DEKRA lancerer jobportal for chauffører

DEKRA lancerer jobportal for chauffører

Ny jobportal skal gøre det nemmere for chauffører og vognmænd at finde hinanden. Mange vognmænd skal ansætte flere chauffører i de kommende måneder, viser rundspørge

Det skal være nemmere for landets chauffører at finde ledige jobs i transportbranchen – og det skal være nemmere for vognmænd at rekruttere nye chauffører.

Derfor har DEKRA, som landsdækkende udbyder af transportuddannelser, lanceret en ny jobportal på www.transport-job.dk

Her kan chauffører få overblik over de opslåede stillinger og bruge søgekategorier som jobfunktion, arbejdstid, geografi og lønramme til at finde de jobs, der interesserer dem.

Brug for flere chauffører

Portalen kommer på et tidspunkt, hvor mange af landets vognmænd forventer at få brug for flere chauffører. I en analyse, DEKRA har foretaget blandt 400 transportfirmaer, svarer 40 % af godsvognmændene, at de skal ansætte chauffører inden for de kommende tre måneder. 56% af godsvognmændene svarer derudover, at det er en udfordring at skaffe kvalificerede chauffører.

Også vognmænd inden for persontransport, der har været hårdt ramt under COVID-19, ser lys forude.

Således svarer 32 % af de adspurgte vognmænd inden for persontransport, at de skal ansætte chauffører indenfor de kommende tre måneder.

Dog er særligt turistbusbranchen fortsat ramt. Her forventer kun 22 % af vognmændene at skulle ansætte inden for de næste tre måneder.

Der har manglet et seriøst sted

DEKRA’s ambition er at skabe Danmarks største specialiserede jobportal for transportbranchen.

- Der har manglet et seriøst sted, hvor man som chauffør kan få et godt overblik over de vognmænd, som mangler chauffører. Ofte ser vi opslag i diverse Facebook-grupper og på mindre jobsider. Det gør det vanskeligt og meget tidskrævende for chauffører at finde drømmejobbet.

- Derfor vil vi med den nye jobportal samle alle relevante jobs i branchen ét sted. Branchen skriger på flere chauffører, og ud over at uddanne dem bør vi også lette chaufførernes muligheder for at finde de ledige jobs, siger administrerende direktør i DEKRA Danmark, Peter Laursen.

Gevinst for vognmændene

Afdelingsleder i det fynske transportfirma Poul Schou, Casper Juul, mener, at den nye jobportal også bliver en gevinst for vognmændene.

- Det er en god idé med en specifik jobportal målrettet kandidater med netop de færdigheder, vi gerne vil tiltrække. Vi er måske ikke så hårdt ramt af chaufførmanglen som andre transportvirksomheder, fordi vi i kraft af vores samarbejde med DEKRA godt tør starte op med folk uden den store erfaring. Vi finder noget kørsel, som er håndterbart for folk, der er nye i faget.

- Men når det gælder mere specifikke lastbiler, er der større konkurrence i markedet om de dygtige chauffører, og der vil den nye jobportal være et vigtigt vindue for os som en virksomhed, der kan tilbyde spændende arbejdsopgaver, siger han.

Målet med Jobportalen er at have 200 vognmænd på Jobportalen inden årets udgang og med den nuværende interesse, ser det mål ud til at blive opfyldt hurtigt, siger Peter Laursen fra DEKRA. 

-hawin

2/10 2020
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport