Ny batteritype modtager nystiftet pris
Katharina Ejlskov Laursen og Søren Bødker fra VisBlue modtog prisen i Herning. Foto: MCH/Lars Møller

Ny batteritype modtager nystiftet pris

VisBlue har udviklet batteri, som kan lagre strøm fra vedvarende energikilder sikker og effektivt. Tirsdag blevet virksomheden hædret med hi Tech & Industry Scandinavia’s nystiftede pris ’hi Sustainable Development Award 2019’

Den nye pris tager afsæt i FN's 17 verdensmål, der sætter retningen for en mere bæredygtig udvikling for såvel mennesker og dyr som miljø og klima. Formand for ingeniørforeningen IDA Thomas Damkjær Petersen overrakte prisen til Søren Bødker, CEO og Co-Founder i VisBlue, der indtog scenen sammen sin kollega Katharina Ejlskov Laursen, Marketing & Communications Manager i VisBlue.

- Det er en stor ære at stå her i dag og vinde den her pris. Det er ikke kun mig, men selvfølgelig hele holdet, der har den grønne omstilling som DNA og forsøger at leve op til det hver eneste dag. Og jeg håber, at I alle sammen vil hjælpe med at føre de her mål ud i verden. Tak for det, sagde Søren Bødker til overrækkelsen.

Den aarhusianske virksomhed med adresse på Bautavej 1A er blevet udpeget af en ekspertjury og modtager prisen for udviklingen af en batteriteknologi, der gør det muligt at lagre overskydende strøm fra vedvarende energikilder og frigive den igen efter behov. VisBlue’s såkaldte redox flow-batteri sikrer en stabil adgang til den strøm, der genereres fra vedvarende energikilder, og virksomheden er ifølge juryen således med til at sikre en bedre adgang til og udnyttelse af bæredygtig og pålidelig strøm.

Temperaturspænd og lang levetid
I modsætning til gængse batterityper, hvor energien gemmes i et solidt materiale, lagrer VisBlue strømmen i en væske, hovedsageligt bestående af vand. Dermed kan batteriet hverken brænde eller eksplodere, hvilket gør det sikkert at placere batteriet i tæt befolkede og bebyggede områder.

Batteriet kan samtidig operere i et stort temperaturspænd, hvilket giver fleksibilitet i forhold til installationer verden over. Desuden er batteriets levetid væsentlig længere end andre batterityper – nemlig minimum 20 år. VisBlue’s teknologi bidrager dermed til at fjerne en væsentlig barriere for udbredelsen og anvendelsen af vedvarende energi, både i Danmark og resten af verden.

Derudover kan batterierne være med til at udbygge decentral energiforsyning baseret på rene energikilder i lande, der ikke i forvejen har en central energi-infrastruktur, som f.eks. fjernvarmeværker. VisBlue bidrager desuden til ansvarligt forbrug og produktion ved at genanvende og forsvarligt håndtere affaldet fra batterierne, hvoraf 99 procent kan genbruges.

Fem kandidater i slutrunden
Et andet østjysk tiltag var også blandt de fem finalister, som ekspertjuryen havde udvalgt blandt rækken af produkter, løsninger og services, der blev indstillet til den nye pris. Det drejer sig om virksomheden R&D Engineering, der holder til i Hinnerup og står bag et nyt koncept og en ny fabrik, der skal producere et økologisk græsprotein, som på sigt kan erstatte den klimatunge import af soja.

Foruden de to østjyske tiltag var Chr. Hansen, InnospeXion og Bio-Circle Surface også med i opløbet til at modtage den prestigefyldte bæredygtighedspris.

Hi Sustainable Development Award 2019 blev overrakt i forbindelse med hi-messens åbningsdag tirsdag den 1. oktober i MCH Messecenter Herning. Med prisen følger 50.000 kr.

-lipe

 

2/10 2019
  • Dachser overtager logistikudbyderen Brummer

    Dachser overtager logistikudbyderen Brummer

    transport ›Den østrigske virksomhed, Brummer er specialist i transport af temperaturstyrede fødevarer mellem Tyskland, Østrig og nabolandene. Med opkøbet styrker Dachser dermed sit netværk til transport og opbevaring af fødevarer i Europa
  • Dyrere diesel og mere tilskud til grøn vejtransport

    Dyrere diesel og mere tilskud til grøn vejtransport

    transport ›Regeringen og aftalepartierne forhøjer nu puljen i Grøn Fond-aftalen. Det betyder bl.a. at den grønne omstilling af lastbiler får tilført ekstra 450 mio. til ialt 750 millioner kr. Derudover er der afsat 161 millioner til biogasbiler. Højere dieselafgifter og bl.a. testvindmøller skal finansiere tilskuddene
  • Partnerskab om genanvendelige papirposer til e-handel

    Partnerskab om genanvendelige papirposer til e-handel

    transport ›Emballageproducenten DS Smith har indgået europæisk leverandøraftale med den svenske virksomhed, Jonsac der producerer transportemballager af FSC®-certificerede træråmaterialer
  • MAN lancerer lastbiler med brintforbrændingsmotor

    MAN lancerer lastbiler med brintforbrændingsmotor

    transport ›MAN Truck & Bus udvider sin emissionsfri portefølje af lastbiler og bliver den første europæiske lastbilsproducent der tilbyder en mindre serie, der kører på brint. Det oprindeligt planlagte antal på omkring 200 enheder skal leveres til kunder i Tyskland, Holland, Norge, Island og udvalgte ikke-europæiske lande allerede i 2025
  • Første motorvejsstrækning mellem Vejle og Skanderborg udvides

    Første motorvejsstrækning mellem Vejle og Skanderborg udvides

    transport ›Vejdirektoratet sætter nu gang i den egentlige udvidelse af E45 Østjyske Motorvej på stykket mellem Vejle og Hedensted. Med et 3. spor forventer direktoratet at få lettet trafikken og de lange køer i myldretiden markant
  • Færre lastbiler på broerne

    Færre lastbiler på broerne

    transport ›På både Storebæltsbroen og Øresundsbroen blev trafikken og omsætningen sidste år øget i forhold til året før. Men det er fritidstrafikken, der driver væksten. Lastbiltrafikken faldt med henholdsvis 2,8 og 5 procent i 2023. Det viser Sund & Bælts årsopgørelse, som netop er offentliggjort
  • Chaufføren har ansvaret ved kørsel på bro i kraftig blæst

    Chaufføren har ansvaret ved kørsel på bro i kraftig blæst

    transport ›En vognmand er nu blevet gjort erstatningsansvarlig for alle de udgifter Sund & Bælt havde, da en af vognmandens chauffører den 22. december sidste år valgte at krydse Storebæltsbroen og væltede. Afgørelsen er vigtig for broselskabet både hvad angår ansvar og sikkerhed ved færdsel på broen
  • Forskningsprojekt vil styrke forsyningskæderne med simuleringsteknologi

    Forskningsprojekt vil styrke forsyningskæderne med simuleringsteknologi

    transport ›Force majeure, ufred, blokerede handelsruter, pandemier. Uforudsete nedbrud i den globale forsyningskæde som følge af pludselige hændelser gør fremstillingsindustrien sårbar. Det skal det nye, internationale forskningsprojekt, Accurate nu forsøge at tackle med bl.a. "digitale tvillinger"