Med MiR fra lager til fabriksgulv i Spanien

Med MiR fra lager til fabriksgulv i Spanien

Video: Den multinationale producent af klimaløsninger, Johnson Controls-Hitachi drager hver dag store fordele ved at bruge en fleksibel mobil robot fra Mobile Industrial Robots. Robotten leverer nemlig  materialer til produktionslinjer, præcis når de skal bruges, ligesom den også afhenter emballage fra produktionslinjerne til bortskaffelse

På Johnson Controls-Hitachis fabriksanlæg tæt ved Barcelona i Spanien er man altid på udkig efter nye måder at  effektivisere produktionen som led i deres LEAN-optimering. Automatisering og brug af robotteknologi er oplagt til det formål, og derfor har de automatiseret transporten af materialer fra lageret til en af fabrikkens nyeste produktionslinjer med stor succes.

 

Til det formål har Johnson Controls-Hitachi valgt den fleksible mobile robot, MiR200 fra danske Mobile Industrial Robots. Robotten er udstyret med et topmodul, der opsamler og fragter mobile hyldeenheder med materialer og komponentdele fra varelageret til produktionslinjen. Emnerne aflæsses ved hjælp af et såkaldt Karakuri-system, som robottens topmodul kobler sig på, og som også læsser affaldsemballage tilbage igen på samme måde, før robotten automatisk vender tilbage til lageret.

Store besparelser i arbejdstimer
MiR-robotten er i drift under hele 8-timers vagten hver dag, og fordelene ved systemet var indlysende fra det øjeblik, den blev implementeret.
- Robotten tilbagelagde 750 km sidste år. Den kører op til 12 km per vagt, og sparer en medarbejderf or at bruge 3 timer om dagen på at skubbe en vogn, siger Raul Galan, afdelingsleder i fabrikkens produktionsafdeling.
- Det giver os også mulighed for at opretholde en konstant forsyning af materialer på produktionslinjen, og samtidig kan vi undgå at have trucks kørende op og ned ad gangene i produktionsområdet. Det øger virkelig produktiviteten, og det gør også fabriksgulvet et sikrere sted for alle, pointerer han. 

-lipe

29/8 2018