Ergonomi og effektivitet går hånd i hånd
Flemming Vestergaard, lagermedarbejder hos Ib Laursen, med en af de nye eldrevne plukkevogne fra AF Flensborg.

Ergonomi og effektivitet går hånd i hånd

Hos Ib Laursen bruger de 17 eldrevne plukkevogne fra AF Truck på deres store lager i Ribe. På den måde kan de pakke i et højt tempo, holde omkostningerne nede og samtidig sikre de bedst tænkelige arbejdsforhold for en meget bred medarbejdergruppe

Ib Laursen A/S holder til i et nyt domicil i udkanten af Ribe og har siden starten i 1970’erne udviklet sig til en af Danmarks store og succesfulde leverandører inden for boligindretning og brugskunst. En af årsagerne er, at der er styr på logistikken, hvilket betød, at man under corona-krisen kunne afsende ordrerne inden for 24 timer.

Virksomheden indviede tidligere i år helt nye faciliteter, herunder lager- og pakkefaciliteter på 15.000 kvadratmeter, hvor der hver dag i højsæsonen er 4-5.000 varepluk, og der afsendes 150 paller til kunder overalt i verden. 17 eldrevne plukkevogne af mærket AF Truck er med til at holde kadencen oppe på lageret.

Flere af maskinerne fra AF Trucks har en skræddersyet opbygning i form af et dobbeltlad, så der er plads til at plukke flere varer undervejs. Dermed reduceres antallet af frem- og tilbageture på lageret, hvor køredistancerne til de fjerneste arealer på lageret er på 400 meter.

For lagerchefen Eivind Jensen er det vigtigt at holde driftsomkostningerne i kort snor. Derudover skal elvognene være gode for medarbejderne, som er en blandet skare af fastansatte, unge studerende om sommeren og et hold pensionister, der hjælper til med at tømme containere for varer. 

Optimerer driften hele tiden

Fornylig fik Ib Laursen leveret to nye AF Trucks af typen AC24.

- Vi har konstant fokus på at holde driftsomkostningerne i ro, og det har elvognene fra A Flensborg været gode til. Med deres seneste generation af elvogne forventer vi yderligere at kunne reducere driftsomkostningerne, siger Eivind Jensen, der har 25 medarbejdere på lageret.

Senest har introduktionen af en ny AC-motorteknologi betydet, at der er et betydeligt mindre slid på motorerne. Samtidig er sliddele i form af kileremme, bremseklodser og drejekrave fjernet fra den seneste generation af AF Truck, fortæller Peder Jensen fra A Flensborg. Det har givet 20 procent længere driftstid på en opladning.

Batterier med lang levetid og god økonomi

Alle elvognene er udstyret med rørcellebatterier, der udmærker sig ved at kunne klare 1000-1100 cyklusser, hvor én cyklus svarer til en op- og afladning. Da vognene kun skal oplades et par gange om ugen, forventes det, at batteripakken holder i hvert fald 6-7 år.

- Vi har anbefalet Eivind Jensen at bruge rørcellebatterier, fordi de har en meget lang levetid og god driftsøkonomi, når man vel og mærke sørger for at passe på dem, som de gør hos Ib Laursen, fortæller Peder Jensen, A Flensborg.

De kunne da også have valgt 24 volt Lithium-ion batterier, som er meget energieffektive, vedligeholdelsesfrie og har en væsentlig længere levetid end traditionelle batterier, blandt andet fordi de tåler punktladninger. Men det er også en dyrere løsning, som i dette tilfælde ville være unødvendigt, uddyber han.

Medarbejderne holder i mange år

Arbejdet med at håndtere de mange forskellige typer af varer og forskellige typer af maskiner kan være fysisk krævende for medarbejderne, og derfor er ergonomi og arbejdsmiljø i højsædet hos lagerchef Eivind Jensen.

- Det er mit mål at gøre det bedre for mine medarbejdere, så de kan holde mange år på arbejdsmarkedet. Medarbejdertilfredsheden er vigtig hos os, slår han fast.

Lagerchef hos Ib Laursen, Eivind Jensen (tv.), og lagermedarbejder Flemming Vestergaard.

Flemming Vestergaard, en af lagermedarbejderne, er meget glad for A Flensborgs nye generation af elvogne.

- AC24’eren vil jeg anbefale til alle inden for det her, som vi laver, altså pluk fra lager, hvor man bare plukker enkelte varer. Den er jo nem at have med at gøre, den har god komfort, den er af god kvalitet. Den kører bare, siger Flemming Vestergaard, der er daglig bruger af en af de i alt 17 AF Trucks, som virksomheden har kørende.

Studenter- og pensionistvenlige trucks

Selv om virksomheden ikke ligefrem er en pensionistforening, så har lagerchefen otte faste pensionister ansat til at tømme de store containere, der primært kommer fra Kina og Indien med varer. Selv om de alle er i fuld vigør, så er de meget glade for elvognenes lave indstigningshøjde, fortæller Eivind Jensen.

Også studentermedhjælperne, der hjælper til om sommeren er glade for elvognene, fordi de er så enkle og intuitive i brug.

- Betjeningen af AC24’eren er meget let. Det er bare at trykke på knappen og dreje på håndtaget – så kører den. Der er ikke noget med at du skal spænde meget for at holde gassen. Det er bare nemt. Alle kan køre med den, fastslår Flemming Vestergaard.

Overvejer at bruge online-service

Lagerchefen konstaterer, at elvognene typisk kan nøjes med den årlige service, hvor de tjekkes og sliddele eventuelt bliver skiftet. For yderligere at effektivisere driften overvejer han at abonnere på en online-service, hvor de blot sætter en dongle i et stik på elvognen, så A Flensborgs servicetekniker kan tjekke batteri- og vogntilstand fra kontoret i Herning.

- AF Trucks er måske ikke de billigste på markedet, men de tjener sig hjem gennem lang holdbarhed og lave driftsomkostninger, og så er de gode for vores medarbejdere, konstaterer lagerchef Eivind Jensen.

-hawin

 

12/8 2020
  • Effektiv pallehåndtering på webshoplageret

    Effektiv pallehåndtering på webshoplageret

    truck ›Håndteringen af tomme paller på lageret hos AO Workwear har fået en overhaling. Palomat har leveret løsningen der gør op med spredte, skæve pallestakke og manuelle løft
  • Robotløsning automatiserer Danfoss Drives' pakkeanlæg

    Robotløsning automatiserer Danfoss Drives' pakkeanlæg

    truck ›Seks robotter, 28 cirkulærfødere, 18 fleksible specialbaner, 20 skruedispensere og tre vision-opsamlingspladser er brikkerne i den løsning, RoboTool har designet og implementeret hos Danfoss Drives
  • Combi Load Xtender er lanceret

    Combi Load Xtender er lanceret

    truck ›CombiLift lancerede for nylig sin Combi Load Xtender, som omfatter en lastbærerforlænger i pantografstil. Løsningen blev lanceret på Ligna-messen i Hannover i maj måned og effektiviserer losning og lastning af lastbiler og containere i omgivelser hvor pladsen er trang
  • Enggaard køber stort ind til teleskoplæsser-flåden

    Enggaard køber stort ind til teleskoplæsser-flåden

    truck ›Selskabet skifter seks af favoritterne Manitou MT1840 med nye og tilføjer yderligere to plus en elektrisk Manitou
  • Plastmateriale fra brugte drikkekartoner bliver til transportkasser

    Plastmateriale fra brugte drikkekartoner bliver til transportkasser

    truck ›Tetra Pak planlægger gradvist at udskifte mere end 50.000 transportkasser på det globale reservedelsdistributionscenter i Lund, Sverige. I samarbejde med Schoeller Allibert har virksomheden arbejdet på at fremstille transportkasser af plastmateriale fra brugte drikkekartoner
  • Driftssikkerhed i højsædet: CMP satser igen på Terberg

    Driftssikkerhed i højsædet: CMP satser igen på Terberg

    truck ›Der er ingen grund til at ændre på noget, der fungerer. Det er filosofien hos Copenhagen Malmö Port, CMP, der netop har modtaget ni fabriksnye Terberg RT283 terminaltraktorer fra N.C. Nielsen. Faktisk er de blåmalede terminaltraktorer tredje generation hos CMP, og maskinvalget understreger at den dansk-svenske havneoperatør fortsat har skarpt fokus på driftssikkerhed, stabilitet og maksimal oppetid
  • Linde el-truck styrker logistikken hos IBF

    Linde el-truck styrker logistikken hos IBF

    truck ›Hos betonvareproducenten IBF er strategien klar. De har en ambition om at reducere deres CO2-udledning med 70% inden udgangen af 2030. Som et led i strategien har de modtaget 12 Linde X50 el-truck fra N.C. Nielsen, som bidrager til en emissionsfri, støjsvag og mindre miljøbelastende transport på de indre linjer
  • Smart service giver maksimal tilgængelighed

    Smart service giver maksimal tilgængelighed

    truck ›Tilgængelighed er afgørende for et vellykket internt materialeflow. Selv den mest moderne interne logistikløsning skaber ikke værdi, hvis maskinerne holder stille, eller hvis softwaren ikke fungerer. Pålidelig, personlig og hurtig service er med andre ord vigtig. Still har løsningen