Samarbejde om linerless-løsning til print og etikettering

Samarbejde om linerless-løsning til print og etikettering

Etiketteringsproducenten UPM Raflatac og leverandøren af industrielle mærknings- og identifikationsløsninger, Logopak er blevet enige om et samarbejde, som skal give kunderne besparelser på både økonomi og CO2-udledning. I første omgang vil løsningen især forbedre den automatiske mærkning af sekundær emballage

Fordelene for kunderne bliver opnået ved kompatibiliteten mellem Logopaks linerless etiketteringsteknologi og UPM Raflatacs Linerless Opticut etiketmateriale.

Logopaks fuldautomatiske Logomatic 410 Linerless etiketteringssystem giver ifølge partnerne en fleksibel, milø- og budgetvenlig mærkning af sekundær emballage og forsendelseskuverter.

Logomatic gør det muligt at skære etiketterne, som er belagt med aktive klæbemidler, til individuelle størrelser, hvilket optimerer både materialeinput og økonomisk effektiv brug af Logopaks innovative miljømærkemaskine.

UPM Raflatacs Linerless Opticut er et mærkningsmateriale, der forhindrer papirstop og giver fremragende vedhæftning med minimal klæbemiddelopbygning. Løsningen minimerer servicetiden og tilbyder kunderne maksimal oppetid på etiketteringssystemet med reduceret behov for rulleskift, lavere materialeomkostninger og forbedret bæredygtighed med FSC-certificerede (FSC-C012530) råmaterialer og kræver færre råmaterialer end standard trykfølsomme etiketmaterialer.

UPM Raflatacs linerless-serie er også certificeret som et CarbonNeutral-produkt.

Logopak har testet funktionaliteten af linerless-print på mere end en milion snit med UPM Raflatacs OptiCut-materiale uden at opleve nogen væsentlig forurening eller større slid på fræseren.

-lipe

29/9 2022