Robotics Alliance skudt i gang

Robotics Alliance skudt i gang

RoboCluster er blevet en del af det nationale robotpartnerskab Robotics Alliance

Robotics Alliance skal være med til at skabe en endnu stærkere platform med fokus på udvikling og vækst inden for robot og
automation i Danmark. Yderligere tager RoboCluster sammen med Odense Robotics og UAS Denmark det første skridt mod en
konsolidering til fordel for medlemmerne.  

I dag har flere organisationer på tværs af Danmark annonceret, at de står sammen i  Robotics Alliance for at skabe de bedst
mulige betingelser for vækst og udvikling hos robot- og automationsvirksomheder.

Det nationale partnerskab omfatter RoboCluster, Odense Robotics, UAS Denmark og Sønderborg Vækstråd – og det forventes, at flere partnere melder deres deltagelse i robotpartnerskabet.

Store flyttedag hos RoboCluster
Fra d. 1. april bliver RoboCluster, Odense Robotics og UAS Denmark en del af samme organisation, når alle tre parter samles hos Erhvervshus Fyn. Konsolideringen medfører bl.a. et udvidet anvendelsesområde, der spænder over tidlig innovation og forskning til kommercialisering, hvilket vil skabe flere muligheder for alle medlemsvirksomhederne.

Konsolideringen medfører ikke ændringer i den daglige drift, men har alligevel den fordel, at hvor hver partner før fokuserede på en del af værdikæden, kan medlemmerne nu få support hele vejen gennem værdikæden fra tidlig innovation til kommercialisering.

Læs mere om alliancen

-lipe

26/3 2019