KS Gruppen A/S opfinder stadig hjulet

KS Gruppen A/S opfinder stadig hjulet

Rullende transport kræver hele tiden udvikling. Og det bliver der skabt i Aalborgvirksomheden, som er eksperter i hjul og løsninger til bl.a. logistikbranchen

Af Lisbeth Petersen

- Det kan godt være, vi i fremtiden får droner, der kommer flyvende for at aflevere pakker og lignende. Men indtil videre er der stadig et stort behov for hjul og rullende transport- og logistikløsninger, og her vil vi være de førende rådgivere gennem vores store markedskendskab og ekspertise på området.

Sådan siger Claus Svensk Jessen, som er administrerende direktør i KS Gruppen. Virksomheden ved da også, hvad den har med at gøre. Mottoet har i årevis være: ’Vi skaber mobilitet’, og de i alt 19 medarbejdere i virksomheden i det østlige Aalborg kan i år fejre 56 årsjubilæum. 

Direktøren er anden generation Svensk Jessen som ejerleder i KS Gruppen, og på trods af, at mangt og meget gik i stå i med coronapandemien i det tidlige forår, ’ruller hjulene stadigvæk’ i virksomheden.

- Dels var vi netop gået i gang med et planlagt, internt uddannelsesprojekt for hele medarbejdergruppen, dels har vi haft ordrer, der skulle eksekveres, fortæller han.

Korrekte hjul kan spare energi
I Aarhus Airport, har flypassagererne netop taget 250 helt nye, letkørende bagagevogne fra KS Gruppen og samarbejdspartneren Expresso i brug. Og når de stigende mængder af varer fra onlinebutikkerne bliver leveret til kunderne af transportfirmaerne, er det højst sandsynligt, at det foregår med en specialdesignet, robust sækkevogn fra samme leverandør, påmonteret en af de over 30.000 standard hjulløsninger fra den tyske producent, Blickle, som KS Gruppen har samarbejdet med siden 1973 og som i dag er medejere af KS Gruppen.

- Ja, et hjul er jo ikke bare et hjul, siger Claus Svensk Jessen, som på trods af sin lange erfaring stadig kan blive overrasket over udviklingen:

- Der kommer hele tiden nye materialer frem, og det er vigtigt i forhold til vores ønske om at optimere produkterne for vores kunder. En af vores ambitioner er også at udfordre kunderne på deres nuværende løsninger og vi tager i høj grad de ’grønne briller’ på.

Til et logistiksystem har vi fornyligt leveret hjul, som var specialudviklede til formålet. Efter færdiggørelsen af anlægget er strømforbruget reduceret med mellem 20 og 30 procent alene på grund af selve hjulbanens compound, dvs. den kemiske sammensætning og opbygning, som optimerer hjulets igangsætnings- og rullemodstand. Nu begynder man så at kigge på selve udformningen af hjulbanen, for at se, om der er mulighed for yderligere optimering og dermed besparelser i den daglige drift, og det er jo nogle meget interessante perspektiver for fremtiden og de ønsker, alle har om at minimere energiforbruget, siger han.

Robotter ruller også
Med automatiseringen og det stærkt stigende antal robotter i transport- og logistikbranchen, har KS Gruppen også fået en ny kundegruppe, som er meget opmærksom på både hjul og underlag.

- Hvis man for eksempel har selvkørende truck og mobile robotter som måske er i drift døgnet rundt, handler det ikke alene om, at have de bedste og stærkeste batterier. Her betyder hjulenes kvalitet og sammensætning - og den overflade, de skal køre på - også meget i både tid og penge. Og vi lytter på kundernes behov og spørgsmål, og tager dem videre til Blickle, hvor ingeniører, kemikere m.fl. sidder med udviklingsarbejdet, siger Claus Svensk Jessen.

Énmandsbetjent løftevogn er en sællert
Der er dog også stadig et stort behov for manuel transportmateriel. Ikke mindst den slags, der både kan lette arbejdet, spare tid og forbedre de ergonomiske forhold for brugerne. Og et af de produkter, KS Gruppen i øjeblikket sælger mange af, er en løftebordsvogn fra producenten Xetto.

Vognen fungerer som et fleksibelt, batteridrevet arbejdsbord, der består af en bundramme med hjul, en el-hydraulisk saxelift og en bordplade med teleskopudtræk. Den bruges bl.a. af forskellige typer fagfolk, som skal kunne køre rundt med værktøj og udstyr til mange forskellige arbejdsstationer.

- Blandt andre teknikere, som kan pakke eksempelvis testudstyr på vognen hjemmefra, læsse den i en varebil, og køre vognen med udstyr direkte ind til de steder hos kunderne, hvor opgaverne skal løses, helt uden at skulle til at læsse om undervejs, fortæller Claus Svensk Jessen og tilføjer:

- Sådan en vogn kan køre en hel dag på en opladning. Og da den kan betjenes af en enkelt person, uden nogle former for tunge løft, kan den ofte både spare en medarbejder og forbedre det fysiske arbejdsmiljø. Derfor er den en god investering for mange virksomheder, og er betalt tilbage på meget kort tid.

 

29/6 2020
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage