Genvej til automatisk palletransportGlobal AGV hedder løsningen fra BILA, som automatiserer og effektiviserer palletransport i lager- og logistikvirksomheder.

Genvej til automatisk palletransport

BILA har fjernet de tre største barrierer for at komme let og hurtigt i gang med automatisering af palletransporter. Løsningen hedder Global AGV. En løsning, der er født ud af 30 års knowhow og teknisk erfaring med automatiseringsløsninger på tværs af brancher og industrier – og det er den helt store årsag til, at den er så simpel og brugervenlig, som den er

Ifølge automatiseringsvirksomheden, BILA, forhindrer tre ting mange industrivirksomheder i at automatisere logistikken på fabriksgulvet og på lageret; det plejer at være dyrt, besværligt og tage utrolig lang tid at implementere selvkørende gaffeltrucks. 

Det har virksomheden med en ny automatiseringsløsning gjort noget ved.  

Med den fleksible Global AGV kan man nemt automatisere A-B palletransporter uanset virksomhedsstørrelse eller -type.

Den førerløse palletruck fra BILA løser rutineopgaver og eliminerer flaskehalse og produktionsstop nemt og effektivt, hvilket frigiver værdifulde ressourcer til fx kvalitetssikring.

LEGO Mindstorm, 50 standardblokke og stor automationserfaring
Den helt store fordel ved Global AGV er, hvor simpel og brugervenlig den er. Og årsagen til at den er så simpel, findes i moderselskabet BILA.

Som en af skandinaviens største automationsvirksomheder har BILA i 30 år været med til at automatisere den interne logistik hos mange nationale og internationale virksomheder.

Det er den praktiske erfaring og tekniske knowhow, der er opbygget gennem årene, som danner fundamentet for Global AGV.

Global AGV er med andre ord født ud af automatiseringsverdenen, hvor BILA har taget det bedste af det bedste og samlet det i et simpelt og brugervenligt system.

- Med utallige installationer i bagagen – fra enkelte stand-alone produkter til store og komplekse projekter – forstår vi om nogen, de udfordringer kunden støder på i forbindelse med et automatiseringsprojekt. At få succes med automatisering handler om at kigge på virksomhedens start- og slutpunkt, og hvad der skal ændres rent mindsetmæssigt for at nå i mål på bedste vis, fortæller Kim Rimer Andersen, Product Manager, Global AGV.

Resultatet er en selvkørende gaffeltruck med et LEGO Mindstorm-lignende setup: en 'drag and drop' opbygning med mere end 50 standardblokke, man nemt kan implementere i opbygningen af flows- og rutekombinationer.

Dermed behøver man hverken specialkompetencer eller PLC programmører til installation af en Global AGV. Et par dages oplæring af medarbejderne er alt, man behøver. Det er blandt andet nogle af de fordele man har oplevet hos bakeoff-producenten, Lantmännen Unibake. 

- Vi har set mange løsninger over de seneste par år, men ikke stødt på en så simpel løsning, som den AGV, vi nu har valgt fra Global AGV. Og det er helt klart at foretrække i en produktion som vores. Processen omkring implementering af AGV-løsningen har været let at igangsætte. Den er både nem at installere og igangsætte, hvilket er en stor fordel for os, udtaler Søren Kristensen, fabrikschef hos Lantmännen Unibake.

Besparelser på 60 procent
Hos BILA ser man da også Global AGV som den enkleste stand-alone logistikløsning på markedet. AGV’en er nem at installere og kan betjenes af alle. 

Og så er AGV-løsningerne ikke længere forbeholdt store virksomheder med kæmpe budgetter. Står det til BILA, er er optimering af intern transport med Global AGV ikke længere et kæmpe projekt, men noget, der kan implementeres på under en uge. 

Takket være den simple software og det intuitive interface tager det i gennemsnit kun et par dage at installere og idriftsætte maskinen. Dens fleksibilitet gør det endvidere muligt at tilpasse den til kundernes krav, hvilket gør den let at integrere i eksisterende produktionsmiljøer. Det var eksempelvis sagen hos Arla Foods i Rødkærsbro.

- AGV-løsningen er et godt eksempel på nytteværdi i det samlede produktionsflow. Den selvkørende truck passer stort set sig selv og kører uden problemer på de veldefinerede ruter fra A til B. Det er nemt, enkelt og ligetil. Vi kan uden større besvær få ændret i køreruten eller andre funktioner, så AGV-løsningen kan tilpasses, hvis den fx skal køre længere eller stable på nye måder, fortæller teamleder Allan Poulsen fra Arla Foods i Rødkærsbro.

For øget fleksibilitet er maskinen udstyret med dual-mode teknologi, som muliggør øjeblikkeligt skift mellem automatisk og manuel betjening. Dermed glider Global AGV nemt ind i dynamiske produktionsmiljøer med mange A-B palletransporter.

-hawin

10/1 2023