Etex Nordic: Sikkerhed frem for alt

Etex Nordic: Sikkerhed frem for alt

N.C. Nielsen har leveret fem sikkerhedsgule Linde E35L/387 el-truck til Etex Nordic, der blev sat i drift ved indgangen til 2022. De nye Linde-truck er spækket med avanceret sikkerhedsteknologi og de erfarne truckførere har tillært sig de nye Linde-features, som bidrager yderligere til at mindske risikoen for ulykker og påkørsler

Etex Nordic er en del af den internationale Etex-koncern, der fremstiller fibercementløsninger til facader. Hos Etex har sikkerhed absolut førsteprioritet.

Den er synlig overalt på koncernens nordiske centrallager, hvor visuelle markeringer, værnemidler, truckflåde og iøjnefaldende sikkerhedsudstyr på medarbejderne vidner om det højest tænkelige sikkerhedsniveau.

- Vi har en meget konsekvent holdning til sikkerhed i Etex. Der kommer strenge sikkerhedskrav fra centralt hold, som bliver implementeret i alle grene af koncernen. Vi har opbygget en rigtig god sikkerhedskultur og den bidrager i høj grad til et velfungerende arbejdsmiljø, hvor vi alle passer godt på hinanden, fortæller Warehouse Manager Alex Gotthardsen fra Etex Nordic.

Styr på sikkerheden
Etex Group ønsker fuld kontrol over forsyningskæden. På centrallageret i Rødekro kommer dagligt en håndfuld lastbiler med egne produkter, der fremstilles på koncernens europæiske fabrikker.

De bringes til lageret af chauffører, der kender alt til koncernens høje sikkerhedskrav og både levering af indkomne produkter som afhentning til byggemarkeder foregår efter alle kunstens regler. 

- Vi har en nogenlunde ensartet strøm af produkter gennem vores lager. Det er ikke komplicerede eller 'farlige' produkter i sig selv, men forholdsvis tunge læs af specialpaller, der skal håndteres med stor akkuratesse af vores medarbejdere. Selv ved disse standardopgaver går vi ekstremt meget op i sikkerhed og at alle regler bliver overholdt til punkt og prikke, pointerer Warehouse Manager Alex Gotthardsen fra Etex Nordic.

Linde – det sikre valg
Valget af de nye Linde el-truck fra N.C. Nielsen flugter med de høje standarder i Etex-koncernen, hvor Linde er det foretrukne truckmærke.

Warehouse Manager Alex Gotthardsen fra Etex Nordic.

Hos Etex Nordic stod man sidste sommer over for at skulle forny truckflåden og Linde var inde i billedet som en af flere kandidater. Etex havde opstillet en længere ønskeseddel til deres kommende maskiner, hvor sikkerheden igen var i fokus.

De fem neddroslede Linde E35L/387 el-truck er i sig selv sikre og gennemprøvede maskiner, og med en komplet sikkerhedspakke går Etex ikke ned på udstyret.

Alle Linde el-truck er koblet på flådestyringen Linde Connect, udstyret med visuel sikkerhed i form af blitzlys, Linde BlueSpot og Linde Warning Lines samt Linde Speed Assist, der regulerer hastigheden ved ude- og indekørsel.

På alle Linde el-truck er monteret en orangefarvet sikkerhedssele, der skal placeres korrekt inden truck kan sættes i gang.

Med et bakkamera kan Linde-truckføreren konstant holde et vågent øje med, hvad der foregår bag ved trucken og med Linde Safety Guard sikkerhedssystem adviseres både truckfører og gående personer via en sensor med lyd, lys og vibrationer, når de nærmer sig hinanden.

-hawin

21/9 2022
  • Hjulgraver får centra plads hos Scantruck i Roskilde

    Hjulgraver får centra plads hos Scantruck i Roskilde

    truck ›Selvom den er med på Roskilde, behøver "det nye sort" ikke være Orange. Den er faktisk gul. Nu er det så heller ikke festivalen det handler om men Roskilde Dyrskue. Og her udstiller Scantruck. Med sig på standen har de Komatsu PW148-11E1 i 14-16 tons klassen
  • Opdag fejlene, før de stopper lageret

    Opdag fejlene, før de stopper lageret

    truck ›Körber Supply Chain lancerer en ny AI- og visionbaseret serviceapp, der gør det muligt at udføre forebyggende vedligehold baseret på realtidsdata
  • Beumer Group rykker op i Bundesligaen

    Beumer Group rykker op i Bundesligaen

    truck ›Leverandøren af materiel til varehåndtering, Beumer Group bliver hoved- og trøjesponsor for den tyske traditionsfodboldklub, Schalke 04 der netop er rykket op i Bundesligaen
  • Kæmpe udvalg på Dansk Liftmesse 2026

    Kæmpe udvalg på Dansk Liftmesse 2026

    truck ›Hybrid- og eldrevne lifte og minikraner fylder mere end nogensinde før, når Dansk Liftmesse 2026 slår dørene op i Odense den 21.–22. maj
  • Først kommer Liftmessen – så kommer kongeparret

    Først kommer Liftmessen – så kommer kongeparret

    truck ›Odense Havn bliver ramme om begge begivenheder med godt en uges mellemrum – Scantruck kommer med både saxlifte, bomlifte, mastlifte og spiderlifte
  • Kompakt el-drift med integreret Lithium-Ion batteri

    Kompakt el-drift med integreret Lithium-Ion batteri

    truck ›N.C. Nielsen udvider programmet i Linde 1251-serien med den nye Linde Ei14–Ei20 – en elektrisk modvægtstruck til virksomheder, der ønsker høj manøvredygtighed, god førerkomfort og enkel energihåndtering i den daglige interne transport
  • Lexit Group overtager NPT A/S

    Lexit Group overtager NPT A/S

    truck ›Med overtagelsen af det danske data capture- og labelingselskab Norris Print Tech, styrker Lexit Group sin position i både Danmark og hele Norden
  • Manitou Group udpeger ny CEO

    Manitou Group udpeger ny CEO

    truck ›Sylvain Blaise overtager til juni topposten i koncernen, som også ændrer på posterne i bestyrelsen - bl.a. som følge af to dødsfald blandt medlemmerne for få uger siden