DCC Holding køber store dele af Shell i Danmark

Den danske energivirksomhed, DCC Holding A/S, har købt 205 danske servicestationer, der vil blive drevet videre under det velkendte Shell-brand

Energiselskabet DCC Holding A/S, som bl.a. ejer salgsselskabet DCC Energi, har offentliggjort købet af et landsdækkende netværk af 205 danske servicestationer under Shells brand.

Med købet accelererer DCC Holding A/S sin vækst på energimarkedet i Danmark. Opkøbet omfatter også Shells forretning for diesel- og fyringsolie til erhvervskunder, Shells kortforretning inkl. euroShell-kort og salget af flybrændstof til lokale og internationale flyselskaber i danske lufthavne.

Samtidig viderefører og udvikler DCC Holding A/S Shells mere end 100-årige historie i Danmark, som nu fortsætter med stærk lokal forankring og salg af højkvalitetsprodukter til danske kunder. Ifølge aftalen vil stationsnetværket med 205 servicestationer blive drevet videre under Shells brand.

- Købet af det omfattende stationsnetværk, som vi driver videre under Shell-skallen, og Shells erhvervsforretninger udbygger markant vores forretning i Danmark. Vi bliver nu en af de førende energivirksomheder her i landet. Opkøbet afspejler vores irske moderselskabs strategi om at udbygge tilstedeværelsen på markedet for servicestationer i Europa og bygger videre på nylige opkøb af stationsnetværk i både Sverige og Frankrig, siger Christian Heise, administrerende direktør i DCC Holding A/S og DCC Energi.

Aftalen er indgået med Couche-Tard og er led i det samlede salg af Shells danske forretning. DCC Holding A/S’ opkøb skal endeligt godkendes af konkurrencemyndighederne og overtagelsen forventes gennemført i 4. kvartal 2016. Frem til at overtagelsen er gennemført, vil salg af Shells kvalitetsprodukter og driften af servicestationerne fortsætte som hidtil.

DCC Holding A/S trådte ind på det danske energimarked i 2009 med opkøbet af dele af Shells danske forretning. I dag driver DCC Holding A/S en stor energiforretning via salgsselskabet DCC Energi, der sælger brændstof, fyringsolie, smøremidler, naturgas, el, kul og træpiller til over 60.000 kunder i Danmark. Med købet af endnu en stor del af Shell-forretningen bliver DCC Energi hovedleverandør af Shells produkter herhjemme.

DCC Holding A/S er ejet af irske DCC Energy, der forhandler olie- og LPG-produkter i Europa.

-hawin

29/3 2016
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over