Trafikkaos på skolevejene

Trafikkaos på skolevejene

Seks ud af ti forældre oplever, at der er trafikkaos på vejene omkring deres barns skole, viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden. Det er især antallet af biler og bilisternes adfærd, der skaber kaos og utryghed.

Trafikken på skolevejene kan være intensiv, og for de yngste børn kan det betyde, at de har svært ved at overskue trafikken, når de skal sno sig mellem biler, busser og cyklister. 

Spørger man forældrene, så synes 65 % af dem, at der er trafikkaos på vejene omkring deres barns skole. Det viser en undersøgelse, som Epinion har gennemført for Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden blandt 364 forældre med børn i alderen 5-12 år. Det er især antallet af biler, bilisternes parkeringer og manglende hensyn, der skaber kaos, lyder det fra forældrene i undersøgelsen.

- Når børn færdes i trafikken, skal det være trygt og sikkert. Derfor er det vigtigt, at man tænker over sin adfærd, når man kører på skolevejene eller skal køre sine børn i skole, så man ikke selv er med til at skabe trafikkaos på skolevejene, siger transportminister Benny Engelbrecht, der i forbindelse med skolestart deltager i politiets kontroller på skolevejene i Sønderborg og København.

For at skabe mere tryghed og sikkerhed på skolevejene gennemfører Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og 95 kommuner fra den 10. august og måneden ud den landsdækkende skolestartskampagne "Børn på vej". Den skal blandt andet minde trafikanterne om, at de skal vise hensyn og sænke farten på skolevejene. Og det er der brug for. I august måned sidste år sigtede politiet knap 6.200 personer for at køre for stærkt på skolevejene. 

Den onde cirkel kan brydes 

Når der er trafikkaos på skolevejene, så kan det få flere forældre til at køre deres børn i skole, da det er utrygt at sende dem afsted til fods og cykel gennem morgentrafikken på skolevejen. Men det løser ikke problemet. Tværtimod. 

- Hvis flere og flere kører deres børn i skole, så vil der blive endnu mere trafikkaos på skolevejene, og så har vi for alvor den onde cirkel, hvor flere og flere lader cyklen står og ikke lader deres børn gå i skole. Det er vigtigt, at børnene går og cykler, da de både får rørt sig samt lærer at begå sig i trafikken, siger Petrea Busck, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

På flere skoler rundt om i landet har man sat fokus på netop trafikkaos på skolevejene og fundet løsninger, der har mindsket problemet fx ved at lave specielle zoner, hvor forældrene kan sætte deres børn af uden at skabe trafikkaos. Men de enkelte forældre kan også være med til at løse problemet ved at kigge på deres egen adfærd.

- På flere skoler oplever man, at nogle forældre vil køre børnene helt op til skoledøren. Men hvis man i stedet vælger at parkere et par hundrede meter fra skolen og går det sidste stykke sammen, så får barnet rørt sig, og det er en oplagt mulighed for at man samtidig lige kan få talt om trafikken, og om hvordan man kan passe på sig selv. Samtidig er man også med til at sikre, at der ikke bliver endnu mere trafikkaos lige foran skolen, siger Petrea Busck, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik. 

-hawin

 

Om undersøgelsen: 

Hvor ofte oplever du, at der er trafikkaos omkring dit barns skole om morgenen? 

* Altid: 18 % 

* Ofte: 26 % 

* Nogle gange: 21 % 

* Sjældent: 19 % 

* Aldrig: 9 % 

* Ved ikke: 7 % 

(kilde: undersøgelse gennemført af Epinion på vegne af Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden april 2020 blandt 369 forældre med mindst et barn i alderen 5-12 år).

 

10/8 2020
  • Containere som mobile arbejdsstationer

    Containere som mobile arbejdsstationer

    transport ›Svenske Containertjänst tilbyder kundetilpassede containere, som kan bruges både opbevaring, montering af maskiner og anlæg og efterfølgende transport
  • Historisk overskud i Billund Lufthavn

    Historisk overskud i Billund Lufthavn

    transport ›Resultatet er skabt på tværs af hele forretningen – fra passagertrafik og cargo til parkering, butikker, restauranter og Airport City, og giver et stærkere og mere robust fundament i en tid præget af store forandringer i luftfarten
  • Sværvægtere bygges i Madrid

    Sværvægtere bygges i Madrid

    transport ›Høj automatiseringsgrad, omfattende kundetilpasning og en mere miljøskånsom produktion gør Ivecos fabrik i Madrid til et af koncernens vigtigste knudepunkter for tunge lastbiler herunder til det nordiske marked
  • Asfaltindustrien advarer mod pirater

    Asfaltindustrien advarer mod pirater

    transport ›Omrejsende asfaltpirater tilbyder billigt asfaltarbejde, som viser sig at være dyrt klamphuggeri. Efter hændelser i Aarhus og Haderslev råber Asfaltindustrien vagt i gevær
  • Komplet portefølje af ellastbiler

    Komplet portefølje af ellastbiler

    transport ›MAN har haft verdenspremiere på sin 16-tons eTGM til by- og regional transport. Den fuldender rækken af elektriske distributionsmuligheder med fælles teknologi fra 12 til 50 ton
  • Transport-fonds formand takker af

    Transport-fonds formand takker af

    transport ›Susanne D. Provstgaard overtager posten som ny formand i FDE Fonden, hvor Jens Iwer Petersen takker af efter 17 år i spidsen
  • Sløjt marked for grønt brændstof medfører fyringer

    Sløjt marked for grønt brændstof medfører fyringer

    transport ›Teknologivirksomheden Topsoe nedlægger 440 stillinger, dropper planlagt udvidelse i USA og sætter dansk fabrik på pause. Især power-to-x-forretningen bliver ramt
  • En mere effektiv driftsmodel

    En mere effektiv driftsmodel

    transport ›Danske Fragtmænd bliver ny teknikdistributør for Lemvigh-Müller. Aftalen kombinerer driftssikkerhed, bedre kapacitetsudnyttelse og mindre CO2-udledning