Terberg tryller med affaldscontainere i Vejle Maskinen kører med tonstunge affaldscontainere alle dage fra morgen til aften – og 361 dage om året på den travle genbrugsplads i Vejle.

Terberg tryller med affaldscontainere i Vejle

Som de første i Danmark har Vejle Kommune anskaffet sig en Terberg TT223 CC terminaltraktor med kroghejs. Den specialbyggede terminaltraktor fra N.C. Nielsen er i sving alle ugens dage fra morgen til aften og sikrer den interne transport af affaldscontainere på den travle genbrugsplads

Gennem 30 år har Vejle Kommune været landets førende i udsortering af organisk affald og blandt andet kører kommunens skraldebiler på biomasse udvundet af selvsamme organiske materiale. Derfor var det også oplagt at optimere den interne transport på genbrugspladsen, hvor to ældre og neddroslede lastbiler havde haft tjansen med at flytte de tunge affaldscontainere:

– Vi har erstattet to lastbiler med den nye Terberg terminaltraktor. Vi var udfordret af lastbilernes kroghejs, vedligeholdelsesomkostningerne var blevet for store og så skulle lastbilerne serviceres eksternt af flere forskellige leverandører. Desuden er lastbiler ikke bygget til at køre småture på en genbrugsplads. Vores nye Terberg terminaltraktor har gjort det hele meget nemmere, fortæller teamleder Keld Winther fra AffaldGenbrug Vejle Kommune.

Afprøvning gjorde udslaget
Processen med at vælge en Terberg terminaltraktor var grundig. I sensommeren 2018 begyndte overvejelserne om
en ny løsning. Markedet blev sonderet, informationer indsamlet og efter en søgeproces blev N.C. Nielsen kontaktet om et samarbejde.

Det affødte flere møder, en tur til Balling og indsatsen resulterede i en 1-årig lejeperiode, hvor Vejle Kommune kunne afprøve en Terberg terminaltraktor.

– Det var helt sikkert afprøvningen, der gjorde udslaget. Vi er faldet for N.C. Nielsens tilgang til at finde en skræddersyet løsning, der passer præcist til vores behov. Der er blevet opbygget en løsning med et 30 tons kroghejs, kofanger bagtil, vendbart førersæde og god indstigning for chaufføren. Tilmed er det et ekstra plus, at

N.C. Nielsens servicemontør kommer til os på pladsen, når maskinen skal vedligeholdes, pointerer Keld Winther fra AffaldGenbrug Vejle Kommune.

Nyt kapitel for N.C. Nielsen
Den nye Terberg TT223 CC terminaltraktor opererer på et 80.000 kvm stort kørselsområde, hvor den transporterer containere mellem genbrugsplads, behandlingsanlæg og deponi. Den kører i hele pladsens åbningstid og på 361 åbningsdage årligt. Den håndterer i gennemsnit fire transportopgaver i timen, som på årsbasis bliver til 10.830 transporter af affaldscontainerne, der kan veje op til 20 ton afhængigt af indholdet.

For N.C. Nielsen er løsningen til Vejle Kommune et nyt kapitel med Terberg terminaltraktorer, som kan tilpasses til vidt forskellige formål. Intern transport af containere på genbrugspladser og behandlingsanlæg er ifølge salgschef Jørgen Peter Lund fra N.C. Nielsen et meget spændende kompetenceområde:

– Vi ser et stort potentiale for at finde effektive transportløsninger til genbrugspladser og affalds-håndtering i kommuner og virksomheder, som arbejder på dette område. Terberg terminaltraktorer er gennemprøvet teknologi, der kan tilpasses præcist til disse transportopgaver med eksempelvis kroghejs eller andet relevant ekstraudstyr til containerhåndtering. Hos N.C. Nielsen tilbyder vi altid en samlet løsning med terminaltraktor, service på pladsen, dokumentation og relevant rådgivning.  

-lipe

11/2 2020
  • Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    Terberg fuldender elektrisk produktprogram

    truck ›Med elektriske udgaver af både Yard Tractor, RoRo Tractor og Body Carrier kan Terberg nu tilbyde et bredt elektrisk produktprogram til virksomheder, der arbejder med terminaldrift, havneoperationer, skiftelad og tung intern transport
  • Combilift har fat i det skandinaviske marked

    Combilift har fat i det skandinaviske marked

    truck ›Combilift fejrer snart 30-års fødselsdag. Og med et væld af løsninger, der effektiviserer lager- og logistikprocesserne, kan den irske producent af materialhandling-udstyr netop nu se, at den nye 4-vejs gaffeltruck, CB70E, har godt fat i det skandinaviske marked
  • Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    Kompakt design, sikkerhed og førerkomfort

    truck ›Med den nye Linde Ri14–Ri18 reachtruck introducerer N.C. Nielsen en elektrisk reachtruck til virksomheder, der vil kombinere kompakt lagerdrift, høj sikkerhed og lithium-ion energi i én og samme løsning
  • Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    Scantruck får ny forhandling - og bygger nyt salgs- og servicecenter

    truck ›Fra 1. juni 2026 får Scantruck et nyt stærkt brand, idet samarbejdet med Sennebogen udvides til at omfatte hele produktprogrammet – fra kraner og nedrivningsmaskiner til materialehåndteringsmaskiner og teleskoplæssere
  • Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    Komatsu og Manitou delte opmærksomheden i Roskilde

    truck ›Fagfolk stærkt interesserede i både nye modeller i landbrugsteleskoplæssere og gravemaskiner på hjul
  •  Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre

    truck ›Når lagerchef Klaus Witved den 1. juni går på pension efter mere end 20 år hos stålgrossisten Inox i Ry, sker det med en sidste investering i den interne logistik, som han har været med til at udvikle gennem to årtier
  • Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    Maksimal kontrol med robotstyret dorn

    truck ›En skræddersyet pakkelinje med Tentomas RoRo StretchPack og tyske KOCH har givet en slutkunde præcis håndtering af indpakning af ruller i flere størrelser
  • Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    Scantruck nåede nye højder på liftmessen

    truck ›Leverandøren af entreprenørmateriel og varehåndteringsudstyr - og altså af lifte - solgte maskiner af fire forskellige typer på udstillingen i Odense