Kant og stærke historier skal styrke interessen for dæk

Kant og stærke historier skal styrke interessen for dæk

Teamspirit, inddragelse og kreativitet er nøgleord for Continentals nye marketingchef i Danmark. Casper N. Svanemose har med baggrund i fodboldens verden og erfaring med influencer- og digital markedsføring sat ambitiøse mål om at flytte koncernens synlighed i markedet til nye højder, hvor han strategisk især ser gode muligheder i B2B2C- og B2C-markedsføring og stort potentiale i Tour de France Grand Depart 2022

Ambitionen er klar for Continentals nye marketingchef i Danmark, Casper Neumann Svanemose. Den store dæk- og teknologikoncern skal med blandt andet digital markedsføring, hero kampagner og kant nå endnu længere ud til danskerne.

Efter forfremmelsen fra Marketing Communication Specialist til Marketing Manager vil han derfor fortsætte og videreudvikle det strategiske samarbejde med influencere, nye kanaler og B2B2C-markedsføring, som hans forgænger Claus Larsen, der internt er rykket over på posten som salgschef, med stor succes har fået positioneret brandet med på det danske marked.

- Med Claus i front har vi virkelig rykket vores marketingindsatser på de tre år, jeg har været med, samt de foregående år hvor han har haft ansvaret.

- Udover anvendelsen af en kraftig digitalisering af vores markedsføring, med datadrevne beslutninger og kreativ tankegang samt PR som strategisk værktøj har vi på den digitale front indgået samarbejder og alliancer med flere influencere og på B2B2C siden har vi virkelig fået udviklet nogle stærke kampagner med vores forhandlere, siger Casper N. Svanemose og fortsætter:

- Men et vigtigt greb i indsatsen er, at vi er gået fra et traditionelt Facebook-spor med generisk, konservativt indhold, til at turde at have kant. Det er ikke mindst effektueret med vores Share the Road kampagne, hvor vi med purpose drevet markedsføring har taget en stærk position i forholdet mellem bilister og cyklister. Derudover skal vi fortsætte den positive udvikling af Continental Academy, som Claus har sat i gang.

Den nye marketingchef vil derfor fortsætte den rejse, Claus Larsen har sat i gang, hvor Continental-brandet blandt andet gennem nye og relevante historier, retninger og kanaler skubbes længere frem i bevidstheden og overvejelsen i målgrupperne.

Den rigtige profil
Med værdifuld erfaring internt fra koncernen de seneste tre år og omfattende indsigt i kreativ markedsføring tilfører Casper N. Svanemose ekstra energi og ledelseskræfter til Continentals danske marketingafdeling.

Den nye marketingchef vil derfor spille en central rolle i forbindelse med koncernens fortsatte vækst på det danske marked.

- Efter en åben søgeproces med mange dygtige kandidater valgte vi at rekruttere internt til begge stillinger. Det viser i øvrigt hvor stærke profiler, vi har i den danske organisation.

- Casper har de relevante kompetencer og den helt rigtige indstilling til at kunne yde et stærkt bidrag til at styrke vores position yderligere på det danske marked, siger administrerende direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark.

Administrerende direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark

Oplevelser rundt om produktet
Den nye marketingchef ser især potentiale i at styrke koncernens B2B2C-markedsføring.

- B2B2C-markedsføring er et område, hvor jeg ser et stort potentiale. Muligheden for at udvikle kampagner sammen med vores forhandlere, hvor vi sammen med deres marketingfunktioner og bureauer kan skubbe vores brand endnu længere ud til forbrugerne, er oplagt.

- Vi skal således arbejde dedikeret med udvikling af fælles kampagner med vores B2B-kunder, så vi skaber en oplevelse rundt om dækket og teknologierne, der øger forståelsen af, at sikkerhed starter med dækket, fortæller Casper N. Svanemose.

Han er især vild med den kreative udfordring, der ligger i at skabe interesse for et produkt, som folk bruger hver dag, men sjældent tænker over.

- Vi skal hele tiden vurdere, optimere og holde øje med nye kanaler og muligheder. Og så skal vi styrke forståelsen af, at sikkerhed starter med dækket og udvikle de stærke historier til formater, som passer til de forskellige kanaler og målgrupper.

- Vi kører egentlig med en del spor, men mest taktisk om vinteren med fokus på sikkerhed og vigtigheden af at køre med vinterdæk, mens vores hero-spor om sommeren har fokus på, at forbrugerne skal sympatisere med vores brand og tænke, ”de er sgu fede dem her”.

Den nye marketingchef finder det også vigtigt at fortsætte udbygningen af Continentals digitale univers.

- Vi skal fortsætte den digitale vej og via forskellige indholdselementer give de besøgende mulighed for at dykke ned i historier, guides og viden om dæk, trafiksikkerhed og teknologi til autobranchen både over for B2C og B2B-segmentet. Og næste skridt er at arbejde mere struktureret og systematisk med vores data, så det giver værdi for os og for kunderne, fremhæver Casper N. Svanemose.

Teamspirit skaber resultater
Inden Casper Svanemose kom til Continental, var han International Marketing Manager hos Logickeyboard, ligesom han har været 10 år hos Brøndby IF.

Netop baggrunden fra fodboldens verden har haft betydning for Casper Svanemose, der har stort fokus på teamspirit: 

- I sportens verden møder man jo ildsjæle, som brænder virkelig intenst for det, de beskæftiger sig med, og rent personligt trives jeg utrolig godt i et stærkt teammiljø.

- Derfor tror jeg på team-spirit og inddragelse i beslutningsprocesserne, ligesom det er vigtigt at fejre succeserne, lyder det fra Casper N. Svanemose.

-hawin

 

10/12 2021
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over