DSB køber grund i logistikcenter

DSB køber grund i logistikcenter

DSB har købt en 70.000 kvadratmeter stor erhvervsgrund i Logistikparken i Årslev vest for Aarhus. Grunden skal huse DSB's fremtidige værksted til at vedligeholde el-tog. EDC Erhverv Poul Erik Bech har bistået ÅF Transport i salget af grundstykket og andre grunde og ejendomme i det populære logistikområde, som nu er stort set udsolgt

Én af Logistikparkens sidste grundstykker er nu solgt. Det drejer sig om Logistikparken 13. Logistikparken blev købt tilbage i 2006 af ÅF Transport, som siden har udviklet området. Byggeriet i Logistikparken er stadig i gang, og det forventes, at Logistikparken i fremtiden vil blive Nordeuropas største transport- og logistikområde.

- Vi købte grundarealet på 430.000 kvadratmeter tilbage i 2006. Intentionen var, at vi ville bygge transport- og logistikcentre, hvilket vi efterfølgende har gjort. Vi havde en masse ideer fra start og var med til at bygge Logistikparken op. I byggeprocessen byggede vi bl.a.et 140.000 kvadratmeter stort lager og flere teknisk betonede bygninger, som hver især husede forskellige faciliteter og muligheder.

- Vi har ikke selv brug for arealerne, og derfor er vi glade for, at EDC Erhverv Poul Erik Bech har hjulpet med at sælge grundene. Vi har benyttet os af EDC i rigtig mange år, og det vil vi fortsætte med, siger direktør i ÅF Transport, Mogens Madsen.

DSB: Et grønnere Danmark

De fremtidige el-tog er et stort indsatsområde og etableres for at skabe et grønnere Danmark, bedre jernbane og bedre kollektiv trafik. Projektet udgør en stor værdi til over 60 milliarder kroner og forventes at være færdigt i 2027. Senior Vice President i DSB, Torben Kronstam, siger:

- Det har i lang tid været vores fokuspunkt at skabe et grønnere Danmark. Generelt ser vi i stigende grad flere tiltag, der fremmer miljøet og mindsker forureningen, og det vil vi i DSB, også gerne bidrage til. De tog som kører nu, er gamle dieseltog, som forurener og belaster miljøet en del. Derfor vil vi gerne, sammen med resten af transportsektoren, være med til at gøre transport grønnere. For at realisere det har vi i omkring tre år, været på udkig efter et værksted, som kunne imødekomme de behov og krav, som vi har.

- Vores værksted i midten af Aarhus betjener vores dieseltog, der over tid skal udfases, af hensyn til bymiljøet. Derfor besluttede DSB sammen med Aarhus kommune, at vi burde finde en ny lokation med bedre arealer i området udenfor byen.

- Grundstykket i Logistikparken 13 var interessant, da det ligger ved siden af jernbanen, da rammemulighederne er gode, og da det har den længde og størrelse, som vi søgte. Vi ser frem til, at Banedanmark får elektrificeret jernbanen nord for Aarhus, så vi kan udfase de gamle dieseltog og byde de nye el-tog velkommen.

Eftertragtet logistikområde

Salget af Logistikparken 13 er én af de sidste grunde, som var til salg i det store og omfattende logistikområde ved Aarhus.

- Logistikparken er Danmarks største transport og logistikcenter og har en rigtig attraktiv og populær beliggenhed. Det ligger bl.a. tæt på det store motorvejskryds og tilbyder store arealer, hvilket muliggør, at store køretøjer og lastvogne har plads til at læsse store materialer af. Vi har set en rigtig stor interesse blandt erhvervsdrivende, som søger grundstykker og ejendomme i Logistikparken. Vi har netop solgt én af de sidste grundstykker og derfor er der netop nu, næsten udsolgt i området med adresse i Logistikparken, siger industrichef i EDC Erhverv Poul Erik Bech, Mads Bjerrum Christensen.

-hawin

 

 

20/5 2020
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer