi altid leverer et ordentligt arbejde betyder det, at vi – udover levering af standardløsninger på alt fra ledhejse- til brandporte – løser mange forskelligartede opgaver. Ikke mindst de særlige løsninger, hvor der også skal trylles lidt, siger Ole Hejgendorf. 

30/10 2022