Falck afprøver droneflyvninger i Grønland

Falck afprøver droneflyvninger i Grønland

Frem mod november 2022 skal Falck og Det Grønlandske Sundhedsvæsen afprøve brugen af droner til at transportere medicin og diagnostiske prøver mellem byer og bygder. Intentionen er at afsøge, hvordan droner kan styrke sundhedsindsatsen i bygderne, hvor infrastrukturen er en udfordring, og der er langt til nærmeste hospital

I samarbejde med Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse (Grønlands Selvstyre) og Grønlands Center for Sundhedsforskning tager Falck endnu et vigtigt skridt frem mod integrationen af droner på sundhedsområdet.

Droner skal være med til at binde bygderne tættere på hospitalet, og beboerne i den grønlandske Region Sermersooq bliver de første i Grønland til at afprøve brugen af droner i Sundhedsvæsnet.

Falck har arbejdet med implementering af droner i sundhedsvæsenet i en årrække, og har igennem et tæt samarbejde med sundhedsvæsenet solid erfaring med etablering af logistikforløb, der passer sammen med den omkringliggende organisation. Sammen med de grønlandske sundhedsmyndigheder, der kender den eksisterende organisation og borgernes behov, skal partnerne i fællesskab udvikle et set-up, der understøtter integration af droner i sundhedsvæsenet.

-Vi er spændte på, hvordan dronerne kan bidrage til vores sundhedsvæsen og hjælpe de borgere, der bor langt fra nærmeste hospital. Der arbejdes lige nu på at sikre en opsætning, der fungerer godt sammen med de arbejdsgange og processer, som vores sundhedsvæsen allerede er bygget op omkring i dag, siger Ella Skifte, chefsygeplejerske i Sundhedsvæsenet i Grønland.

Vigtigheden af hurtigere diagnosticering

Konkret skal dronerne transportere medicin som fx antibiotika og diagnostiske prøver fra Dronning Ingrids Hospital i Nuuk til bygderne Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat. Da distancerne imellem bygderne til det nærmeste hospital er store, kan brugen af dronerne afhjælpe med en hurtigere diagnosticering og gøre det nemmere og hurtigere at få livsvigtigt medicin frem på de lange distancer.

-Vi er utrolig glade for samarbejdet med Det Grønlandske Sundhedsvæsen og deres fremsynethed, så vi nu for alvor kan afprøve, hvordan sundhedsdroner fungerer i praksis over lange distancer og i sammenspil med det eksisterende sundhedsvæsen. Det er afgørende erfaringer, vi gør os nu, og det kommer til at danne det fundament, som vores videre implementering af droner i sundhedsvæsnet skal bygge ovenpå, siger, Nicolai Søndergaard Laugesen, der er udviklingsdirektør og ansvarlig for droneprojekter i Falck.

Ledende regionslæge i Region Sermersoog håber ligeledes på, at dronerne både kan hjælpe med hurtigere diagnosticering og levering af medicin.

-Et hurtigere behandlingsforløb kan i sidste ende have stor betydning ved mere alvorlige sygdomstilfælde. Så jeg ser frem til at se, hvorledes dronerne kan bidrage til at reducere oplevelsen af afstandene i vores region og forhåbentlig være med til at højne vores sundhed, siger Jesper Olesen.

Projektet er forankret hos ledende regionslæge Jesper Olesen i Region, Sermersooq og Falcks udviklingsenhed Vertical, der igennem en årrække har arbejdet med implementeringen og brugen af droner i sundhedsvæsnet.

-lipe

 

8/6 2022
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027