Over 100 udstillere klar til R22

Over 100 udstillere klar til R22

De nyeste trends og teknologier inden for robotteknologi, automatisering og droner bliver præsenteret i næste uge i Odense, når Nordens største robotmesse, R-22 åbner dørene fra den 23. til den 25. marts

Messen henvender sig til de store industrier fra fremstilling, landbrug, byggeri og gartneri til energi og sundhedspleje, og har i de tre dage i Odense Congress Center et skarpt fokus på implementering af automationsteknologi.

Konferenceprogrammet byder på en række oplæg af bl.a. grundlægger og direktør før Nordbo Robotics, Leo Zhou, Kristian Thorsen, som er udviklingschef i Danfoss Drives, direktør i Odense Roboticcs, Mikkel Christoffersen, en række professorer og specialister fra Syddansk Universitet og Teknologisk Institut, global udviklingschef i Effimat, Alexander Andersen og ikke mindst Esben Østergaard, som er medstifter af Universal Robots og idag adm. direktør og medstifter af REInvest Robotics.

Blandt udstillerne er alle de toneangivende, danske virksomheder inden for automatisering som f.eks. Bila A/S, Effimat, Scape, MiR, Sick, Fanuc med mange flere.

Se mere om hele messeprogrammet, tilmelding o.s.v

-lipe

14/3 2022