Flyvske pakkeleverancer

Flyvske pakkeleverancer

Leverandøren af RFID tags og af etiketter fra Honeywell/Intermec og Zebra, Kar-Mil A/S, ser store muligheder for brug af droner til pakkeleverancer. Når teknologi, regler og lovgivning altså gør det muligt

Porten til pakkeafdelingen kører langsomt op. Indenfor svæver en drone utålmodigt i én meters højde. Så snart porten er kommet langt nok op, flyver den ud i det fri, stiger op til sin marchhøjde og sætter kursen mod nordøst. Dronen er på en vigtig mission; nemlig at hastelevere sin lille last af specialetiketter til en vareproducent med en pakkemaskine, der står stille.

Scenen udspiller sig i Herfølge, og på rollelisten er virksomheden Kar-Mil A/S, som ejer dronen og er Danmarks største leverandør af RFID tags og af etiketter fra Honeywell/Intermec og Zebra, samt virksomheden Scandiloc A/S, der ejer den omtalte pakkemaskine, hvorpå man pakker sine låse, hængsler, beslag mm.

Der er naturligvis blot tale om en generalprøve. Det er som bekendt endnu ikke hverken tilladt eller muligt at levere varer på den måde, men de to virksomheders direktører, hhv. Peter Meilstrup, Scandiloc, og Keith Bothmann, Kar-Mil, er begge meget begejstrede for idéen og tror på, at levering med drone engang i en nær fremtid vil blive lige så almindeligt, som levering med fragtmand.

Til alt fra prototyper til RFID-læsere

– Vores låsesystemer, som primært går til stålindustrien, herunder vind-, kabinet-, ventilations- og maskinindustrien, er ikke i sig selv potentielle til at blive leveret med droner. Dertil vejer vores ordinære salgskolli typisk for meget. Men vi har til gengæld en omfattende løbende dialog med en lang række udviklingsingeniører hos vores kunder; og i projekteringsfasen mangler de ofte prøver fra vores sortiment på mere end 10.000 aktive varenumre eller en nyudviklet prototype, og her ville droneleverancer virkelig være en hurtig måde at kunne tilgodese vores kunder, siger Peter Meilstrup.

Hos Kar-Mil er produkterne ikke helt så tunge, om end størstedelen af de kolli, som forsendes, er relativt store.

-Men vi har en række kunder og leverancer, hvor det ville være særdeles oplagt, siger Keith Bothmann. 

Det kunne f.eks. være i de tilfælde, hvor kunder som Scandiloc pludselig skal mærke en enkelt leverance med en anden type etiketter eller folie, end den man sædvanligvis bruger.

-Det kunne også være til de mange dyrlæger, som mærker husdyr, brugsdyr eller kæledyr elektronisk i stedet for at benytte den gammeldags øretatovering. Dem betjener vi med både de små RFID-tags (Radio Frequency Identification), der sprøjtes ind i dyret samt med sprøjter og Readere / læsere; og det er typisk relativt små kolli, som tilmed ofte kan haste fordi man f.eks. har mistet en læser i stalden, fortæller han.

Vejen banes til stadighed for kommerciel brug

Når det gælder tidshorisonten, så er de to direktører optimistiske:

-I USA har de sidste par år allerede budt på flere indledende forsøg med at anvende droneteknologien kommercielt, og det tyske postvæsen har vist også testet teknologien i forbindelse med tyndtbefolkede områder, ligesom droner har været anvendt ude i verden til bl.a. redningsaktioner. Endvidere er der efterhånden flere eksempler på at man anvender dem i byggeriet og i lagerbygninger … Og nu er der også testleveret varer med drone i Herfølge og omegn, smiler de.

De to er dog også enige om, at der er lang vej igen, og at det indtil videre er vanskeligt at se den endelige løsning for sig.

-Men den rummer uden tvivl etablering af kommercielle luftkorridorer, måske også diverse fragtcentraler - på samme måde som lastbilerne har det, foreslår Peter Meilstrup og Keith Bothmann, mens de glæder sig over at erhvervsminister Brian Mikkelsen tidligere på året, i forbindelse med regeringens nye digitale vækstplan, lancerede, at han vil åbne teknologiske testcentre for bl.a. førerløse biler og droner.

Forbrugerne ser også i et vist omfang idéen

-Og skal man dømme efter de tyske forbrugeres holdning, så kunne det også se ud til, at befolkningen i et eller andet omfang vil være med på tanken, påpeger Keith Bothmann.

Den tyske brancheorganisation for den digitale industri, Bitkom, har så sent som midt i marts måned offentliggjort en ny undersøgelse, der slår fast, at et stort flertal af tyskerne (85 procent) vil støtte et system til droner, der minder om det man har til biler, dvs. en indregistrering af dronen, en forsikring samt et drone-kørekort.

-43 procent argumenterer dog for et forbud mod flyvninger over befolkede områder, og det punkt, der giver anledning til størst bekymring (89 procent) er skade på ejendom eller personskade. På den anden side mener 30 procent, at droner skal kunne anvendes til at levere pakker. Og kun omkring 8 procent af de adspurgte tyskere afviste helt brugen af droner til civile formål, så mon ikke opinionen - også i Danmark vil være med dronerne og de fantastiske muligheder, de hen ad vejen vil byde på, siger Keith Bothmann.

-hawin

 

 

3/4 2017
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer