Bedste chauffør- og lagerlærlinge kåret til DMDanmarks bedste transportlærlinge blev kåret til årets DM for transportlærlinge. Vicky Holm Obel fra Nomeco A/S blev nummer 2 i kategorien Lager

Bedste chauffør- og lagerlærlinge kåret til DM

60 chauffør- og lagerlærlinge fra hele landet var udtaget til at deltage i årets store begivenhed inden for transportområdet: DM for transportlærlinge Det foregik lørdag den 21. maj på TEC Hvidovre.

Niveauet for disciplinerne var højt, og mange af lærlingene havde brugt ekstra tid på at finpudse deres færdigheder på skolerne i en række weekender i tiden op til DM. Og det gav pote, da pladserne på podiet skulle fordeles.

Alligevel var stemningen spændt til sit højeste, da vindernes skulle kåres sidst på eftermiddagen. Klapsalver og begejstrede tilråb lød i salen, da formand i TUR løftede sløret for vinderne.

Det var to stolte jyder fra AMU Nordjylland, som i sidste ende løb med pokalerne for chauffør- og lagerdisciplinerne: Mathias Christophersen fra Aalborg Vognmandsforretning A/S og lagerlærling Emil Larsen fra Ove Wrist & Co.

Vinderne af chaufførdisciplinerne:

  1. Mathias Christophersen, Aalborg Vognmandsforretning A/S, AMU Nordjylland
  2. André Annfinsson Jacobsen, Vognmand Bomholt A/S, Aarhus TECH
  3. Morten Andersen, Thomas Skjøth, Syddansk Erhvervsskole

Vinderne lagerdisciplinerne:

  1. Emil Larsen, Ove Wrist & Co A/S, AMU Nordjylland
  2. Vicky Holm Obel, Nomeco A/S, TEC Hvidovre
  3. Benjamin Zacharias Trumulis Rasmussen, Pantom A/S, TEC Hvidovre

 

Fed ekstrapræmie til vinderne
Som noget helt nyt i år fik de tre vindere i lagerkategorien og de tre vindere i chaufførkategorien en tur med overnatning til Gøteborg.

Turen står i lastbilens tegn, når vinderne får en unik mulighed for at besøge Volvo Trucks’ democenter, Volvos lastvognsfabrik i Tuve samt Volvo-museet.

Mange muligheder i transport
Til DM viser de dedikerede og dygtige lærlinge, at de lever op til de høje faglige kompetencekrav, som de bliver stillet over for i deres uddannelse, og senere i deres arbejdsliv – og understreger, at de er en gevinst for transportbranchen.

En af TURs missioner er at ændre på transportuddannelsernes ellers lidt blakkede ry ved bl.a. at fortælle om den brede vifte af muligheder, det giver at tage en af de ni transportuddannelser.

Hvad enten man vælger at blive godschauffør, kranfører eller lageroperatør er man nærmest sikret job resten af sit liv.
For der er arbejde til alle inden for branchen – en hel generation af ældre vognmænd er på vej på pension, og således vil der om bare 4-5 år for eksempel mangle 2.500 godschauffører i Danmark.

Oven i det er der mange muligheder for at videreuddanne sig, så en transportuddannelse er et rigtig godt kort at have på hånden.

En anden mission er at vise, at det ikke er nok blot at have et kørekort, hvis man fx vil være godschauffør. Det kræver en lang række færdigheder, certifikater og kurser i bl.a. farligt gods, førstehjælp og kundeservice.

Om mesterskaberne
Lærlingene blev udfordret på blandt andet præcision og tid, da de skulle gennemføre fem discipliner, der alle indeholdte en række normale arbejdsfunktioner fra lager- og chaufførbranchen.

Disciplinerne i DM for lagerlærlinge:

-          Teoriprøve i TUR-systemet Multitest

-          Klargøring af palle samt stuvning af paller i container ved hjælp af løftevogn

-          Varesalg med plukning ved hjælp af stabler og klargøring på palle til transport

-          Gaffeltruckkørsel med vandtønde samt præcisionsstabling af paller

-          Manøvrering af langgods med gaffeltruck samt læsning på trailer

 

Disciplinerne i DM for chaufførlærlinge:

-          Teoriprøve i TUR-systemet Multitest

-          Præcisionskørsel med modulvogntog

-          Præcisionskørsel med trækker og trækker/trailer

-          Lastfordeling på trailer med brug af gaffeltruck og efterfølgende lastsikring

-          Kranarbejde med lastbilmonteret kran

 

DM for transportlærlinge er arrangeret af TUR i samarbejde med landets transportskoler, og en lang række sponsorer: Volvo Trucks, Toyota Material Handling, Danske Fragtmænd, 3F, DI, ATL, ITD, DTL, TU, GUU, Lastbilmagasinet og ProJob.

 

-mklarlund

25/5 2016
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport