Linde P250 trækker fynske lystbåde

Linde P250 trækker fynske lystbåde

Lige nu summer det af liv i de danske lystbådehavne. I de fynske kystbyer Bogense og Kerteminde bidrager to Linde P250 el-trækkere fra N.C. Nielsen til den gode stemning

De to maskiner er i fuld sving med at transportere et stort antal både fra vinteropbevaring til havnebassinet sammen med forskelligt mobilt udstyr, så de mange velplejede lystbåde kan komme ned i deres rette element.

Linde P250 el-trækkeren er et nyt syn på de to fynske lystbådehavne, som hidtil har anvendt trækkende køretøjer af ældre dato og af forskellig art til intern bådtransport.

Det er nu ændret med ankomsten af de to kompakte allround Linde-trækkere, som begge er tiltænkt nye arbejdsopgaver på de respektive havnearealer, så maskinerne kan udnyttes hele året rundt.

Bomstærk i Bogense
Hos Bogense Havn og Marina flytter Linde P250 el-trækkeren både til og fra opbevaringspladsen, der kan rumme op til 500 enheder.

Trækkeren har fået udviklet et særligt hydrauliksystem hos N.C. Nielsen, så den kan drive en transportvogn, som flytter bådene hen til en travelift. Med støtte fra solide stropper hæves båden nu fra stativet og køres med traveliften ud til havnebassinet, hvor båden sænkes ned i vandet.

- Vi har fået udviklet en fleksibel løsning, der gør bådtransporten mere effektiv med nem til- og frakobling af vores transportvogn. Linde P250 el-trækkeren er brugervenlig, støjsvag og en gevinst for arbejdsmiljøet. Vi ser mange muligheder med maskinen, som vi også bruger, når vi skal reparere broer, tømme affaldsbeholdere og holde opsyn på marinaen, udtaler maritim leder Thomas Fløjborg-Lading fra Nordfyns Kommune.

Med en trækkraft på 25 tons klarer Linde P250 el-trækkeren alle de tunge transportopgaver i den nordfynske marina.

Maskinen er udviklet med ekstra træk foran, hydrauliksystem, bakkamera, bøjler på taget til redskaber, et kliksystem til hurtigskift og et kraftfuldt batteri med tilhørende lader.

To personer kan snildt sidde indenfor i kabinen, når der skal løses opgaver og runderes på de store havnearealer.

Linde i Kerteminde
Med omkring 700 pladser og 13.000 gæstedøgn hører Kerteminde Havn og Marina til en af de større danske lystbådehavne.

Havnen blev anlagt i 1970’erne og det stigende aktivitetsniveau afspejles i en snarlig havneudvidelse, der skal fremtidssikre marinaen med nye moler, bådebroer, bebyggelse og publikumsfaciliteter – og omkring hundrede nye bådpladser er planlagt.

- Vi har ladet os inspirere af vores kolleger i Bogense, som har peget på Linde P250 som en mulighed. Vi tog derfor kontakt til N.C. Nielsen, som beredvilligt stillede en maskine til rådighed i en testperiode.

- Testen blev hurtigt bestået, og nu er Linde el-trækkeren et naturligt element i vores interne transport af lystbåde og øvrige opgaver i marinaen, udtaler havnemester Søren Therkelsen fra Kerteminde Kommune.

Havnemester Søren Therkelsen fra Kerteminde Kommune glæder sig over samarbejdet med N.C. Nielsen og den nye Linde P250 el-trækker, der udover sikker bådtransport skal løse en lang række transportopgaver, ikke mindst i sammenhæng med en kommende havneudvidelse.

I Kerteminde opererer Linde P250 el-trækkeren i tæt samspil med en stationær drejekran, en mobil havnekran til de tungere løft og to hydrauliske bådløftevogne med kapacitet på henholdsvis 10 og 30 tons, som Linde-maskinen skubber og trækker med største akkuratesse.

Alle lystbåde skal placeres med stor nøjagtighed for at udnytte opbevaringspladsen og sikres en god afstand mellem bådstativerne.

Fokus på lystbådehavne
Hos N.C. Nielsen er der på baggrund af erfaringerne fra Bogense og Kerteminde kommet fokus på transportopgaverne i danske lystbådehavne.

Linde P250 el-trækkeren spiller her en hovedrolle med dens kompakte design, korte venderadius, trækkraft på 25 tons og specialtilpasninger.

- Der findes en stigende efterspørgsel efter fleksible og miljøvenlige transportløsninger i de danske lystbådehavne. Vi tilbyder en individuelt tilpasset løsning med udgangspunkt i en Linde P250 el-trækker, der løser en bred vifte af transportopgaver på marinaen. Den el-drevne maskine klarer alle disse opgaver og med en moderne batteriteknologi rummer den også et vigtigt miljøperspektiv, udtaler distriktschef Thomas Limbrecht fra N.C. Nielsen.

-hawin

16/6 2022
  • Still automatiserer af- og pålæsning af lastbiler

    Still automatiserer af- og pålæsning af lastbiler

    truck ›Med lavløftspalletrucken, AXL 15 iGo, har automatiseringen fundet vej ind i varemodtagelses- og forsendelsesområderne ved lastbilrampen. Still står bag løsningen, som blev præsenteret på LogiMAT 2026
  • Fleksible lagerløsninger med maksimal effekt

    Fleksible lagerløsninger med maksimal effekt

    truck ›Clark lancerer en helt ny serie af elektriske lavløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi
  • Hjulgraver får central plads hos Scantruck i Roskilde

    Hjulgraver får central plads hos Scantruck i Roskilde

    truck ›Selvom den er med på Roskilde, behøver "det nye sort" ikke være Orange. Den er faktisk gul. Nu er det så heller ikke festivalen det handler om men Roskilde Dyrskue. Og her udstiller Scantruck. Med sig på standen har de Komatsu PW148-11E1 i 14-16 tons klassen
  • Ensartet kodeprint på produktionslinjen

    Ensartet kodeprint på produktionslinjen

    truck ›Linx' nye 9000-serie af DIJ-printere til kodning og mærkning er blevet til efter omfattende kundeundersøgelser, og er netop præsenteret på interpack i Düsseldorf
  • Opdag fejlene, før de stopper lageret

    Opdag fejlene, før de stopper lageret

    truck ›Körber Supply Chain lancerer en ny AI- og visionbaseret serviceapp, der gør det muligt at udføre forebyggende vedligehold baseret på realtidsdata
  • Beumer Group rykker op i Bundesligaen

    Beumer Group rykker op i Bundesligaen

    truck ›Leverandøren af materiel til varehåndtering, Beumer Group bliver hoved- og trøjesponsor for den tyske traditionsfodboldklub, Schalke 04 der netop er rykket op i Bundesligaen
  • Kæmpe udvalg på Dansk Liftmesse 2026

    Kæmpe udvalg på Dansk Liftmesse 2026

    truck ›Hybrid- og eldrevne lifte og minikraner fylder mere end nogensinde før, når Dansk Liftmesse 2026 slår dørene op i Odense den 21.–22. maj
  • Først kommer Liftmessen – så kommer kongeparret

    Først kommer Liftmessen – så kommer kongeparret

    truck ›Odense Havn bliver ramme om begge begivenheder med godt en uges mellemrum – Scantruck kommer med både saxlifte, bomlifte, mastlifte og spiderlifte