PostNord tester lastbil på biogas

PostNord tester lastbil på biogas

Som de første i Danmark tester PostNord en helt ny bæredygtig lastbiltrækker fra Iveco – den såkaldte Stralis NP. Testen skal ses som PostNords første skridt mod en mulig, fremtidig transportinvestering og en mere bæredygtig levering.

  - Vi har et ønske om hele tiden at blive endnu grønnere i vores måde at levere og drive forretning på, og her er testen af den klimavenlige Stralis NP et spændende input. Vi ser frem til at afprøve lastbilen i vores daglige distribution, så vi kan blive meget klogere på, om det er den vej, vi skal gå, når vi over tid skal investere i en grønnere vognpark, siger Jeppe Christiansen, Operations Manager i PostNord Danmark.

Under testen, der kører frem til slutningen af november 2019, vil PostNord prøve trækkeren af dagligt på en 500 kilometer lang gods- og distributionsrute.

Testen er allerede startet i Aalborg, hvor den kører citydistribution og testes af på komprimeret CNG-biogas. Lastbilen er en såkaldt kombi-bil, som kan køre på både komprimeret CNG og på flydende LNG-gas. Drift på LNG-gas vil udelukkende blive testet på crossborder, til bl.a. Tyskland og Sverige, eftersom der endnu ikke findes tankmuligheder for flydende LNGgas til landevejstransport i Danmark.

CO2 besparelse på 179 procent
Stralis NP fra Iveco er den første gasdrevne lastbil, der opfylder kravene til effekt, rækkevidde, kørekomfort og chaufførtrivsel inden for den internationale transportsektor. Lastbilen bruger hverken diesel, andet fossilt brændstof eller AdBlue, og har op til ca. 15% lavere brændstofforbrug sammenlignet med tilsvarende diesellastbiler.

- Vores Stralis NP-lastbil leverer på bæredygtighed ved at køre på biogas, der resulterer i en samlet CO2 besparelse for atmosfæren på hele 179% i forhold til klimaaftrykket fra en konventionel Euro 6 motoriseret diesel-trækker. Ydermere, er støjniveau og lugtgener fra lastbilen betydelig mindre, og samtidig udledes 70% mindre NOx og 95% færre partikler, hvilket sikrer en renere luft til os alle. Vi er stolte af at være med til at bidrage til en mere bæredygtig levering, og vi glæder os meget til at samarbejde med PostNord, siger Carsten Sørensen, National Sales Manager i Iveco North Europe & Baltics A/S.

Siden 2009 har PostNord reduceret virksomhedens CO2 udledning med 67%. Det er bl.a. sket gennem et bevidst arbejde med at effektivisere opfyldningen af bilerne og optimere ruterne. Ved konstant at stræbe efter høj fyldningsgrad og køre ad så smarte ruter som muligt er både omkostningerne og miljøbelastningen pr. forsendelse blevet kraftigt reduceret. De sidste 10 år har PostNord mere end halveret CO2-udledningen pr. pakke, som bliver transporteret.

-lipe

6/10 2019
  • Tysklandsforbindelse har gjort Danmark større

    Tysklandsforbindelse har gjort Danmark større

    transport ›Danmark er vokset med 300.000 kvadratmeter. Bag landvindingen står Femern Bælt-projektet, som nu har åbnet det første af flere nye landområder skabt af opgravet havbund fra tunnelbyggeriet
  •  Uddelingsrunde for transportprojekter er åbnet

    Uddelingsrunde for transportprojekter er åbnet

    transport ›FDE Fonden er igen klar til at støtte initiativer, der kan bidrage til udviklingen af den danske vejgodstransport. Ansøgningsfrist den 30. september
  • Årets transportlærling 2026 er kåret

    Årets transportlærling 2026 er kåret

    transport ›Matilde Jenny Kallerup Iversen har modtaget ATL - Transportens Lærlingepris 2026 efter et uddannelsesforløb præget af topkarakterer, stort engagement og en stærk vilje til at gennemføre
  • Descartes opkøber Tai Software

    Descartes opkøber Tai Software

    transport ›Opkøbet styrker Descartes’ tilbud inden for transportstyring med en AI-baseret TMS-platform til fragtmæglere og speditører
  • Samarbejde giver besparelser på den tomme luft

    Samarbejde giver besparelser på den tomme luft

    transport ›Opitz Packaging Systems og IMI Bahr har udviklet et system, hvor elektriske lineære aktuatorer bruges til at optimere kassestørrelser og reducere spild i forsendelserne. Løsningen kan ses på Automatik 2026
  • Rød postkasse i nyt design

    Rød postkasse i nyt design

    transport ›Distributionsselskabet dao og producenten af postkasser, Renz A/S har udviklet en ny postkasse, som med ny rød farve og større format end de gammelkendte får plads i alle daoSHOPs
  • Molslinjen henter ny CEO i Holland

    Molslinjen henter ny CEO i Holland

    transport ›Rolf Nielsen bliver fra årsskiftet adm. direktør for Danmarks største passagerfærge-rederi. Den nye chef kommer med international erfaring fra jobbet som COO i hollandske Hanseatic Global Terminals i Rotterdam
  • Læsø må opgive elfærge - foreløbigt

    Læsø må opgive elfærge - foreløbigt

    transport ›Molslinjens tilbud er udløbet, uden at der er fundet finansiering. Læsø Kommune går nu til staten for at få mere støtte til et nyt færgeprojekt